Bleghald

Bleghald

Der er noget med, at du skal være tredje generation bosiddende på Bornholm, før du kan kalde dig indfødt bornholmer. Bleghald har ligget på Bornholm, siden indlandsisen smeltede bort fra øen for 15 til 14 tusind år siden, og alligevel må den stadig betegnes som svensker. Bleghald består af granit fra Blekinge. Dens sveskestore, blegt røde kalifeldspatkrystaller afslører den som en Karlshamn-granit. Bleghald er den eneste af de bornholmske kæmpesten og rokkesten, der ikke stammer fra det bornholmske grundfjeld. Førder eller ej: Bleghald er en ener på Bornholm og en ægte ledeblok, der fortæller, at indlandsisen på et tidspunkt har bevæget sig mod syd fra Karlshamn til Knudsker.

Geologi

Bleghald består af grovkornet granit, hvor kalifeldspatten springer i øjnene som centimeterstore blegt røde korn. De store kalifeldspatkrystaller hviler i en matrix af hvid plagioklas, kvartskorn og sorte mineraler, der oftest er sort blød glimmer kaldet biotit.

  • 45% kalifeldspatkorn op til 5 cm store
  • 25% 2-3 mm hvide plagioklas
  • 20% 2-3 mm hvide kvartskorn
  • 10% mørke mineraler

Megakryster af blegrød kalifeldspat i en grovkornet, lys, sortspættet matrix er karakteristisk for bjergarterne i et granitkompleks i Blekinge i Sydsverige. Bleghald består højst sandsynligt af Karlshamn-granit. Den er dermed den eneste af Bornholms kæmpesten og rokkesten, der ikke er lokal. Den er derimod en tilflytter fra Sverige.

Karlshamn ligger direkte nord for Bornholm. Flydelinjer, der beskriver indlandsisens bevægelser under de seneste isfremstød over Bornholm – dem, vi kalder De Ungbaltiske Fremstød – går i en bue uden om Karlshamn, før de rammer Bornholm fra øst. Disse sene isfremstød skete for 19.000 til 16.000 år siden. Flydelinjer fra Hovedfremstødet, som er det store isfremstød under sidste istid, og som nåede helt til Vestjylland for 23.000 til 21.000 år siden, forløber derimod hen over Blekinge, før de rammer Bornholm fra nord og nordøst. Bleghald kom derfor mest sandsynligt til Bornholm med dette isfremstød.

Indlandsisens bevægelser over Bornholm illustreres tydeligt ved de skurestriber, sten i isen trak i det faststående grundfjeld. Nordøstkysten og det centrale Bornholm stribes hovedsagelig fra nord og nordøst, mens skurestriberne på den sydlige tredjedel af Bornholm viser en isbevægelsesretning fra øst.

Lereltestenen i Nordsjælland og Lindeskovens kæmpesten på Falster består også af Karlshamn-granit.

Stenens størrelse

Længde og bredde på Bleghald måler 5,0 x 4,7 m, og den er 2,5 høj over terræn. Omkreds 15 m. Beregnet som omdrejningsellipsoide og ved brug af vægtfylden for granit på 2,7 tons/m3, fås en volumen på 30 m3 og en vægt på godt 80 tons.


 


 

Henrik J. Granat, GEUS

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de - Karlshamn-Granit

https://skan-kristallin.de/schweden/gesteine/gesteinsdarstellung/granitoide/blekingegranite/karlshamn/karlshamngranittext.html

Houmark-Nielsen, M. m.fl.(2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Gravesen, P. (1996): Geologisk Set, Bornholm, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Redaktion Steen Andersen, Skov- og Naturstyrelsen og Geografforlaget, 208 sider. Side 37.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 273 sider + kort. Side 116-118.

