GEUS gennemfører forskning og rådgivning indenfor hydrologiske effekter af klimaændringer på vandressourcer. Arbejdet falder primært indenfor tre emner: Anvendelse af klimascenariedata i hydrologisk modellering, kvantificering af klimaændringernes effekt og kvantificering af effekterne af klimatilpasningstiltag (f.eks. lokal infiltration af regnvand, reduceret befæstelsesgrad) på vandkredsløbet i urbane områder.
Korrektion af klimamodelresultater
Det er nødvendigt at korrigere klimafremskrivninger fra globale og regionale klimamodeller, før de kan anvendes til hydrologiske beregninger. Vi undersøger i den forbindelse alternative metoder, herunder kobling mellem klimamodellen og den hydrologiske model.
Klimaændringernes mulige effekt på det hydrologiske kredsløb
Klimaændringerne kan forårsage mange forskellige effekter og medføre problemstillinger i det hydrologiske kredsløb. Et bredt udsnit beskrives herunder:
- Grundvandsressourcens størrelse og vandløbsafstrømning
- Ændringer i vandingsbehov og grundvandsindvinding til markvanding
- Oversvømmelse forårsaget af stigende grundvandsstand, høj vandstand i vandløb eller havniveaustigninger for såvel det åbne land som byer
- Saltvandsindtrængning i grundvandsmagasiner pga. stigende havniveau
- Forekomst af vand i landskabet, herunder overfladisk afstrømning og vådområder
- Beskyttelse af indvindingsoplande og af kildepladser
- Udvaskning af pesticider og næringsstoffer til det akvatiske miljø
Klimatilpasning
Vi undersøger for både land og by den kombinerende effekt af klimaændringer og klimatilpasningstiltag. Lokale løsninger, som øger nedsivning af regnvand, kan resultere i stigende grundvandsstand, som kan være kritisk for kældre og andre konstruktioner under jordoverfladen.
Usikkerhed
Bestemmelse af usikkerheden på fremskrivningerne er et vigtigt element i klimaarbejdet. Der er usikkerhed på både fremskrivningen af drivhusgasemissioner, klimamodellerne samt de hydrologiske modeller, hvilket kan resultere i, at effekten af klimaændringer forudsiges med en betydelig usikkerhed. Det undersøges bl.a., hvordan usikkerheden kan reduceres, så det er lettere at træffe robuste løsninger på fremtidens problemstillinger.