Indlandsisen tæt på kedelig rekord: Svinder ind for 29. år i træk

01-09-2025

Indlandsisens aktuelle afsmeltning er netop gjort op, da smeltesæsonen slutter ved udgangen af august. Selvom der faktisk er smeltet mindre is i det seneste år end tidligere, så aflyser det ikke klimaforandringerne i Arktis, slår GEUS-forsker fast. Tværtimod, så står isen overfor en kedelig milepæl.

Igen i år mister Indlandsisen milliarder tons af is til verdenshavene - se graf over afsmeltningen tilbage fra 1985 i menuen til højre (Graf:GEUS)

”Selv på de bedste år, er det skidt”, siger klimaforsker Signe Hillerup Larsen fra GEUS. Igen i år viser regnestykket for isens såkaldte massebalance nemlig røde tal. Meget røde endda. Cirka 105 milliarder tons is er nemlig ifølge forskernes estimater løbet ud i havet som smeltevand i løbet af det seneste år (se graf nedenfor). Et astronomisk tal, men alligevel ikke så slemt, som det kunne have været.   

”Gennemsnitligt har Indlandsisen mistet cirka 140 milliarder tons is om året, når vi ser på hele den periode, vi har data fra. Så i det lys, er det seneste smelteår ikke så slemt,” siger Signe Hillerup Larsen.  

Siden de første data for afsmeltningen blev indsamlet i 1985 og til nu, har der nemlig været flere år, hvor flere hundrede milliarder tons is er smeltet bort. Værst var det i smeltesæsonen 2012, hvor Indlandsisen mistede tæt på 500 milliarder tons. Det svarer til isen i Alpernes gletsjere ganget med fem.

Smelter isen mindre?

For det utrænede øje, kan en graf over alle de såkaldte smelteår godt give indtryk af, at isen begynder at smelte mindre og mindre. I de seneste fem-seks år er mængden af is, der er forsvundet, faktisk blevet lavere og lavere. Fra over 400 milliarder tons i 2019 til de cirka 100 milliarder tons i år. Men sådan er det desværre ikke, slår Signe Hillerup Larsen fast.  

”Det er højst sandsynligt bare variationer i vejret, der spiller ind. I 2010’erne var der nogle ekstreme år med meget store udsving, som får de efterfølgende år til at se mindre voldsomme ud. Men uanset hvad, har alle årene jo stadig med samme resultat, at isen svinder ind. Om det så er virkelig meget eller bare lidt.”

Snart 30-års istab

Overblikket over Indlandsisens årsregnskab viser altså, at det nu er 29. år i træk, at den mister is. Det vil sige, at isen i 29 år i træk har mistet mere is til afsmeltning og isbjerge, end vinterens snefald kan erstatte. Hvis det også sker næste år, bliver det 30 år i træk. Det vil sige, at der så er en hel generation, der kun har oplevet en aftagende Indlandsis. Hvilket højst sandsynligt vil ske, vurderer Signe Hillerup Larsen.   

”Den her afsmeltning sker jo, fordi det generelt bliver varmere i Arktis, og det tyder ikke på, at det ændrer sig foreløbig. Derfor regner vi også med, at isen bare fortsætter med at smelte, men selvfølgelig stadig med variationer fra år til år,” siger hun.  

I klimaforskningen er 30 år nemlig et lidt magisk tal, for efter en 30-årig periode kan man ikke længere sige, at den konstante afsmeltning skyldes tilfældigheder. Der er tale om en ægte trend. En slags ny normal. 

Relativt kold sommer

Der var ellers perioder af året, hvor Signe Hillerup Larsen og kollegerne holdt vejret. For da så det ud til at blive endnu et rekord-smelteår. I vinters faldt der nemlig meget lidt sne på Indlandsisen, og det betyder, at isen ikke har ”så meget at stå imod med”, når sommeren sætter ind med sine plusgrader.  

Der begyndte dog lige så stille at sne mere fra omkring februar til juni, hvor smeltesæsonen for alvor satte i gang, fortæller klimaforskeren.  

Så nu hvor sommeren er slut i Grønland, endte det altså med at blive et relativt mildt smelteår.

Signe Hillerup Larsen
Forsker
Afdeling for Glaciologi og Klima
Johanne Uhrenholt Kusnitzoff
Redaktør
Presse og Kommunikation
Telefon91333954

Indlandsisens massebalance

Glaciologerne hos GEUS laver hvert år den 1. september en slags årsopgørelse for Indlandsisen. Her regner de ud, hvor meget sne der faldt på isen i vinters og modregner afsmeltning fra den netop overståede sommer samt kælvning af isbjerge. Det kaldes et smelteår eller et hydrologisk år, og bruges om gletsjere og iskapper.  

Udregningen er et led i flere moniteringsprojekter for Indlandsisen, som lavet i samarbejde med flere andre forskningsinstitutioner i båder Danmark og Grønland. Læs mere på https://promice.org/