Geologisk jordartskortlægning af Danmark

Digitale jodartskort

Siden 1888 har GEUS systematisk kortlagt Danmarks overfladegeologi med spydkartering og udgivet jordartskort. I dag er ca. 93 % af Danmarks landareal kortlagt. De geologiske jordartskort findes både digitalt og som trykte kortblade med tilhørende kortbladsbeskrivelser.

Geologiske kort er et vigtigt værktøj i den fysiske planlægning og forvaltning, og jordartskortene fra GEUS anvendes af myndigheder og firmaer i forbindelse med opgaver inden for grundvandsbeskyttelse og -zonering, jordforurening, fredning, braklægning, driftsplanlægning, skovrejsning og behandling af vådbundsarealer samt planlægning af vejføringer og byggeri. 

Danmarks geologiske jordarter

Jordartskortlægningen foregår ved indsamling af jordprøver, som tages med 100-200 meters mellemrum med et håndspyd. Prøverne vurderes i felten, og resultatet noteres ned på et kort, hvor også grænserne mellem de forskellige jordarter indtegnes. Ud fra rentegnede feltkort fremstilles digitale jordartskort med henblik på anvendelse og opdatering via et GIS-system, så digitale geografiske analyser og beregninger bliver mulige.

Jordartskortlægning
Det 1 meter lange jordspyd presses ned i jorden. Prøven sidder i en rille i spidsen. Jordarten bestemmes på stedet, og resultatet indtegnes på feltkortet.

Danmarks geologiske lag og jordarter er aflejret til forskellig tid og i forskellige miljøer. De har forskellige egenskaber og udgør forskellige ressourcer af afgørende betydning for det moderne samfunds økonomi og funktion. I jordartskortlægningen bestemmer vi jordarten baseret på en litologisk beskrivelse, det vil sige materialets sammensætning af ler, sand, grus osv., i kombination med en landskabstolkning. På denne måde er der defineret 52 forskellige kvartære samt 18 prækvartære jordarter.

Jordartstyperne, kortlægningsmetoden og fremstillingen af de digitale kort er beskrevet i Danmarks Digitale Jordartskort 1:25.000, version 7 (pdf).

De geologiske kort

Kortlægningsresultaterne er offentliggjort i række geologiske kort med tilhørende kortbladsbeskrivelser og i en samlet digital udgave. I 1998 blev de mange kortblade samlet og udgivet digitalt: Danmarks Digitale Jordartskort 1:25.000.

Danmarks digitale jordartskort 1:25.000 kan downloades gratis i GEUS webshop.

Jordartskortet findes også digitalt i en oversigtsudgave i 1:200.000.

Jordartskortet i 1:200.000 er baseret på Danmarks Digitale Jordartskort 1:25.000 samt tolkninger af geologien i de områder, der endnu ikke er kortlagt. Tolkninger er baseret på boringsoplysninger, landskabstolkninger og tilgængelig viden fra litteraturen.

Trykte geologiske kort

Fra 1888 til 1979 blev kortbladene og kortbladsbeskrivelserne publiceret i DGU's skrifter 1. række under titlen 'Geologiske kort over Danmark, 1:100.000' (Kortbladet Løgstør dog i 1:50.000). Herefter er jordartskortlægningen præsenteret i DGU's, og fra 1996 i GEUS', kortserie 'Geologisk kort over Danmark 1:50.000'.

Geologiske kort

 Trykte jordartskort i både 1:25.000 og 1:200.000 kan købes hos GEUS ved henvendelse på mail til GIS-salg@geus.dk.

 

Lærke Therese Andersen
Projektleder, Ph.d. geolog
Overfladenær Land- og Maringeologi
Torben Bach
Statsgeolog
Overfladenær Land- og Maringeologi

Kortbladsbeskrivelser og feltrapporter

Starten på den geologiske kortlægning og DGU

I kølvandet på industrialismens gennembrud i 1800-tallet steg efterspørgsel og behov for råstoffer, hvilket gjorde at man oprettede en statslig ’geologisk undersøgelse’ i de Europæiske og Nordamerikanske lande.

Efter flere forsøg på at få iværksat en geologisk undersøgelse af Danmark blev det folketingsmanden Victorius Pingel, der opfordrede professor Jonstrup til at udarbejde en indstilling til finansloven, som er dateret 12. august 1887, som blev regeringens forslag til finansloven 1888-89.

Forslaget blev vedtaget sammen med finanslovforslaget for 1888-89, og dermed var Danmarks geologiske undersøgelse (DGU) en realitet.
Institutionen har udviklet sig sidenhen, hvor mange flere opgaver kom til, og DGU voksede sig efterhånden større med opgaver inden for råstofindvinding, vandforsyning, miljøbeskyttelse samt undersøgelser i undergrunden i forbindelse med efterforskning af olie og gas, jordvarme og lagring af naturgas og CO2.

Læs mere om DGU’s oprettelse i En jordisk krønike, træk af DGU’s historie 1888-1988, af Leif Banke Rasmussen.