Det meste af Janum Bikjøt ligger under vand. Og af det, der ligger over, dækkes det meste af grøn mos. Det er alligevel muligt at finde huller igennem til en lys grå bjergart med sorte striber og knuder. Hovedparten af bjergarten består af næsten hvid feldspat og lys grå kvarts. Kornstørrelsen spænder fra 2 til 5 mm. Bjergarten er dermed mellemkornet. Enkelte af kvartskornene har en himmelblå tone. Kornene ligger skarpkantede med plane krystalflader, der støder op til hinanden, i modsætning til de fleste granittyper, hvor mineralerne væver ind i hinanden som puslespilsbrikker. En sådan sprød struktur ser man også hos Troldestenen Bodilsker på Bornholm, der består af Svaneke Granit.
Hist og her i det hvide ser man sorte foldede striber og knolde. De består hovedsagelig af det sorte glimmermineral biotit. Men lidt usædvanligt er det også muligt at finde lys glimmer, der kaldes muskovit.
At Janum Bikjøt er en gnejs, afsløres tydeligst på stenens 'forside' – altså den side, der vender mod stien. Lige over vandkanten, hvor mosset ikke rigtig har fat, anes gnejsens kendetegn i form af en vandret stribning eller foliation, som det også kaldes. Bjergarten minder om storebrors oppe på bakken, idet dele af Janum Kjøt også består af stribet og sliret gnejs med biotit. Janum Kjøt betegnes dog som mellem- til grovkornet, så mineralkornene er der større end 5 mm.
De to sten bør undersøges nærmere, i sammenhæng og helst samme dag, før vi kan bekræfte eller afkræfte en hypotese om, at de spaltede og deltes fra en og samme blok.
Indlandsisen over Nordjylland kom fra nordøst på sin vej mod Hovedstilstandslinjen, hvortil den nåede for 23.000-21.000 år siden. Den medbragte mange ledeblokke fra Mellem- og Sydsverige. Da gnejs er en meget udbredt bjergart i Sverige, kommer vi det nok ikke nærmere end, at Janum Bikjøt og Janum Kjøt er fra Sverige et sted.