Fiskergadestenen

fiskergadestenen

Sydspidsen af Norge blev den store sten kaldt lidt spøgefuldt, da gravemaskiner i Fiskergade stødte på den i 1952. Op kom den i 2020 og fik navn efter den gade, hvor den blev fundet. Nu ligger den til skue tæt på kystskrænten mellem Solnedgangspladsen og Fyret hundrede meter fra dens findested vestligst i Hirtshals. Formen minder om klumpfiskens set fra syd, og stenen består af granit fra Bohuslen ved Sveriges vestkyst.

Geologi

En god salat består som bekendt af flere ingredienser: Tomat, agurk, feta, måske oliven udover salatbladene. På samme vis indgår forskellige mineraler i opbygningen af bjergarter. Fiskergadestenen består hovedsagelig af mineralet kalifeldspat. Mineralkornene er rødbrune, størrelsen ligger mellem 5 og 10 mm, kornene er overvejende kantede og i nogle tilfælde rektangulære. Stikker du næsen tættere på, opdager du grågrønne korn. Mineralet kaldes plagioklas, og kornene er mindre end 5 mm. Helt tæt på og eventuelt med hjælp fra en lup kan du se lys grå og mørk grå kvarts. Sorte mineraler udfylder de sidste mellemrum. Til de mørke mineraler hører flagemineralet biotit og det mere kantede mineral hornblende. Et sådant mineralselskab danner bjergarten granit.

Granit fra Bohuslen

Men ikke nok med det. Mineralernes form, farve og mængdeforhold er så karakteristisk, at der mest sandsynligt er tale om granit fra Bohuslen, der ligger ved svenskekysten syd for Sveriges grænse til Norge. Lægger du en lineal over Hirtshals til Bohuslen, får du kursen nordnordøst. Indlandsisen kom netop fra nordøst, da den sidst dækkede Vendsyssel. Isfremstødet kaldes af samme grund Nordøstisen eller Hovedfremstødet, fordi isen nåede helt til Midtjyske Højderyg, hvilket var den største udbredelse nogen indlandsis havde haft på noget tidspunkt under sidste istid. Fiskergadestenen kunne sagtens være bragt til Hirtshals med Nordøstisen.

Fiskens øje! På Fiskergadestenens nordside ses en indeslutnig af en mørk fremmed bjergart. Det kaldes en xenolith på geologisk. Foto af Henrik J. Granat

Leret fra ishavet

Fra Hirtshals Klint neden for Fyret ved vi, at Nordøstisen gled hen over lerlag fra et ishav, der dækkede hele Vendsyssel, før indlandsisen tog magten igen. Ishavsleret kaldes Det Ældre Yoldialer, og havet, hvori det blev aflejret, eksisterede for 55.000 til 31.000 år siden. Nordøstisen overskred Vendsyssel for 23.000 til 19.000 år siden, og isens tryk deformerede ishavslagene og lagde en moræneaflejring ovenpå med ler, grus og sten. Istiden sluttede for 10.000 år siden og vores varmetid begyndte. For 8.000 år siden trængte Stenalderhavet ind over området og vaskede morænelagets ler, sand og grus væk, men efterlod sten og blokke som en vandret brolægning ovenpå ishavets deformerede og stedvist lodretstående lerlag. Fiskergadestenen kunne sagtens stamme fra denne brolægning af frivaskede blokke hidbragt af Nordøstisen.

Hirtshals Klint under Hirtshals Fyr. De største sten findes i grænselaget mellem det grå Ældre Yoldialer og lagene af grus og småsten i strandvoldsdannelser fra Stenalderhavets tid. Fiskergadestenen kunne godt stamme fra lag. Foto Henrik J. Granat

Kattegatforbindelsen

Bohuslen-granit bringer Fiskergadestenen i slægtskab med Læsøs kæmpesten. Både Læsøs største sten – Blak- og Læsøs mest ensomme sten – Uglestenen – består af granit fra Bohuslen. Fiskergadestenen må dog acceptere rollen som lillebror i det selskab, da Blak og Uglestenen vejer hhv. 80 og 40 tons. Til familien af Bohuslen-granitter på Læsø hører også Pigestenen, Saltstenen, Doktorstenen, Skildpaddestenen. Fiskergadestenen står nok alene på Leret, men den har en stor familie på Kattegats største ø.

Stenens navn

Fiskergadestenen har sit navn, fordi den blev fundet i jorden under Fiskergade vestligst i Hirtshals. Da stenen så dagens lys første gang i 1952 blev den kaldt Sydspidsen af Norge.

Fundhistorie

Den mægtige sten på 24,1 ton dukkede op i sommeren 2020 ved gravearbejdet i forbindelse med kommunens separatkloakering af Fiskergade, som er beliggende i den vestlige del af Hirtshals by.

Stenen blev lokaliseret i 1952, da Fiskegade blev kloakeret første gang.
En lokal beboer, den 91-årige Anders Chr. Jensen, kendte til stenens tilstedeværelse dybt under vejbanen. Anders Chr. forældre boede dengang i et lille fiskerhus ”Ovels Bo” i Fiskergade 2, og det var lige ud for huset, stenen dengang kom til syne.
For at kunne passere med kloakledningen, måtte man sprænge et stykke af stenen bort.
I stenens underkant ses en del af sprængnings-såret, der strækker sig ind under stenens liggeflade.

Da entreprenøren startede på gravearbejdet for separatkloakeringen, blev arbejderne kontaktet af Anders Chr., som berettede om sin lokalviden – ”pas nu på, I vil snart støde på noget stort – en stor sten – nemlig Sydspidsen af Norge”. Men arbejderne tænkte vel: Mon dog, vi har da store gravemaskiner, så det skal vi nok klare! Men virkeligheden blev en ganske anden – den store sten dukkede rigtignok op.

Entreprenøren måtte sande, at Anders Chr. virkelig havde ret - stenen i dybet var udfordrende stor, så hjælp måtte der til.

Stenen blev midlertidig lagret på ”Leret” kun kort afstand fra findestedet i Fiskergade. Kommunen donerede stenen til Byforum Hirtshals, som i august måned 2020 fik den placeret yderst på ”Leret” ganske tæt på skrænten mod strand og hav.

Fundet blev ikke blot en lokal nyhed og attraktion, idet TV2 Norge blev opmærksomme på nyheden om, at ”Sydspidsen af Norge” nu var dukket op i Danmark.
TV-kanalen sendte journalist og fotograf til Hirtshals for at lave en reportage om det danske konkurrerende fund til Norges sydligste punkt ved Lindesnes Fyr.
Reportagen blev transmitteret i de landsdækkende aften-nyheder i TV2 Norge og vakte en del gode reaktioner fra nordmænd med kontakter i Danmark.

I sommeren 2022 indviede Byforum Hirtshals den nyetablerede Udsigtssti, som passerer tæt forbi Fiskergadestenen.
Mange vandrende vil året igennem benytte Udsigtsstien og besøge ”Sydspidsen af Norge” i Hirtshals, hvor en infotavle er opstillet og fortæller historien om fundet og stenens geologiske herkomst.

Sommeren 2020: Fundet blev gjort ca. 5 m under vejbanen og krævede en del ekstra gravearbejde, før entreprenøren havde fritlagt stenen. Foto John Kongerslev.
En lokal vognmand blev rekvireret med sin store mobilkran og blokvogn for at hive stenen op fra dybet og transportere den bort fra stedet. Foto John Kongerslev.
Med kraftfuld indsats fra entreprenøren og en mægtig mobilkran blev stenen flyttet ca. 50 m ud på Leret, hvor den i sin storhed nu troner, som byens nye attraktion tildelt benævnelsen ”Sydspidsen af Norge”. Foto John Kongerslev

Hirtshals Klint

Hirtshals Klint er nationalt geologisk interesseområde og beskrives derfor i bogen Geologisk set, Det nordlige Jylland fra 1992. Klinten under Hirtshals Fyr er det eneste sted i Danmark, hvor man kan se Det Ældre Yoldialer, der stammer fra et ishav, der eksisterede for 55.000 til 31.000 år siden.

Stranden nedenfor klinten er rig på sten som et af de eneste steder langs den Jyske Vestkyst. Der skulle også ligge to sagnsten ifølge bogen om Danmarks Kæmpesten i Folkeoverleveringen fra 1932: Hesten skulle ligge i strandkanten på Nordstranden til Hirtshals’ Fyrbakke. Hesten skulle efter sigende være den vestligste i hele Hirtshals stenstrøg. Kællingen skulle stå på Hirtshals Vesterstrand nedenfor den såkaldte Holstes Bakke. Kællingen var høj som en stor kvinde, og så var der ligesom et hoved på den. Den var nemlig en forstenet kvinde, fortæller sagnet. Sådan blev der skrevet i 1932. Hesten skulle ligge 30 ude i vandet, 200 m nord for fyret, 2 x 2 x 2 m, mørk og firkantet. Kællingen derimod skulle står 3 m høj og slank indenfor Hesten. Ved besøg af Fyret er det oplagt også at tage et kig på stranden for at se, om de to sagnsten stadig er at finde.

Fiskergadestenen set fra nord med Hirtshals Fyr i baggrunden. Foto Henrik J. Granat

 

Feltbeskrivelse: Henrik J. Granat, GEUS

Tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS og John Kongerslev, Byforum Hirtshals

Solvang, T. (2021): Deler av Norge funnet i Danmark. TV2 Norge, 26. jul 2021 17:21.Deler av Norge funnet i Danmark (tv2.no)

Skipper, N. (2021): Sydspidsen af Norge nu på Danmarkskortet. Nordsøposten, 2. juli 2021. Sydspidsen af Norge nu på Danmarkskortet - NordsøPosten.dk (nordsoeposten.dk)

Ahrentzen, J.F. (2020): Sydspidsen af Norge er synlig på Leret. LigeHer.nu, 02. september 2020 kl. 12:07.

Sydspidsen af Norge er synlig på Leret | Hjørring LigeHer.nu

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s. GEOVIDEN2-kopi (geocenter.dk)

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. side 160.

Andersen, S. og Sjørring, S. (1992): Geologisk set, Det nordlige Jylland, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Geografforlaget, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Side 72-75.

Schmidt, A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 219-220.

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Fiskergadestenen

Et stykke blev sprængt af for at gøre plads til en kloakledning, da Fiskergade blev kloakeret i 1952. I Fiskergade lå Fiskergadestenen med som en fladfisk. På Leret står stenen på højkant og ligner en klumpfisk set fra syd. Stenen hviler på den side, der blev sprængt

 

Der er fri og offentlig adgang på Leret og til Fiskergadestenen hele året døgnet rundt.

Besøg Fiskergadestenen

Fiskergadestenen ligger ret ud for vestenden af Fiskergade, hvor denne danner T-kryds med Kystvejen vestligst i Hirtshals. Udsigtsstien mellem Solnedgangspladsen og Hirtshals Fyr leder dig over Leret og forbi stenen. Knap 900 meter fra Hirtshals Station og knap 700 meter fra Hirtshals Fyr. Ringstikortet fra Hirtshals Byforum leder dig på vej. Ringstikort | byforum-hirtshals.dk