Den Hvide Mær

Den Hvide Mær ligger i Guldborg Sund

I Guldborg Sunds fladvand fra Sundby og rundt i Bredningen helt til Nysted ligger sten ved sten ved sten og skvulper i vandoverfladen. Den største kaldes Den Hvide Mær. Hvorfor den kaldes hvid, er ikke svært at forstå, for den består af en næsten hvid granit, der bleges yderligere af fugleklatter. Mær skulle angiveligt betyde hest efter svensk og bornholmsk sprogbrug. Og så ligger der en heks fanget under den 70 tons tunge sten, har gamle fiskere ved Guldborg Sund fortalt.

Geologi

Den Hvide Mær består af lys mellem- til grovkornet granit. Du ser bleg bjergart med svagt rødlig tavleformet alkalifeldspat, grå kvarts og relativt få mørke mineraler i form af biotit og magnetit og/eller ilmenit. Feldspatkornene har karakteristiske perthit-striber. Disse opstod under den langsomme afkøling af bjergarten til under ca. 700 °C, hvorved at de oprindelige homogene alkalifeldspatkorn blev opdelt eller ’afblandet’ i to dele; en Na-rig albit og en K-rig ortoklas-komponent.

Det er den tætte sammenvoksning af albit og ortoklas, som udgør perthit-striberne. Bjergarten er svagt folieret, hvilket kommer til udtryk ved, at biotit forekommer med en fortrinsvis (ofte vertikal) orientering. Bjergarten har derudover flere steder en karakteristisk rød-prikning, som skyldes dannelse af 'rusten' hæmatit ved oxidation af magnetit.

Stenens navn

Navnet Hvide Mær til Guldborg Sunds største sten indberettes til Stednavneudvalget i 1927 af skibsbygger V. Nielsen fra Nykøbing Falster. Den har en navnesøster i havet ved Bornholm, som kaldes Hvide Mæhrn. På Bornholm siger man ”hvide mærn” om en hvid hoppe, ligesom Hvita Mären på svensk oversættes til Hvide Hest, som mange kroer i 1700-tallet yndede at kalde sig efter skiltet som hængtes udenfor for at byde indenfor. Den Hvide Mær skulle altså betyde Den Hvide Hest. Stenen benævnes blot Hvidemær på topografiske Danmarkskort fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.

Stenens størrelse

Omkredsen målt langs vandoverfladen viser 17 m. Den er nærmest rektangulær set ovenfra og står med stejle sider. Den har en lille hylde ind mod land, som måske kan fungere som trin ved et bestigningsforsøg. Den måler 5,5 m på den lange led og 4,0 m i bredden målt ovenfra på et orthofoto. Højden anslås til 2,3 m. Med de mål anslås volumen til 26 kubikmeter og vægten til 70 tons. 

Gårdejer Chr. Ringsing fortæller i 1920, at Den Hvide Mær er så stor, at der kan vendes med en vogn på den – ja faktisk to tospand ifølge en fisker i Hasselø.

Den Hvide Mær ligger i Guldborg Sund
Foto: Henrik J. Granat

Sagn

To GEUS-geologer besigtigede Lundestenen og Den Hvide Mær i november 2019. Folketidende for Østlolland bragte en flot tosides artikel om den tur i februar 2020. I artiklen spørges avisens læsere om forklaring på Hvidemærens navn. En læser responderede med denne historie, som han havde fået fortalt af lokale fiskere: Man brændte en heks. Hun skulle have været en smuk kvinde, som nogen hekse jo er! Men hun blev ved at genopstå. Til sidst tvang man hende ind under Guldborg Sunds hvide sten. Kæmpestenen har holdt hende fanget siden, men hvis du skubber til stenen, slipper heksen løs igen.

En anden lokal historie fortæller, at ved Vaasevej i Toreby Sogn ligger en sten mellem kørebanen og stendiget indtil godset Fuglsangs marker. Stenen kaldes Fandens Fodspor, for i den findes indhugget et fodspor. Sagnet siger, at Fanden blev så gal over klokkens ringen fra Væggerløse Kirke, at han smed en stor sten efter kirken, men at stenen kun nåede til Guldborg Sund, og at den der blev kaldt Hvide Mær. Fodsporet kom i stenen, da han satte af for at kaste kæmpestenen.

Lokalhistoriske bøger beretter om Gedserkongen og Kong Grøn: De to konger på hver side af sundet var ikke de bedste venner, og en dag begyndte de at kyle sten efter hinanden. Kong Grøn i Frejlev på Lollandssiden var den klogeste, for han lod Gedserkongen bruge alt sit skyts, hvorefter det var en smal sag for ham at vade over og slå Gedserkongen ihjel. Som bevis for den historie ligger fladvandet langs Lollandskysten til Bredningen i Guldborg Sund overstrøet med store sten, men næsten ingen sten ses i vandet langs Falstersiden. De er stolte af Kong Grøn på Lolland. Frejlev Skovs største jættestue kaldes Kong Grøns høj.

Til de knap så drabelige sagn hører, at Den Hvide Mær skulle være kastet af en trold i Væggerløse på Falster mod en trold i Toreby på Lolland. Men ikke bare den! De to trolde skulle have kastet alle de sten, der ligger ved Flintinge og på Hasselø. Desuden vender Mæren sig, når den lugter nybagt brød.

 

 

Tekst og feltbeskrivelse: Henrik J. Granat og Thomas F. Kokfelt, GEUS

Tak til Steen Blom for historien om den brændte heks, der holdes fanget under Den hvide Mær.

Tak til Erik Lang for sagn om Fandens Fodspor samt henvisninger til litteratur med Kong Grøn og Gedserkongen.

Og tak til journalist Kim Møller Pedersen for den flotte artikel om Lundestenen og Den Hvide Mær i Folketidende, Østlolland.

Fotos: Henrik J, Granat, GEUS

Pedersen, K.M. (2020): Nye historier fra gamle kæmpesten. Folketidende Østlolland, lørdag den 8. februar 2020, side 22-23, Guldborgsundredaktionen.

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 40.

Heyn, A. (2018): Landsbyen uden præst og herremand, Frejlevs historie. Udgivet af Frejlev Arkivet. 143 sider. Side 9.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 40.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 50-95, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 72.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 128.

Heyn, A.F. (1984): Nysted kommune - historisk set, Nysted, Vantore, Kettinge, Bregninge, Døllefjelde, Musse, Herritslev, Øster Ulslev, Godsted, Vester Ulslev. Lolland-Falsters Historiske Samfund, Maribo, 114 side. Side 18.

Grandjean, L.E. (1946): Søkortets Stednavne, anden del. Udgivet som nr. 6 A af Søfartens Biblioteks Skrifter, Fr. Palm Greisens Bogtrykkeri, København. 435 sider i alt for første og anden del. Nr. 903, side 321.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 184.

Den Hvide Mær består af en lys mellem- til grovkornet granit
De beige mineralkorn i Den Hvide Mær kaldes også perthit, og de er dannet af albit og ortoklas, dengang stenen blev afkølet. Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Den Hvide Mær.

Fund og Fortidsminder

Det Fredelige Danmarkskort

Besøg Den Hvide Mær

Adgang

Den Hvide Mær besøges nemmest fra vandsiden. Vi kan kalde den en kajaksten, men den kan selvfølgelig også nås med andre små fartøjer, der ikke stikker dybt. Vanddybden ved stenen ligger mellem en halv og en hel meter. Stenen ligger 85 m fra land.

Jorderne ned til Guldborg Sund, hvor Den Hvide Mær ligger, hører under godset Priorskov. Det er private arealer, hvorover der ikke findes adgangsmuligheder.

Der er fri og offentlig adgang langs de danske kyster. Nærmeste mulighed for at komme ud til Guldborg Sunds vestbred syd for Nykøbing ser ud til at være Sundby eller eventuelt Strandby, hvor Strandbyvej fører ned til en bådebro. Herfra kan du gå langs en meget smal strand eller vade i ankeldybt vand de 4 km (3 km fra Strandby) til kæmpestenen.

Find vej

Den Hvide Mær ligger på lavt vand på Lolland-siden af Guldborg Sund mellem Falster og Lolland. Nykøbing Falster Station ligger 5 kilometer nord for den hvide kæmpesten. I Guldborg Sund ud for stenen ligger den fredede Kalvø og lidt længere nordpå den mindre Flatø. Sydfor ligger Bredningen med Kejlsø. Det er kajak- og jollefarvand med mange muligheder.