Seismiske data fra Danmark og Grønland

Undergrundsarkivet sælger seismiske data fra den originale processering. Hvis GEUS har modtaget reprocesseringer, vil disse ligeledes være tilgængelige.

Information angående tilgængelige data

GEUS' online interaktive kort over tilgængelige geologiske og geofysiske data giver mulighed for at søge på og se information om:

  • Beliggenheden af seismiske undersøgelser
  • Beliggenheden af boringer
  • Udvalgte metadata

Se det interaktive kort – Grønland

Se det interaktive kort – Danmark

Bemærk at kortene angiver placeringen af både frigivne og fortrolige boringer og seismiske undersøgelser.

Processerede 2D-data

GEUS sælger data som enkeltlinjer eller som hele undersøgelser. Prisen bliver beregnet efter antallet af kilometer indsamlede data. Processerings- og indsamlingsrapporter, navigationsdata og hastighedsdata er inkluderet. 2D-data kan leveres enten som displays i skannet format, på papir eller digitalt. Såfremt GEUS har modtaget ovennævnte data, er disse inkluderet i prisen.

Prisen for komplette 2D-undersøgelser som SEG-Y-kopier er i Danmark 55,00 kroner pr. kilometer data og i Grønland 65,00 kroner pr. kilometer. Hvis der udover de digitale data ønskes sepia-/papir-kopier, vil GEUS desuden tage betaling for omkostningerne til kopieringen.

Enkelte linjer: Hvis data fra en enkelt linje eller udvalgte linjer fra en eller flere undersøgelser ønskes, er prisen 55,00 kroner pr. kilometer i Danmark og 130 kroner pr. kilometer i Grønland. GEUS vil desuden tage betaling for håndteringsomkostninger. 

Navigationsdata er gratis. Download WFS-service fra GEUS' interaktive kort.

Processerede 3D-data 

GEUS sælger enten hele undersøgelsen eller dele af en undersøgelse.

Prisen bliver beregnet efter antallet af km². Processerings- og indsamlingsrapporter, navigationsdata og hastighedsdata følger med, hvis vi har modtaget disse. 3D-data leveres kun digitalt. 

Prisen for hele 3D-undersøgelser som SEG-Y-kopier er:

  • De første 100 km² 800,00 kroner pr. km²
  • Mellem 101-300 km² 500,00 kroner pr. km²
  • Over 300 km² 365,00 kroner pr. km² 

Få 3D-data med rabat (originale processeringer) – brug Frisbee e-handel.

Nedenstående priser gælder udelukkende ved køb gennem Frisbee.

Ved køb af data gennem Frisbee er en rabat inkluderet i priserne. Såfremt data bestilles direkte fra Geologisk Datacenter, vil der blive lagt 13 % oveni nedenstående priser.

Prisen for hele 3D-undersøgelser som SEG-Y-kopier købt gennem Frisbee er:

  • De første 100 km² 696,00 kroner pr. km²
  • Mellem 101-300 km² 435,00 kroner pr. km²
  • Flere end 300 km² 317,50 kroner pr. km²

På nuværende tidspunkt indeholder Frisbee udelukkende originale 3D-processeringer, og kun de endelige datatyper, som final migration eller final stack. Andre data fra de originale processeringer som raw stack og raw migration er inkluderet i prisen, hvis de står på listen nedenunder. Kontakt info-data@geus.dk for at modtage en kopi.

Del af en 3D-undersøgelse

Hvis kun en del af data fra en 3D-undersøgelse købes, vil GEUS kræve ekstra betaling for beskæring af data, så de modsvarer det ønskede område.

CSEM (Controlled Source Electro Magnetic Survey)

Der er kun foretaget få CSEM-undersøgelser i den danske sektor. Når disse er frigivet, sælger GEUS de processerede data i det modtagne format til 165,00 kroner pr. kilometer. Kilometertallet beregnes ud fra antallet af CSEM-optageenheder.

Feltdata

GEUS sælger feltdata fra både 2D- og 3D-undersøgelser, hvis vi har modtaget disse. Det er først inden for de seneste år, at vi rutinemæssigt er begyndt at bede om feltdata. Derfor er det langt fra alle undersøgelser, vi har eller kan skaffe feltdata fra.

For at få adgang til feltdata skal man have købt de processerede data hos GEUS. 

Prisen for danske feltdata dækker alle omkostninger ved kopieringen, inklusive eventuelle forsendelsesudgifter

Prisen for grønlandske feltdata er 30,00 kroner pr. kilometer plus alle omkostninger ved kopieringen og eventuelle forsendelsesudgifter

Sammen med feltdata leveres observers logs i skannet udgave, hvis vi har modtaget disse.

Reprocessering med henblik på videresalg

Hvis reprocesseringen er lavet med henblik på videresalg, skal der udarbejdes en skriftlig aftale med GEUS.

GEUS arbejder kontinuerligt på at bevare data. Ofte omfatter dette overførsel af data fra forældede medier til nyere medier med større kapacitet. Dette kan på grund af bedre og mere effektiv opbevaring med tiden føre til lavere priser.

Salgsbetingelser og rabatter

Alle data, der sælges, forbliver GEUS' ejendom. Køberen har ikke ret til at kopiere, offentliggøre, videresælge eller udlåne data, der købes af GEUS.

Alle priser er eksklusiv moms. 

Læs mere i GEUS' Leveringsbetingelser 2014 (pdf)

Grupperabat

Hvis data skal indgå i en database, der er fælles for f.eks. en gruppe af selskaber i en licens, skal hvert selskab købe en kopi. Første selskab betaler data, og der kan opnås grupperabat i forhold til de listede priser:

  • Første selskab betaler 100% (fuld pris)
  • Andet selskab betaler 70% (af den fulde pris)
  • Tredje og efterfølgende selskaber betaler 45% (af den fulde pris)
Undergrundsarkivet

Gratis data

Fra 1. juli 2022 kan alle frigivne boringsdata som rapporter, logs og kernefotos hentes uden beregning. Det vil sige alle data inkluderet i GEUS’ boringspakker. Data fra 2D- og 3D-seismiske undersøgelser bliver gratis i løbet af 2022-24.

https://frisbee.geus.dk/