Kyllingeklippen i Bodilsker Plantage består højst sandsynlig af Paradisbakke-migmatit eller bornholmsk gnejs.
Oversiden og siderne af kæmpestenen er dækket af lav, og kun enkelte steder kan bjergarten skimtes i begrænsede udsnit. Hvor den kan ses, er kornstørrelsen mellem, og farven domineres af mørke mineraler, hvori rødlige og hvide mineralkorn af feldspat lyser op.
Det har ikke været muligt at finde de lyse flammer, som karakteriserer Paradisbakke-migmatit, og foliation (stribning og fælles orientering af mineraler), som karakteriserer den bornholmske gnejs. Det mørke og mellemkornede sammen med placeringen på grænsen mellem grundfjeldsområder med migmatit og gnejs sandsynliggør, at bjergarten hører til en af de to typer.
Undersiden af Kyllingeklippen er markant anderledes. Kødfarvede kalifeldspatkrystaller op til 4 cm store og hvid eller røggrå kvarts ses nemt, idet laver og anden bevoksning ikke har kunnet finde fodfæste. Grovkornede årer af denne type kaldes pegmatitgange. Pegmatitgange op til 10 cm brede findes i både migmatit og gnejs. Pegmatit blev dannet som det sidste, da bjergarten udkrystalliserede, og hører dermed til den yngste struktur i Paradisbakke-migmatit og bornholmsk gnejs.
Paradisbakke-migmatit og bornholmsk gnejs tilhører de ældre bjergarter på Bornholm med en alder på omkring 1,7 milliarder år.