Bjergarten fremstår mellemkornet og homogen med granittens tre hovedmineraler: Blegt rød kalifeldspat, hvid plagioklas og glasagtigt kvarts. Heri ses pletter af sorte mineraler, der på overfladen ses som små gruber, der er sorte i bunden. Det sorte mineral er sandsynligvis glimmermineralet biotit, der er blødt og forvitrer let og derfor efterlader huller i den hårde granit. Granitten minder meget om Bohuslen-granit, der findes som fast grundfjeld ved svenskekysten umiddelbart syd for den svensk/norske grænse.
Aflange mørke felter ses på ryggen af stenens spidse ende. De mørke felter består af en anden og mørkere bjergart end den lyse granit. Disse fremmedlegemer stammer måske fra taget eller siderne i det magmakammer, den smeltede granitmasse lå i. Det kaldes inklusioner eller xenolither. På stenens sydside ses exfoliation. Stenen skaller af i flager. Det skyldes solens opvarmning af overfladen, der udvider sig lidt mere end stenens kolde indre.
Stenen er gennemsat af gange med en rødlig finkornet bjergart fra en enkelt centimeter bred op til en bredde på fem seks centimeter. Sådanne gange dannes typisk, når stenmassen lige akkurat er størknet og så stiv, at den kan sprække op. Sprækkerne fyldes op af den sidste flydende stenmasse i smelten. I Degets kæmpesten er gangene mere finkornede end hovedbjergarten og kaldes derfor aplit.
Stenrev
Deget og Hirsholmene var oprindelig bakker, der blev skubbet op og aflejret foran indlandsisen. Det kaldes randmorænebakker, fordi de blev skabt langs isranden. Samme isrand skabte bakkestrøget med Gedebjerg og Pikker Bakker syd for Frederikshavn. Isen kom fra Norge og flød hen over egnene omkring Oslofjorden. Det ses af strandstenene.
På Deget finder du hurtigt sten af larvikit og rhombeporfyr fra knytnævestørrelse til badeboldsstørrelse. De to stentyper findes som fast fjeld mellem Oslo og Larvik og kaldes derfor ledeblokke, fordi de leder os på sporet af, hvordan indlandsisen bevægede sig. Isen smeltede, havet steg, og bakkerne blev til øer, der langsomt blev slidt ned af bølger og strøm. Kun de største og tungeste sten blev tilbage som stenrev.
Ler og sand er vasket ud og skyllet til mere fredeligt vand. Landhævning har bragt disse stenrev op over havniveau, og de står i dag tilbage som stenmarker under navne som Hirsholm, Deget og Kølpen.