Kæmpesten Grevinge

Kæmpesten Grevinge

Grevinges kæmpesten hører ikke til de mest imponerende. Kun knap halvanden meter stikker ovenud af landbrugsjorden på en dyrket mark. Mest imponerende er nok det, du ikke kan se.

Historien på egnen går sådan, at man engang gravede 3 meter ned omkring den uden at nå bunden. Historiens rigtighed er dog ikke afprøvet i nyere tid.

Stenen består af folieret granit, og en del af toppen og sydsiden er kløvet af og kørt væk som bygningsmaterialer. Og før det blev den som så mange andre store sten kastet til stedet af en trold efter en kirke.

Geologi

Bjergarten fremstår rødgrå med svag stribning (foliation), idet sorte mineraler danner centimeter lange næsten lodretstående striber på sydvestsiden, hvor bjergarten lettest studeres. Ligeledes på sydvestsiden ses en pegmatitgang få cm bred parallel med foliationen.

Bjergarten virker tæt og massiv, hvilket skyldes, at mineralkornene er små. Med lup kan du se, at de fleste korn er 1-2 millimeter store, hvilket klassificerer bjergarten som mellemkornet, selvom finkornet ligger ligefor, men så skal hovedparten af kornene være mindre end 1 mm.

Hovedparten af bjergarten består af rødlig semitransparent kalifeldspat. Plagioklas ligger imellem som glasklare korn, som du med lidt held kan finde tvillingelameller i. Kvartskornene er røgfarvede brunlige. Sorte mineralkorn ses jævnt fordelt og er blot knappenålshovedstore, omkring en halv mm. De danner stedvis centimeterlange striber. De sorte mineralkorn kunne godt være hornblende.

Mineralsammensætningen er granitisk, men foliationen sår tvivl om, hvorvidt bjergarten bør betegnes en gnejs. Der ses dog ikke tegn på omdannede mineraler. Foliationen skyldes nok nærmere bevægelse i magmaet, da mineralerne krystalliserede. Derved ender vi med en folieret granit.

Kulturspor

Der er sprængt eller kløvet stykker af oversiden, sydsiden og sydvestsiden. Efter sigende til bygningsbrug. En revne på østsiden ser ud til at være bearbejdet med en kile. Desuden ser du en vandret revne på sydvestsiden. Den er muligvis opstået, da sydvestsiden blev sprængt eller kløvet af. Nordsiden og østsiden har bevaret sin naturlige afrundede form.

På stenen ligger et lag jord, og marksten ligger langs siderne. En hyldebusk har vokset sig så stor, at sydsiden overskygges. Samlet set skæmmer disse ting oplevelsen af denne sagnsten.

Kæmpesten Grevinge
Foto: Henrik J. Granat

Sagn

Sagnet fortæller, at stenen er kastet af en trold fra Tuse Næs efter Vig Kirketårn.

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 173 sider + kort. side 86.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i Folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 145 og 396.

Udforsk stenen

Læs mere om Kæmpesten Grevinge

Det, vi kan se af Grevinges kæmpesten, måler 4,0 x 3,4 m vandret over ryggen. Den stikker 1,3 m op over det omgivende terræn. Den udvider sig tilsyneladende under terræn på øst-, vest- og nordsiden. På sydsiden spærrer en hyldebusk for udsynet. Historien går sådan, at man på et tidspunkt har gravet 3 m ned omkring stenen uden at nå bunden.

Ifølge Fund og Fortidsminder er stenen blevet fredet i 1937 eller senere. 

Besøg stenen

Kæmpesten Grevinge

Grevinges kæmpesten finder du i Odsherred mellem Asnæs, Herrestrup og Vig cirka 2 kilometer nord for Grevinge. Motortrafikvejen mod Odden – Odsherredvej Rute 21 – løber tæt forbi. Du skal af motortrafikvejen ved Grevinge eller Vig og finde gennem landbrugslandet af mindre veje til vejen Snegleruphuse, hvor Stenagergaard ligger som nr. 9 en kilometer vest for Sneglerup. Stenen ligger 250 meter nord for Stenagergaard på den anden side af bakken.

Gravhøjruten – cykelrute 305 – tager dig på en 32 kilometers rundtur gennem istidslandskabet og forbi en stribe stenalderdysser og gravhøje fra bronzealderen samt Grevinges kæmpesten ved Snegleruphuse. Turen er kuperet, men du belønnes med den ene flotte udsigt efter den anden. Læs mere om Gravhøjruten ved at klikke her.

Grevinges kæmpesten ligger på privat dyrket mark uden offentlig adgang. Du skal spørge ejeren af marken om lov til at gå over marken og besøge stenen. Marken med stenen hører til Stenagergaard på adressen Snegleruphuse 9. Stenen ligger modsat gården nord for vejen på den anden side af bakken.

 

Adgangsregler i det åbne land kan du læse mere om ved at klikke her.