Den første fase af det geologiske projekt, der skal undersøge, om der i Danmark kan identificeres lokaliteter, hvor undergrunden er egnet til deponering af det danske radioaktive affald i omkring 500 meters dybde, er blevet afsluttet, og GEUS offentliggør i den forbindelse en række rapporter.
GEUS har fået opgaven af Folketinget og har i første fase af projektet lavet en geologisk karakterisering og evaluering af hele den danske undergrund ud fra en række kriterier. Dette udgør det geologiske bidrag til udvælgelsen af to lokaliteter, hvor detaljerede geologiske undersøgelser skal udføres i projektets næste fase. De to lokaliteter vil blive udvalgt igennem en dialogproces, som Uddannelses- og Forskningsministeriet vil gennemføre med kommunerne.
Data, modelleringer og internationale retningslinjer
De ni rapporter fra projektets første fase kan ses via boksen.
Rapport nr. 1 opstiller geologiske kriterier for undergrundens egenskaber ift. dyb deponering baseret på Folketingets krav, internationale retningslinjer fra Det Internationale Atom Energi Agentur, Det Nukleare Agentur under OECD og EU-direktiver samt erfaringer og anbefalinger fra tilsvarende internationale projekter i bl.a. Schweiz, Sverige, Finland, England, Frankrig og Belgien. Internationale eksperter har desuden været inddraget i processen med at definere kriterier og konceptet for evalueringen af de danske områder.
I rapporterne nr. 2-6 er undergrunden i hele Danmark blevet kortlagt, karakteriseret og evalueret med fokus på dybder ned til 500 meter. Arbejdet er primært baseret på eksisterende data fra den danske undergrund, der er blevet gennemgået og analyseret. Dybdeintervallet ned til 200 meter er blevet beskrevet i detaljer i tidligere undersøgelser. De eksisterende data ned til 500 meters dybde stammer hovedsageligt fra tidligere olie- og gasefterforskning, og der er derfor store geografiske forskelle i mængden af data, der ligger til grund for de vurderinger, der er foretaget i denne første fase af projektet.
I rapport nr. 7 beskrives forhold og processer som jordskælv og istider, der har indflydelse på geologisk stabilitet på kort og lang sigt, og rapport nr. 8 handler om indledende matematiske modelleringer af undergrundens egenskaber ift. tilbageholdelse af radioaktive nuklider.
Rapport nr. 9 opsummerer arbejdet og gennemgår den geologiske karakterisering og kvalitative evaluering af den danske undergrund ud fra de opstillede kriterier for, om egenskaberne er favorable for deponering af det danske radioaktive affald i omkring 500 meters dybde.
Den geologiske karakterisering og evaluering
Det geologiske lag, som depotet skal placeres i på omkring 500 meters dybde, kaldes værtsbjergarten og skal være minimum 100 meter tykt. I den danske undergrund kan lersten, kalksten samt granit og gnejs potentielt set anvendes som værtsbjergart til slutdeponering af det radioaktive affald. Herover skal der være et lag af en barrierebjergart, der skal være ca. 250 meter tykt. Begge lag skal være tætte, homogene og horisontalt udbredt over mindst 5 x 5 km, så de kan bidrage til at tilbageholde de radioaktive nuklider og modvirke vandgennemstrømning.
Dette er nogle af de egenskaber, som geologien i Danmarks undergrund er blevet evalueret ud fra. Egenskaberne er blevet samlet i 12 kriterier, der kan ses i skemaet herunder. 1’erne omhandler værtsbjergarten og barrierebjergarten, 2’erne naturlig stabilitet som risikoen for jordskælv og erosion i forbindelse med istider, 3’erne geotekniske forhold og 4’erne muligheden for at indsamle nye repræsentative geologiske data i området. Indsamling af repræsentative data kan være vanskeligt, hvis der er store variationer af lagtykkelser eller mange forkastninger i området. Alle kriterier er beskrevet i rapport nr. 9.
