GEUS' Boreprøvelaboratorium modtager og beskriver mere end 13.000 jordprøver årligt. De kommer især fra vandindvindingsboringer, men også fra råstofboringer, jordvarmeboringer, undersøgelsesboringer og geotekniske boringer. Laboratoriet modtager dog ikke forurenede prøver.
Beskrivelserne indgår i den nationale boringsdatabase Jupiter, hvor geologiske data fra den danske undergrund fra mere end 270.000 boringer findes tilgængelige på nettet.
Indberetning af boreoplysning og fremsendelse af boreprøver
Oplysninger om alle vandforsynings-, råstof-, geotekniske og jordvarmeboringer skal ifølge loven indberettes til GEUS, jævnfør bekendtgørelse 1260 af 28/10/2013. Det drejer sig om indberetning af en række administrative og tekniske boringsoplysninger, oplysning om sløjfning af boringer, samt fremsendelse af jordprøver til GEUS.
Læs mere om indberetning af boringer, skemaer og vejledninger.
Overvejende istidsprøver
Størstedelen af boringerne når dybder fra 25 til 100 meter, mens enkelte når 200 til 300 meter ned under jordoverfladen. Hovedparten af prøverne stammer fra kvartære aflejringer, der er fra istider og mellemistider. De dybere prøver er derimod ofte fra toppen af Danmarks undergrund, som hovedsagelig er neogene og palæogene (tertiære) aflejringer samt aflejringer fra Øvre Kridt. En mindre del repræsenterer palæozoiske og prækambriske aflejringer fra Bornholm.
Brøndborerbeviser og liste over borefirmaer med A-bevis
GEUS har siden sin oprettelse i 1888 haft et givtigt samarbejde med brøndborere og andre, der borer i danske jordlag. Til samarbejdet hører, at GEUS udsender nummererede prøveposer til borefirmaer og vedligeholder en liste over firmaer med A-bevis. Byggeriets Uddannelser udsteder brøndborerbeviser for gennemført brøndboreruddannelse.
Læs mere om brøndboreruddannelsen og borefirmaer med A-Bevis.
Fra jord til ord
Når prøverne skal beskrives, lines de op på lange borde. Den enkelte boreprøve underkastes en systematisk sedimentologisk beskrivelse. Altså hvad du kan se, føle og lugte. Hjælpemidlerne begrænser sig til håndsigter, mikroskop og saltsyre til påvisning af kalk. Hjælp til fossilbestemmelse, datering og stratigrafiske problemstillinger hentes hos GEUS' øvrige stab af specialiserede geologer.
Beskrivelsen, der skrives direkte ind i Jupiter-databasen, omfatter altid bjergart, bikomponenter, kornstørrelse, farve og kalkindhold. Sjældnere, men hvor det er relevant, indgår også hærdningsgrad, sorteringsgrad, strukturer, mineralogisk indhold og fossilindhold.
Beskrivelsen danner grundlag for en geologisk tolkning, hvor alle prøver får tildelt jordartssymbol efter dannelsesmiljø og alder, og prøven indplaceres i Danmarks stratigrafi.
Borerapporter, -profiler og anvendelse
I takt med at nettet af boringer bliver tættere udbygges kendskabet til den danske undergrund. Knap fem boringer pr. kvadratkilometer findes i dag i Jupiter-databasen. Data kan præsenteres som en borerapport for den enkelte boring eller som en geologisk tværprofil, hvor flere boringer sammenstilles.
Data fra boringer er en vigtig del af den geologiske vurdering i en lang række projekter ved GEUS. Boringsdata anvendes også i mange sammenhænge i private rådgivningsfirmaer, kommuner samt i videnskabelige undersøgelser.
Af større nyere projekter, hvor boringsdata fra Jupiter-databasen indgår, kan nævnes: