Med 150 sider og bidrag fra de førende forskere inden for området i Danmark, er der rigeligt for fagfolk at dykke ned i den nye rapport: Analyse af pesticidforureninger – revision af konceptuel forståelsesmodel fra 2021. (GEUS Rapport 2025/27). Indholdet er opsummeret i punkter nedenfor, der tilsammen udgør en såkaldt konceptuel forståelsesmodel. Dette udgør samtidigt et ekstrakt af rapportens indhold og hjælper dermed læserne med at kunne omsætte indholdet til praksis.
Den konceptuelle forståelsesmodel er for pesticidstoffers forekomst i grundvand og er udarbejdet med henblik på, at SGAV kan anvende den til forvaltningsformål i relation til arbejdet med vandområdeplaner. Helt konkret kan resultaterne fra projektet for eksempel give bedre mulighed for at kunne vurdere, hvor længe et stof kan forventes at påvirke grundvandet.
”Det er omtrent tredive års forskning i grundvandets kvalitet med fokus på pesticider, der er blevet bearbejdet og sammenfattet i rapporten, og som er blevet til den konceptuelle model, som vi præsenterer i den. Nu skal dette koncentrat af viden ud at gøre gavn der, hvor vores grundvandsbeskyttelse defineres og der, hvor den finder sted i praksis,” siger Lærke Thorling, projektleder og chefkonsulent i Afdeling for geokemi hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Rapporten giver en velunderbygget forståelse af hydrogeologiens rolle og de stofspecifikke egenskaber, der kommer i spil og kan dermed bidrage til en mere faglig solid og samtidig effektiv og stringent risikovurdering og tilstandsvurdering i de kommende vandområdeplaner .
Den nye konceptuelle forståelsesmodel model er også egnet til at danne grundlag for vurdering af pesticidpåvirkningen af grundvandet i forbindelse med andre forureningsundersøgelser, det være sig helt lokale punktkildeundersøgelser eller generelle ressourcevurderinger.
Persistens og mobilitet er afgørende stofegenskaber
I en betydelig del af de danske grundvandsforekomster er der i de seneste år konstateret koncentrationer af pesticidstoffer over grundvandskvalitetskravet på 0,1 μg/l for enkeltstoffer. Pesticidstoffer omfatter plantebeskyttelsesmidler og biocider inklusive nedbrydningsprodukter fra begge grupper. Mange af de fundne pesticidstoffer er ikke længere godkendt til anvendelse i Danmark, men de optræder altså fortsat i dele af grundvandet.
I overensstemmelse med resultaterne fra grundvandsovervågningen (GRUMO) viste det sig i løbet af projektet, at en betydelig påvirkningen fra både diffuse og punktkilder når mere end 40 meter ned i grundvandet, og at mere end 20 % af grundvandet på landsplan er påvirket med pesticidstoffer ned til 50 meter under terræn – dog med betydelige lokale variationer.
Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem, hvor mange og hvilke stoffer, der er solgt og anvendt, og hvor mange og hvilke, der efterfølgende kan findes i grundvandet. I rapporten konkluderes det, at det i de fleste tilfælde er stoffernes fysisk kemiske egenskaber, der har mest at sige i forhold til, om man kan finde dem i grundvandet i lang tid - men at der samtidig er det problem, at der kun er grundvandsrelevante målinger af disse egenskaber for meget få stoffer.
Konklusionen er, at forventningerne til fremtidig påvirkning af grundvandet afhænger af de enkelte stoffers nedbrydelighed (kaldet persistens) og mobilitet i grundvandsmagasinerne. Det viser sig, at de meget persistente stoffer har en udbredelse, der er bestemt af grundvandets alder og dermed anvendelsestidspunktet for stofferne, og at stofferne kan forventes at brede sig dybere i grundvandet i frem-tiden.
En anden interessant konklusion i rapporten omhandler den rolle hydrologi spiller. De mest problematiskes stoffer vil følge vandet og derfor også sammen med vandet ende under lerlag, der ellers betragtes som grundvandsbeskyttende. Nedbrydning i grundvandet har også en væsentlig betydning for stoffer som for eksempel 1,2,4-Triazol, idet nedbrydningen af dette stof begrænser den rumlige og tidsmæssige udbredelse i grundvandsmagasinerne.
Her kommer rapportens data fra
Rapportens indhold er baseret på fortolkninger af de mange pesticidanalyser, der er indberettet til den nationale boringsdatabase Jupiter fra grundvandsovervågningen, vandforsyninger, regionernes punktkildeundersøgleser med mere.
De mere end 3.000.000 enkeltanalyser for pesticidstoffer er relateret til styrende faktorer som:
- arealanvendelse,
- pesticidforbruget i landbrug, skovbrug, det urbane miljø med mere,
- den rumlige udbredelse i grundvandet,
- grundvandets alder,
- stoffernes kemiske egenskaber, og;
- hydrogeologi.
Arbejdet har fokuseret på de hyppigst fundne stoffer og stofgrupper.