GEUS’ rekrutteringsproces

I GEUS rekrutterer vi åbent, bredt og internationalt, og vi betragter mangfoldighed som et aktiv og som en væsentlig ressource. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge de ledige stillinger hos os. Ledige stillinger slås op på relevante medier – og da GEUS som offentlig institution er underlagt krav om offentliggørelse af ledige stillinger, modtager vi ikke uopfordrede ansøgninger.

Du kan se vores Ledige stillinger her.

Vores ansættelsesproces i trin

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Klik på de blå prikker for at få uddybet punkterne

Behandling af persondata i rekrutteringsprocessen

Du kan på ethvert tidspunkt i rekrutteringsprocessen trække din ansøgning, og selv berigtige eller slette alle dine oplysninger og bilag. Det kan gøres via vores rekrutteringssystemTalent Recruiter. Alternativt vil GEUS kunne berigtige eller slette materialet manuelt. Du er velkommen til at henvende dig til os, hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, herunder behandlingen af dine data. Skriv til geus@geus.dk eller ring på 38 14 20 00.

Alle ansøgninger bliver automatisk slettet i Talent Recruiter efter et halvt år. Alle, der har været involveret i rekrutteringen, har en forpligtigelse til at makulere eventuelt udprintet materiale samt slette materiale, der er opbevaret i mail, drev eller lignende. Det materiale, som GEUS i henhold til lov om statens arkiver har pligt til at journalisere, bliver journaliseret i henhold til disse regler.

Læs mere om behandling af data og personoplysninger i GEUS her.