I den kommende måned sejler et hold af GEUS’ forskere rundt i Nordsøen og kortlægger havbundens geologiske lag for at hjælpe med at skabe overblik over, hvor nye havvindmøller kan og ikke kan stå. Havvindmøller er som bekendt store strukturer, der skal stå solidt forankret i eller på havbunden for at modstå blæst og bølger, og det kræver en særlig geologi.
”Tykke aflejringer af bløde, lerede og dyndede sedimenter med ringe geotekniske styrker kan f.eks. udgøre et problem for stabiliteten. Sandede lag og til dels det mere hårde moræneler kan derimod være en fordel, når der skal drives fundamentpæle ned i havbunden, hvis lagene har den nødvendige geotekniske styrke,” fortæller projektleder fra GEUS’ afdeling for Overfladenær land- og maringeologi, chefkonsulent Thomas Vangkilde-Pedersen og uddyber, at morænen dog heller ikke må være for hård eller indeholde meget store sten og blokke. Så kan fundamentpælene ikke drives i. Kalk og andre hårdere bjergarter kan også være et godt udgangspunkt, hvis man kan vælge nogle funderingstyper, der hviler ovenpå havbunden.
Herudover kan kompleksiteten af geologien spille ind i forhold til, hvor velegnet et område er, forklarer han. Altså om havbunden f.eks. er opbygget af mange forskellige lag, eller om den er mere ensartet.
”Vekslende lag og store variationer mellem ringe og gode geotekniske egenskaber kan være en udfordring. Så det mest optimale udfald af vores kortlægning er nok – i forhold til vindmøller – nogle store sammenhængende områder med en relativt ensartet og velegnet geologi.”
GEUS-forsker Lars-Georg Rödel sidder klar til at analysere de indkommende målinger af havbunden på forskningsskibet Arctic Ocean (Foto: GEUS)
Blinde vinkler i havet
Det kræver en målrettet kortlægning at finde ud af, hvor i det danske farvand de egnede områder er, og faktisk har GEUS været i gang med kortlægningen siden efteråret 2022. Her kortlagde GEUS nemlig havbunden i de indre danske farvande og Østersøen med indsamling af seismiske data, ligesom det nu skal gøres i Nordsøen (kortene fra de overståede togter forventes klar i 2024).
For selvom der findes talrige kort over den danske havbund, kan de ikke nødvendigvis bruges til at planlægge havvind ud fra. Meget af den eksisterende kortlægning har i høj grad været formålsbestemt og har derfor kun indsamlet de specifikke data fra lige netop de områder, der var nødvendigt.
”Når man f.eks. har kortlagt havbunden med henblik på at finde sand- og grus-råstoffer, er man generelt gået efter forekomster helt oppe under havbunden, som er nemme at indvinde, og har derfor typisk forsøgt at undgå områder med tykke, bløde sedimenter uden ret meget sand. Derfor er den havbundstype ikke altid så godt kortlagt, men de er virkelig vigtige at få styr på i forhold til placering af havvind,” forklarer Thomas Vangkilde-Pedersen.
Læs mere om GEUS' kortlægning af råstoffer i havbunden
Derfor er kortlægningen af de danske farvande en mere bredspektret en af slagsen, som skal give et generelt overblik over alle geologiske lag ned til en vis dybde. De seismiske målinger suppleres ifølge planen med en række prøvetagninger fra lagene i havbunden, som er planlagt i efteråret 2023.
Sorte linjer viser de sejllinjer, hvor holdet tager målinger af havbunden i Nordsøen. I efterår/vinter 2022 lavede holdet samme målinger i de indre danske farvande og Østersøen (Kort: GEUS)
Stort overblik, stort samarbejde
Kortlægningsprojektet er en af de indledende dele af en stor screening og miljøkortlægning for vurdering af havvindspotentialet i Danmark, som udføres af Energistyrelsen i samarbejde med GEUS, Aarhus Universitet, DTU Vind og NIRAS. I en pressemeddelelse udsendt fra Energistyrelsen i starten af 2023 hedder det, at:
”Energistyrelsen har igangsat en screening, der skal give det fulde overblik over havvindspotentialet i Danmark. Der er en massiv efterspørgsel på udbygning af havvind de kommende år, hvorfor den nye screening skal danne et samlet, opdateret overblik over havvindpotentialet i Danmark. Screeningen skal også vise, hvilke dele af det danske havareal der potentielt kan være særligt sårbar over for storskalaudbygningen af havvind.”
Projektet er udsprunget af den politiske delaftale Investeringer i et fortsat grønnere Danmark , hvor der for perioden 2022-2025 blev afsat midler til at ”sikre det nødvendige datagrundlag og understøtte den langsigtede planlægning for og beslutninger om udbygning af ny storskala havvind,” som der også står i pressemeddelelsen.
Den geologiske kortlægning rapporteres løbende, første del i medio 2024, og vil således være central for den samlede screening af havvindspotentialet, der afrapporteres endeligt i 2025.