Fjeldskred og landskred

Ved fjeldskred styrter meget store mængder sten eller jord ned i rivende fart. Hvis fjeldskreddet styrter ned i havet, kan der dannes en tsunami, som kan ramme beboede områder langt fra hvor fjeldskreddet skete. Den 17. juni 2017 fik et sådant fjeldskred i Karrat fjorden i Vestgrønland tragiske konsekvenser, da der blev dannet en tsunami, som ramte bygden Nuugaatsiaq og kostede fire mennesker livet.

Efter tsunamien i Karrat fjorden begyndte GEUS et omfattende arbejde med at kortlægge risikoen for alvorlige fjeldskred i Grønland. Kortlægningen viste, at der fortsat er risiko for, at fjeldskred kan medføre tsunamier i nærheden af beboede områder. GEUS har på baggrund af undersøgelsen givet en række anbefalinger for det videre arbejde med fjeldskred i Grønland.

Se resultaterne af Fjeldskredsprojektet.

Landskred i Danmark

Selvom Danmark er et fladt land, sker der også skred her, både langs kysterne og inde i landet. Forskere fra GEUS og Københavns Universitet har kortlagt mere end 3000 landskred i Danmark. Der er både tale om mange tusind år gamle skred, nyere inaktive skred der har stabiliseret sig, men også skred der er i aktiv bevægelse. Bevægelsen af de aktive landskred er typisk nogle centimeter per år. Nogle af de aktive skred er opbyggede med sommerhuse, hvilket kan føre til skade på huse og infrastruktur på grund af bevægelserne i undergrunden.

De kortlagte skred kan ses i Landskredsportalen.

Klimaforandringer og skred

Forskningen peger mod at klimaforandringerne vil føre til flere skred. I Arktis kan opvarmningen ændre stabiliteten af permafrosne skråninger. Det betyder at nye ustabile områder kan udvikle sig meget hurtigt. 

GEUS’ forskere ser tegn på, at opvarmningen af kystskråninger i det centrale Vestgrønland allerede har ført til en øget hyppighed af fjeldskred.

I Danmark forventer forskerne ligeledes øget skredaktivitet i takt med klimaforandringerne. Det skyldes at bevægelserne i landskred ofte øges i forbindelse med store mængder nedbør eller højere grundvandsstand.