Sjælland

Kæmpestenen Sjælland stak ud af havbunden som et undersøisk skær i Flinterenden i Øresund. Herfra blev den flyttet i forbindelse med opførelsen af Øresundsforbindelsen, der stod færdig i år 2000. Nu står den opstillet sammen med 'Skåne' på den kunstige halvø, hvor tunnelturen til Peberholm begynder for dem, der skal til Sverige.
'Sjællands' petrografi er velundersøgt i tyndslib skåret af en udboret kerne. Den består af omtrent lige dele kalifeldspat, plagioklas og kvarts. En tydelig lineation betyder, at bjergarten klassificeres som en granitisk gnejs.

Geologi

Der er lavet en petrografisk beskrivelse af en udboret kerne fra 'Sjælland'. Beskrivelsen med billeder af tyndslib ses i tidsskriftet Geologi, Nyt fra GEUS, 2/2000. 'Sjælland' består af disse mineraler:

  • Kalifeldspat (mikroklin) – 36 %
  • Kvarts – 34 %
  • Plagioklas – 25 %
  • Biotit – 4 %
  • Muskovit, titanit, zirkon, apatit, allanit, magnetit?, granat og flusspat tilsammen – 1%

De dominerende mineraler kalifeldspat og plagioklas ses som 0,1-1 mm store korn, og bjergarten betegnes derfor som fin- til mellemkornet. Kvarts og plagioklas giver bjergarten sin grå farve isprængt lyserøde partier fra kalifeldspatten mikroklin, der ses spredt som op til 5 mm store korn.

'Sjællands' sammensætning er granitisk med omtrent lige dele kalifeldspat, plagioklas og kvarts, men da bjergarten har tydelig lineation, klassificeres den som en granitisk gnejs. Bjergarten er deformeret og omkrystalliseret. Lineationen ses tydeligst på kvartskornene, der er strakt ud til små cigarer op til 15 mm lange. Kvartskornenes aflange form fremhæves af sorte biotitkorn, der omkranser kvartskornene. Feldspatkornene derimod er knust ned under deformationen til korn mindre end 1 mm.

Sjællands oprindelse

'Sjælland' blev fundet i moræneaflejringer afsat under Hovedfremstødet, der kom fra nordøst. Nordøst for Øresund ligger Sydsverige. Da granitisk gnejs findes i store dele af det sydsvenske grundfjeldsområde, kommer vi det ikke nærmere end, at 'Sjælland' stammer fra et sted i Sydsverige.

Kulturspor

En kerne på 10 cm i diameter blev boret ud af 'Sjælland' for at give plads til et rør af titanium med navnene på alle, der havde medvirket til at etablere Øresundsforbindelsen. Røret blev indmuret ved åbningsceremonien den 1. juli år 2000. Stenkernen kom til GEUS, og fra den blev skåret såkaldte tyndslib, der er en 0,03 mm tynd skive, i hvilken bjergartens enkelte mineraler kan bestemmes ved brug af mikroskop.  Arret efter udboringen findes hen over en pegmatitgang en halv meter under toppen på Sjællands sydside ud mod motorvejen.

Fundhistorie

'Sjælland' blev fundet på bunden af Flinterenden, der er den del af Øresund, der ligger mellem Saltholm og Sverige. Der lå den som et skær, hvor to tredjedele af blokken stak op. På pynten ved Kastrup ligger den omvendt, og den øverste tredjedel ligner en mørk kalot, som markerer den del, der tidligere lå begravet i havbunden.


 


 

Henrik J. Granat, GEUS

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde Aktuell, Sonderheft 6, Hamburg/Greifswald oktober 2005. Stein nr. 12b.

Pedersen, S.A.S. og Andersen, P.R. (2000): To vandreblokke står vagt ved Øresundsforbindelsen, GEOLOGI, NYT FRA GEUS 2/2000. Side 2-7.

Pedersen, S.A.S. m.fl. (2000): ”Skåne” and ”Sjælland” two erratics from Øresund, Geological description of a granitic and a quartz-syenitic erratic boulders from the seabed in Drogden and Flinterenden, Øresund. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse RAPPORT 2000/35. 19 sider.

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om kæmpestenen Sjælland.

'Sjælland' og ”'Skåne' er navngivet efter de to landsdele, Øresundsforbindelsen forbinder.

'Sjælland' er den mindste af de to stenkæmper, der står opstillet ved tunnellen under Øresund mellem Amager og Peberholm. ”Sjælland” blev ikke vejet, som ”Skåne” blev det i forbindelse med transport. Målebånd og landmålerstokke var med ved besøg i april 2023. Omkredsen af Sjælland blev bestemt til 13,4 m. Længde og bredde målte 4,2 x 2,8 m. Højden måler 2,7 m vurderet fra foto med menneskelig målestok i artiklen Nyt fra GEUS 2/2000. Med de mål og beregnet som en omdrejningsellipsoide vejer Sjælland omkring 45 ton.

Kæmpesten, Sjælland. Målebånd og landmålerstokke var med, da kursister fra Folkeuniversitetet i København aflagde besøg i april 2023. Foto Henrik J. Granat
Målebånd og landmålerstokke var med, da kursister fra Folkeuniversitetet i København aflagde besøg i april 2023. Foto Henrik J. Granat

Besøg kæmpestenene 'Sjælland' og 'Skåne'

Kæmpestenene Sjælland og Skåne ligger på Øresundsbroens lukkede område, hvor der ikke er offentlig adgang. Stenene kan derfor alene ses, når du kører forbi på Øresundsmotorvejen. Øresundsbroen kan undtagelsesvis arrangere specielle guidede ture for grupper.

Kæmpestenene Sjælland og Skåne ligger på en kunstige halvø, der stikker ud fra Amager ved Kastrup, hvor Øresundsforbindelsen begynder på den danske side. Ved den sidste afkørsel fra Øresundsmotorvejen inden du fortsætter til Sverige, og hvor Amager Strandvej krydser samme motorvej, begynder Kastrup Digevej ved Kastrup Gammel Havn. Cirka 700 meter inde ad Kastrup Digevej mod øst ligger stenene 'Sjælland' og 'Skåne' side om side.

Kastrup Digevej spærres imidlertid af et hegn tæt ved Kastrup Gammel Havn. På et skilt står ”Adgang forbudt for uvedkommende”.