Statoilstenen

Statoilstenen

Lidt uden for Kalundborg ligger Statoilstenen ved det store raffinaderi. Den blev fundet i Kalundborg Fjord den 12. august 1988, da Statoils olieanlæg i havnen skulle udvides.
Stenen står i dag opstillet ved en parkeringsplads med udsigt til raffinaderiets husstore cylinderformede oliebeholdere. Stenen består af gnejs så stribet som lakridskonfekt og med granater så store som enkroner. Statoilstenen holder nok de flotteste granater endnu fundet på en kæmpesten. Nogle så klare og dybrøde som ædelstene.

Geologi

Statoilstenen som sådan er afrundet under transporten i indlandsisen. Den er trekantet og stejl på østsiden og flad og siddevenlig på syd- og vestsiden. Stenen er stærkt folieret (stribet) med næsten lodretstående foliationsplaner orienteret i stenens længderetning. Dette ses tydeligst på stenens stejle nordvæg.

Statoilstenen består af migmatitisk gnejs. Det vil sige en gnejs, hvor dele smeltede op under indflydelse af højt tryk og størknede igen inde i stenen. Bjergarten veksler mellem lyse (leucosome) og mørke (melanosome) bånd.

De lyse bånd varierer i tykkelse fra 2-20 cm og består af grovkornet granitisk materiale med lys alkalifeldspat, grå kvarts, lys plagioklas og lidt biotit. Heri ser du også spredte runde korn af rødlig brun granat. De lyse granitiske årer har en bugtet afgrænsning mod de mørkere dele og repræsenterer den del af bjergarten, der smeltede op og størknede igen.

Fra de mørke dele af bjergarten er de lyse mineraler presset ud efter opsmeltning, og de mørke dele betegnes derefter som restitiske. 'Restitisk' betyder dels forarmet, fordi de lyse mineraler er smeltet og presset ud; dels 'rest', fordi laget består af de mineraler, der blev tilbage; og dels 'forandret', fordi den biotit eller amfibol, der var til stede før opsmeltningen, har smidt sit vand og er omdannet til de tørre restitiske mineraler såsom granat, kvarts og pyroxen. 

Processen svarer lidt til at presse vand ud af en svamp. Og vand er vigtigt ved disse processer dybt i jordskorpen, hvor der typisk skal vand til for at få noget til at smelte, og det vand kommer fra nedbrydning af hydrerede mineraler. De mørke lag er mellemkornede og stærkt folierede.

  • Plagioklas (60%)
  • Kvarts (5%)
  • Biotit (20%)
  • Granat (15%)

Granatkrystallerne er karakteristisk runde med formen rombedodekaeder, der er en kubisk krystalform bestående af tolv rhombeformede flader. Granaterne er op er til 5 cm store, men typisk omkring 1 cm i diameter. Store granatkrystaller er især synlige på stenens østlige side. Nogle så klare og dybrøde, at de nærmer sig smykkekvalitet.

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat og Thomas F. Kokfelt, begge GEUS

Statoil: Vandreblok. Infotavle ved stenen (Den infotavle har dog set bedre dage!)

Bihrmann, E.: Kæmpesten på de danske øer - Kalundborg

Udforsk stenen

Læs mere om Statoilstenen

Forfatterne til denne hjemmeside har frimodigt navngivet stenen Statoilstenen.

Statoilstenen øverste top når 2,2 m op. Længde og bredde måler 4,6 x 2,8 i vandrette mål. Omkredsen måler 11 m målt vandret 1 m over terræn. Vægt og volumen anslås til hhv. 32 tons og 12 kubikmeter.

Besøg stenen

Statoilstenen ligger op ad olieraffinaderiet ved roden af Asnæs - den store halvø, der strækker sig ud i Storebælt syd for Kalundborg Fjord. Fra krydset mellem landevejen fra Slagelse (rute 22) og landevejen fra Jyderup / Holbæk (rute 23) følges Asnæsvej og siden Melbyvej mod syd omkring 3 kilometer. Stenen ses let på en åben plads med asfalt og en smule græs.

Der er offentlig adgang til stenen, der ligger på et lille felt med græs midt på en parkeringsplads. Et skilt advarer godt nok om ”Privat område” og ”al uvedkommende færdsel forbudt”. Men en infotavle ved stenen indbyder til at komme nærmere. Interesseret besøg til kæmpesten bliver aldrig uvedkommende færdsel!