Danmark er blevet inddelt i 11 områder, der hver især har en karakteristisk geologi og strukturel opbygning, og hvert område er blevet evalueret ift. kriterierne. I nogle områder forekommer både lersten og kalksten i dybder omkring 500 meter, så her er udført en evaluering for hver type af værtsbjergarter. Geologien i alle områderne bliver gennemgået i rapport nr. 9.
Kortet viser de 11 områder, som Danmark er blevet delt op i. Hvert område har en karakteristisk geologi og strukturel opbygning, og hvert område er blevet evalueret ift. kriterierne. Kun landområderne indgår i evalueringen. Kortet kan ses i en større udgave her og downloades via boksen. Kort: GEUS
Grøn, gul eller orange
For hvert område er undergrunden blevet karakteriseret og evalueret kvalitativt for hver af de 12 kriterier på en farveskala med tre trin. Grøn anvendes, når data viser, at overvejende favorable egenskaber for kriteriet er til stede i størstedelen af området. Gul anvendes, når data, som evt. er fra lignende områder, viser, at favorable egenskaber generelt kan forventes, dog med en større usikkerhed. Orange anvendes, når pålidelige data viser, at egenskaberne generelt ikke opfylder de definerede kriterier og er mindre favorable i størstedelen af området.
Mange kriterier scorer grøn eller gul, som betyder, at overvejende favorable egenskaber er til stede eller forventes at være til stede. De mange gule scorer afspejler den generelle mangel på specifikke geologiske data fra den danske undergrund i dybder ned til 500 meter. For alle kriterier, der er scoret som orange og dermed mindre favorable, er der i rapport nr. 9 en kort beskrivelse af hvilke specifikke geologiske egenskaber, der har resulteret i scoringen, og den mulige betydning for deponering i området.
Scoringen af de 12 kriterier for de 11 områder, hvoraf nogle har både lersten og kalksten. Grøn betyder favorabel, gul potentielt favorabel og orange mindre favorabel. Områderne, kriterierne, farverne og betydningen af de orange felter er beskrevet nærmere i rapport nr. 9. Tabellen kan ses i en større udgave her og downloades via boksen. Tabel: GEUS
Store favorable områder
Resultaterne af denne første fase af projektet viser, at der er store områder i Danmark, hvor det forventes, at detaljerede undersøgelser kan afgrænse lokaliteter med favorable geologiske egenskaber, som opfylder Folketingets krav og de internationale retningslinjer.
De detaljerede geologiske undersøgelser skal udføres i projektets næste fase på to lokaliteter, der skal udvælges igennem en dialogproces, som Uddannelses- og Forskningsministeriet vil gennemføre med kommunerne. Undersøgelserne vil bl.a. inkludere indsamling af seismiske profiler, boringer til mere end 500 meters dybde samt en række målinger, analyser og matematiske modelleringer med henblik på karakterisering af barriereegenskaber, stoftransport, geokemisk tilbageholdelse, seismisk kortlægning og geoteknisk stabilitet.
Hvis der udvælges lokaliteter til videre undersøgelse i nogle af de områder, der har scoret orange ved et eller flere kriterier, kan det være nødvendigt med yderligere ressource- og tidskrævende undersøgelser og modelleringer, og der kan være en højere sandsynlighed for, at de nødvendige geologiske egenskaber ikke vil blive påvist. For nogle geologiske parametre er det muligt, at mindre favorable egenskaber kan opvejes af det koncept, der udvikles for depotet og de konstruerede barrierer.
De geologiske data fra de detaljerede undersøgelser skal indgå i en sikkerhedsvurdering af det samlede koncept for et depot, som skal udvikles af Dansk Dekommissionering (DD). Sikkerhedsvurderingen skal undersøge om de geologiske egenskaber og forhold i kombination med konstruerede barrierer i et dybt geologisk slutdepot kan levere den nødvendige sikkerhed på både kort og lang sigt.