Stub-Jørgensen, C. (1959): Vandreblokke på Bornholm. Jul på Bornholm, Colbergs Eft. Bogtrykkeri, Rønne. Side 4-9. Foto side 5. http://bornholmske-samlinger.dk/wp-content/uploads/2016/05/1959-Jul-paa-Bornholm.pdf

Stednavneudvalget (1951): Bornholms Stednavne. Bornholms Historiske Samfund, København, i kommission hos G.E.C. Gad, Fr. Bagges Kgl. Hofbogtrykkeri, 613 sider. Side XIV og 115. https://dis-danmark.dk/bibliotek/900476.pdf

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 170.

Kofod, K.M. (1920): Bornholms Kirkehistorie, Med kulturskildring i Oldtid, Middelalder og Reformationstid. Rønne, Frits Sørensens Boghandels Forlag, 368 sider. Side 44-45. http://www.vang-hansen.dk/wp-content/uploads/2016/07/Bornholms-kirkehistorie-indtil-1617.pdf

Grönwall K.A. & Milthers V. (1916): Beskrivelse til Geologisk Kort over Danmark, Kortbladet Bornholm. Danmarks geologiske Undersøgelse, I. Række, Nr. 13, 281 sider, 3 kort og 30 tavler. Tavle side 178-183.

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Bleghald

Karl M. Kofod fortæller om Bleghald i sin bog 'Bornholms Kirkehistorie' fra 1920, at ”ved Blemme Lyng ligger en mægtig Klippe "Bleghald", som et andet svensk Uhyre skal have slynget efter Knuds Kirke, ligesom "Jættebold" i Svartingedalen tydelig nok troedes at være udkastet for at knuse Gudshuset paa Ruts Bakke”.

Omtrent samme historie gentages i bogen 'Bornholms Stednavne' fra 1951 om end i lidt mindre dramatiske vendinger. Der står: ”Sagnet fortæller at en svensk jætte(kvinde) kastede den efter Vester-Marie- eller Knudskirke.

I August F. Schmidts bog om 'Danmarks Kæmpesten i Folkeoverleveringen' specificeres historien til ”kastet af en Jætte i Skåne i Jættens Slynge efter Knuds Kirke”. 

Hos Schmidt gengives også den historie, at ”Stenen er kastet af Printzenskjolds Hustru fra Sverige for at knuse Vester Marie Kirke”. Oberst Johan Printzenskjold skulle ifølge sagnene være skudt med en sølvknap under Bornholms opstand mod svenskerne. Hustruen skulle have kastet stenen for at hævne drabet på sin mand.

I Rønne midt i Storegade ligger tre sten i asfalten kaldet Printzenskjölds Sten. De er nedlagt der, hvor den svenske kommandant angiveligt blev skudt den 8. december 1658.

I bogen 'Bornholms Stednavne' fra 1951 forklares naturnavnet Bleghald. Hald eller Halle betyder ”stor sten, høj klippe, kampe-sten, grå sten, fornemmelig når de er flade”. Endelsen kommer fra adjektivet bleg, som betyder ”hvid, lys, farveløs”.

Store dele af Bleghald er dækket af grøn mos.

Besøg Bleghald

Bleghald kan findes i Knudsker Plantage, Knudsker Sogn, Bornholm. Knudsker Plantage og Blemmelyng ligger mellem Rønne, Vestermarie og Nylars kun 5 km øst for Rønne. Bleghald ligger i skovbunden lige ved og syd for Plantagevej, der løber tværs gennem plantagen i øst-vestlig retning. I begge ender af Plantagevej står trafiktavlen 'Indkørsel forbudt for motorkøretøj, stor knallert, traktor, og motorredskab'. Men du må cykle og gå.

Med bil kommer du tættest på ved at køre ind ad Blemmelyngvejen. Der er akkurat plads til at parkere en enkelt bil over for ejendommen Blemmelyng. Herfra er der en gåtur ad skovspor mod nord på 700 m.

Bornholms Regionskommune solgte Nylars Plantage, Klemensker Plantage og Knudsker Plantage i 2010. Knudsker Plantage blev dengang solgt til en lokal gårdejer, og skoven må derfor være privatejet.

I private skove må du være fra klokken 6 om morgenen til solnedgang og kun gå eller cykle på veje og stier – undtagen stier, der kun er trampet.

Læs mere om adgang til private skove.