Aarøstenen består af en enskornet og mellemkornet bjergart med 5 mm store kantede korn. På billedet taget af et renskuret felt ser bjergarten ud til at bestå af to mineraler: gullig feldspat og hvid kvarts, der sine steder er blålig. Men helt tæt på opløser bjergarten sig alligevel i en hvidlig feldspat og en mere sart lyserødlig feldspat, samt lysegrå kvarts og en smule sort biotit. Et bud kunne være hvid albitrig plagioklas og rødlig orthoklas, selvom farver på feldspatter ikke er noget sikkert kendetegn. Du skal helst kunne erkende tvillingelameller eller perthitstriber for med sikkerhed at kunne skelne hhv. plagioklas og kalifeldspat.
Kvarts, kalifeldspat og plagioklas klassificerer bjergarten som en granit.
De to tyske professorer Meyer og Krause beskriver Aarøstenen i deres artikel 'Groβe Findlinge in Dänemark' fra 2018 som en mellemkornet rødlig grå granit med stedvis blålig kvarts. Aarøstenen gemmer flere farvenuancer, end billedet på denne side antyder. 'Findlinge' er det tyske ord for vandreblokke.
Blå kvarts peger på Småland som oprindelsessted. Småland er også hjemland for Stævnstenen ved Gudenåen og Høvængestenen på Lolland.
Aarøstenen ligger i et fladt morænelandskab, der frem til 1. Verdenskrig var dækket af en lavvandet vig. Russerdiget langs Aarøs nordkyst og ned mod fugletårnet blev bygget af russiske krigsfanger. Aarø hørte på det tidspunkt til Tyskland. En pumpestation sørgede derefter for, at man kunne komme tørskoet hen til Aarøstenen. I 1980’erne blev der gravet fri om stenen, som man tidligere kun kunne se den allerøverste top af.
Stenen ligger nu i en lavning, hvor udgravningen er dybest helt tæt på stenen. Den er afrundet af isen og har en svagt hældende stødside mod syd, men er mere kantet med fremspring på nordsiden. Desuden ses svage skurestriber på oversiden. Formerne fortæller, at stenen kørte fast i underlaget fra undersiden af isen, og at isen rundede sydsiden, medens stumper blev plukket ud på læsiden mod nord. Isen har bevæget sig hen over stenen fra syd mod nord.
Bælthav Isstrømmen bevægede sig op gennem Bælterne for 17.000 til 18.000 år siden, som det yngste isfremstød over området. Bælthav Isstrømmen kom netop fra østersøegnene, så det smålandske grundfjeld er ikke usandsynligt ophav til Aarøs kæmpesten. Kosmogen aldersdatering viser, at Aarøstenen smeltede fri af isdækket for knap 18.000 år siden. Et 30 cm langt sejlformet brud nær toppen er en skramme, stenen fik under transporten i indlandsisen.