GEUS får kæmpe EU-bevilling til at undersøge ændringer i Indlandsisens indre ”svamp”

Ukendt område med stor betydning

Ifølge forskerholdet overvåges ændringerne i Indlandsisens firnlag ikke godt nok. De fleste tidligere firnstudier har primært fokuseret på de højeste områder af iskappen, hvor der kun er lidt smeltevand. Andre studier har fokuseret på smeltezonen omkring iskappens rand. Mellem disse domæner ligger et meget stort område med firn, som forskerne ikke ved så meget om.

"FirnMelt er det første store projekt, der fokuserer på, hvordan dette intermediære område ændrer sig, og endnu vigtigere, hvordan dets ændringer vil påvirke hele iskappen," fortæller professor Horst Machguth fra University of Fribourg i Schweiz. Han forklarer, at da den stigende mængde smeltevand fra den indre del af iskappen potentielt kan nå Indlandsisens bund via smeltekanaler, kan det meget vel ændre hele det hydrologiske system, som er styrende for isens bevægelser. Det kan bl.a. ændre den hastighed, som isen bevæger sig med, forklarer han.

”Da ændringer i isens hastighed kan påvirke mængden af ​​is, der udledes i havene, kan dette i sidste ende ændre Grønlands bidrag til havniveauet,” siger han. Og ikke i en positiv retning.

Generelt har simuleringer af smeltevandsafstrømning fra Grønlands firnlag til havet længe været en udfordring blandt klimaforskere. Professor Michiel Van den Broeke fra Utrecht University i Holland tilføjer, at "nyere forskning har vist, at de firnmodeller, der i øjeblikket anvendes, er for simple og forsømmer mange vigtige processer. Enhver yderligere forbedring kræver nye observationer samt en ny række computermodeller, hvilket FirnMelt-projektet vil muliggøre."

Hydrologisk overraskelse

Ifølge professor Van den Broeke har den ekstreme variation i den grønlandske iskappes hydrologi for nylig overrasket forskerne. FirnMelt-teamet planlægger derfor en række meget omfattende aktiviteter for at komme rundt om hele problemet:

• At indsamle nye målinger fra både fly- og satellit.
• At etablere nye målestationer på tværs af hele isen, som jævnligt besøges ved hjælp af nye specialkøretøjer (i stedet for fly).
• En transformation af modelrammer fra 1D til 3D.
• Kobling af en overflade-firnmodel med både iskappehydrologiske- og isdynamiske modeller.
• Brug af AI til at skabe effektive beregningsværktøjer til komplekse firnprocesser.
• Lave nye fremskrivninger af Indlandsisens udvikling til år 2300 baseret på de nye beregninger.

Alt dette vil gøre det muligt for teamet at producere den mest omfattende hydrologimodel til dato for Indlandsisen i Grønland.  

"Det bliver en udfordring, men det er DEN udfordring, vi skal tackle," siger professor Angelika Humbert fra Alfred Wegener Instituttet Helmholtz Centre for Polar and Marine Research i Tyskland. Hun tilføjer, at hun og kollegerne heldigvis får masser af hjælp til det store arbejde. Mindst 20 både senior- og ’early career’ forskere vil være beskæftiget frem til år 2031, mange af dem på fuld tid takket være bevillingen fra ERC.

Åbne for input fra kolleger

FirnMelt-teamet understreger, at de meget gerne modtager input og feedback fra deres kolleger i forskningsmiljøet omkring projektets udformning. Derfor planlægger holdet også flere arrangementer, hvor meninger og data kan udveksles, herunder et åbent Firn-symposium på Utrecht Universitet i Holland (mere information senere). Det er også noget af det, som ERC Synergy Grant-komiteen har lagt vægt på. I en pressemeddelelse fra ERC, der blev offentliggjort i dag, understreges vigtigheden af ​​internationalt samarbejde af Ekaterina Zaharieva, EU-kommissær for startups, forskning og innovation:

"Europas forskning har aldrig været så international. Dette globale samarbejde styrker europæisk videnskab, giver vores forskere adgang til ekspertise og infrastruktur i verdensklasse og bringer førende forskere fra hele verden tættere på Europa," siger hun.

I god tråd med dette, vil data og informationer fra FirnMelt-teamet løbende blive gjort offentligt tilgængelige, og skal bl.a. indgå i den næste runde af IPCC-vurderinger.