Djurslands geologi

Bogen rummer foruden beretningen om Djurslands geologiske historie under istiderne tillige en fyldig redegørelse for udviklingen i området, efter at isen forlod Danmark.

Forfattere: Stig A.S. Pedersen og Kaj Strand Petersen

Den geologiske kortlægning af Danmark har været i gang i mere end 100 år: Da Danmarks Geologiske Undersøgelse blev oprettet i 1888, var det med det formål at kortlægge landets geologiske overflade. Den geologiske kortlægning skulle dokumentere forekomsten af råstoffer og give et videnskabeligt indblik i den geologiske opbygning af landet. I dag er målsætningen for kortlægningen den samme, nemlig at tilvejebringe et kortgrundlag til såvel praktisk brug som til belysning af forskningsmæssige problemer.

Med færdiggørelsen af djurslandskortet er en stor, central region af Danmark blevet geologisk dokumenteret. Kortet er en væsentlig brik i det samlede billede af Danmarks geologi. Det egentlige mål for den geologiske kortlægning var at få sammenfattet hele landet i 1:50.000-kortblade. Djurslandskortet bryder lidt med denne inddeling, idet det har forekommet naturligt at samle hele regionen i en samlet kortplan, men med målestoksforholdet bevaret.

Således indeholder djurslandskortet kortbladene:

13I4 I (Ebeltoft), 131S I (Løvenholm), 1315 II (Rønde), 1415 III (Grenå), 1415 IV (Fornæs), samt dele af kortbladet 1314 IV (Aarhus).

Grundlaget for kortlægningen er geodæternes topografiske 1:25.000 kortblade. På disse kortblade foregår selve feltoptegnelserne, som siden sammenstilles på 1:50.000-kortet. Selve karteringen foregår ved, at geologen til fods undersøger landskabet og dets jordarter. Med et jordspyd stikkes ned i ca. 1 m's dybde, således at spidsen er under muld og kulturlag. I spidsen er der en slids, hvori en lille prøve af den primære jord opsamles. Geologen bestemmer prøven på stedet og markerer på kortet med et tegn, hvilken jordart der er registreret. Desuden undersøger geologen samtlige åbne profiler, dvs. grøfter, udgravninger, råstofgrave og ikke mindst kystprofiler, som optegnes og beskrives indgående.

Sammenfattende er det geologiske kort et dokument om jordens sammensætning og tillige et landskabsbillede af jordarternes fordeling.

Bogen om Djurslands geologi skal opfattes som en følgetekst til at forstå kortet og dermed Djurslands geologiske opbygning.

Indhold

Bakkelandskaberne
Moræneplateauer
Det bakkede højland
Hedesletten
Dallandskaber
Kystlandskaber
Udligningskyster og marine forlande
Klitlandskaber
Arealfordelingen af landskaber og jordarter

Danienkalken
Paleocæn ler
Eocæn ler med vulkansk aske

Den kvartærgeologiske kortlægning

Haldum Formation
Ristinge Klinttill

Fjeld Skov randmorænefelt
Allelev drumlinfelt
Norddjurslands moræneplateau
Kattegattill
Tebbestrup Formation
Gjerrild Led
Bjødstrup Led
Grenå Till

Skødshoved dobbeldold
TillerupThrust
Tirstrup Hedeslette
Mols Hoved Formation
Isgård Morænelag
Tillerup Issølag
Ebeltoft Till
Tirstrup Formation
Skramsø Led
Glatved Led
Rostved lag
Mols Bjerge Led

Kolindsunds historie
Millø og klima fra Boreal til Atlantikum
Et gammelt skovklædt landskab
Molluskfaunaen i Kolindsund og Ertebølle-køkkenmøddinger
Dyrelivet i Ertebølletid
Stenalderens udvikling på Djursland
Miljøforhold og elmesyge
Bløddyrene i de tidligere flodområder
Pattedyr fra Stenalderen
Menneskeædere på Djursland
Menneskets miljøpåvirkning og naturlige miljøændringer
Da Korup Sø blev en Sø
Bøgetid på Djursland
Djursland i historisk tid
Vidnesbyrd om agerdyrkning i geologiske profiler
Råstofgravning
Anlægslandskaber
Mennesker og miljøet

Geologisk kort over Djursland medfølger

Forfatterne Stig Asbjørn Schack Pedersen og Kaj Strand Petersen er seniorforskere ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Gennem de seneste ti år har de sammen bidraget til den kvartærgeologiske kortlægning af Danmark.

Kaj Strand Petersen er født i 1937 og blev magister i geologi ved Københavns Universitet i 1971. Siden har han været ansat på Danmarks Geologiske Undersøgelse, hvor han har arbejdet med geologisk kortlægning og kvartærgeologi med særligt henblik på bløddyr og havniveauer

Stig Schack Pedersen er født i 1947 og blev cand.scient. i 1977 fra Københavns Universitet. Han har arbejdet med strukturgeologi og bjergkædefoldninger, og i 1983 tog han ph.d.-graden på en afhandling om den Nordgrønlandske Foldekæde. I en række år arbejdede Stig Schack Pedersen som seniorstipendiat ved Københavns Universitet, inden han i 1986 blev ansat på Danmarks Geologiske Undersøgelse, hvor hovedopgaverne var at sammenstille Det Geologiske Kort Over Danmark i 1:200.000. Hans særlige arbejdsfelt er strukturgeologisk kortlægning og glacialtektonik.

Køb bogen

Du kan købe bogen på vores webshop.

Pris: 100 kr. (ekskl. moms og forsendelse).