Vi gør opmærksom på, at graferne i denne nyhed opdateres årligt. Derfor kan tallene der omtales i nyheden her være andre end de nyeste i graferne.

Indlandsisen er svundet ind 27 år i træk

14-09-2023

Nyhed

Forskere, der overvåger Indlandsisen, kan kopiere konklusionen af resultatet af årets smeltesæson ind i rapporterne for 27. år i træk.

Foto: Lidt gravearbejde er nødvendigt. (GEUS)

Ofte er det rart, når man kan genbruge sit arbejde og spare lidt tid, men der er næppe nogen, der er begejstrede for at kunne kopiere sin gamle status i dette tilfælde. Det er nemlig Indlandsisen, der for 27. år i træk er blevet mindre. Det viser de seneste tal fra overvågningen af Indlandsisen.

I årets smeltesæson er Indlandsisen svundet ind med cirka 200 gigaton. Og er det så meget? – kan man måske spørge sig selv. Eller endnu bedre, man kan spørge en relevant forsker, såsom Robert S. Fausto, der er seniorforsker ved Afdeling for Glaciologi og Klima ved GEUS og arbejder med overvågning af Indlandsisen i overvågningsprogrammerne PROMICE og GC-Net.

”200 gigaton lyder af meget, men det er ikke en stor del af Indlandsisens samlede mængde, og som enkeltstående tilfælde er det heller ikke bekymrende i sig selv. Det bekymrende er, at det er 27. år i træk, at vi kan registrere, at indlandsisens samlede mængde bliver mindre,” fortæller Robert S. Fausto.

Massebalance er nøglen til at forstå Indlandsisens størrelse

Indlandsisen er ikke en konstant og uforanderlig størrelse men er dynamisk og ændrer sig over tid, selv over relativt kort tid, som et år. Det skyldes, at den bliver påvirket af en række processer, såsom tilførsel af ny sne og afsmeltning.

Andreas P. Ahlstrøm, chefkonsulent ved GEUS, uddyber: ”Hvert år måler vi mængden af snefald, der bidrager til indlandsisens tilvækst, men også denne proces er ved at ændre karakter. Det sker for eksempel oftere, at sneen i stedet falder som regn, selv højt oppe på Indlandsisen. Mængden af smeltevand, der genfryser i sneen, har nogle år været så omfattende, at det har skabt sammenhængende plader af is, som får efterfølgende års smeltevand til at løbe ud til havet, fordi det ikke kan trænge ned i snepakken.”

Se alle processerne, der indgår i massebalanceregnestykket, på promice.org.

Hvert år gør forskerne i PROMICE og GC-Net status på Indlandsisen ved at sammenligne årets aktuelle målinger med tidligere års målinger i forhold til gennemsnittet for tidsperioden 1991-2020. Hvis årets aktuelle måling ligger under gennemsnittet, er det ikke alarmerende i sig selv, og den kvikke læser vil måske bemærke store udsving i de enkelte års målinger i grafen herunder. Det er helt forventet.

Det der er værd at bemærke er, at de seneste 27 års målinger alle har vist, at Indlandsisen er svundet ind.
Det er nemt at se herunder, hvor det samlede massetab over tid vises.

Sygejournalen er et vigtigt skridt i vejen mod en kur

Hvis man er syg, konstaterer en fagperson hvad symptomerne er, og så kan få behandling derefter. Robert S. Fausto sammenligner forskernes arbejde med monitorering af Indlandsisen med en sygeplejerskes. Forskerne noterer sig symptomerne hos Indlandsisen, og sender så sygejournalen videre.

”Jeg plejer at sige, at vi er sygeplejerskerne, der tilser patienten, der er Indlandsisen. Nu har vi været på stuegang mange år i træk, og de seneste 27 år har vi altså kunnet konstatere, at der sker denne her ting med patienten. Den skrumper, og vi kan vise det sort på hvidt. Det er nu op til lægerne og hospitalsdirektøren at prioritere kuren og de ressourcer, som det kræver at få Indlandsisen i balance,” fortæller Robert S. Fausto.

Her forsvinder vandet hen

Afsmeltning af Indlandsisen påvirker havniveauet globalt set. Som et kig på en globus vil afsløre, hænger de store verdenshave og de to store ismasser, Indlandsisen i Grønland og den endnu større ismasse, der udgør Antarktis, sammen.

Når Indlandsisen i Grønland smelter, kan det få havet til at stige andre steder i verden. Det vil være landmasser omkring ækvator, der vil opleve den største stigning, fordi vandet grundet Jordens form og tyngdekraft, vil søge herhen. Men det betyder ikke, at det kun er i lande omkring Ækvator, at man vil opleve stigning af havniveauet. Hvis hele Indlandsisen smelter bort, vil det kunne bidrage med en havniveaustigning globalt set på op til syv meter.

Sådan monitorerer forskerne massetabet fra Indlandsisen

Overvågningen af Indlandsisen sker ved hjælp af målestationer, som måler afsmeltningen, klimaet og isens bevægelse og sender data tilbage til GEUS i København via satellit. PROMICE fokuserer på, hvad der sker langs randen af Indlandsisen, hvor massetabet fra smeltning og kælvning af isfjelde finder sted, mens der i GC-Net måles på massetilvæksten og klimaet i de centrale dele af Indlandsisen.

Data fra PROMICE og GC-Net distribueres frit til den internationale forskningsverden.

Her kan du blandt andet finde: