Trolde Sten Biersted

Som en champignon vokser i sphagnum, står Trolde Sten i Biersted paddehatterund og hvid som vokset op af Store Vildmoses tørvelag.
Den næsten hvide bjergart er en larvikit bestående af centimeterstore feldspatkorn, hvor imellem sorte mineralhobe klemmer sig ind.
For de klatreivrige er den afrundede kæmpesten en udfordring, men der er en vej op på den 3,3 meter høje sten.
For 100 år siden stak kæmpestenen kun en halv til en hel meter op over overfladen. Imponerende så meget tørv der er forsvundet på de år!

Geologi

Bjergarten er grovkornet og hvid på overfladen. Et enkelt sted ses et frisk brud, der afslører, at bjergarten er lys grå under den forvitrede overflade. Mange af mineralkornene er aflange, typisk 1,5 cm brede og 4 cm lange. Imellem det hvide sidder sorte 2 til 5 mm store mineralhobe.

Det lyse mineral kaldes ternær feldspat. Ternær betyder, at det hverken er kalifeldspat eller plagioklas, men noget midt imellem, idet både calcium, kalium og natrium indgår i mineralopbygningen.

De sorte mineralhobe kan være biotit, hornblende eller augit. Mest sandsynligt pyroxenmineralet augit, fordi nogle af de sorte mineraler er svagt grønne. Desuden er bjergarten magnetisk, hvilket skyldes jernoxider, sandsynligvis mineralet magnetit. Kvarts ser du derimod intet af.

Fordelingen er omtrent 90 % feldspat og 10 % mørke mineraler. Bjergarten klassificeres som en larvikit, men den mangler labradoriserende effekt, som betyder, at enkeltmineraler lyser op med et blåt skær ved forskelligt lysindfald. Larvikit, det være sig lys og mørk, klassificeres i den nyeste litteratur som bjergarten monzonit i den overordnede klassifikation af magmatiske bjergarter.

Larvikit findes i Oslo-området, ligesom rhombeporfyr gør. Derfor er det oplagt, at Biersteds Troldesten kom med Nordøstisen, der flød henover Oslo-området til Vendsyssel og Himmerland i slutningen af Weichsel Istiden for 23.000 til 20.000 år siden.

Vindumstenen i Himmerland består af lignende lys larvikit. Vil du se klassisk larvikit, der labradoriserer, så besøg Dynen i Frederikshavn eller Gråstenen ved Rold Skov eller Stenum Stenen i Stenum.

Tre generationer af familien Kjær Nielsen fra Biersted poserer ved Biersteds troldesten: På toppen er det Thorlaif og Jens Kjær Nielsen, og foran stenen står skrædder Chr. Nielsen. Billedet er taget engang mellem 1955 og 1965, hvor tørvelaget lå henved en meter højere end i dag. Tak til Biersted-Nørhalne Lokalhistoriske Forening og Thorlaif Nielsen for tilladelse til at vise dette fotografi.

Geologisk interesseområde

Biersteds Trolde Sten ligger i nationalt geologisk interesseområde nummer 11. I bogen 'Geologisk set: Det nordlige Jylland' kan du om interesseområdet Store Vildmose læse, at tørvedannelsen på marken, hvor stenen ligger, begyndte for 3500 år siden. Først dannedes sumptørv og skovtørv under indvirkning af næringsrigt grundvand. Derefter højmosetørv, der i dag er mørk brun og stærkt omsat. Fra et sted mellem år 600 og år 800 frem til nutiden dannedes lys svagt omsat højmosetørv med let erkendelige plantedele. Den lyse højmosetørv nåede tykkelser op til 2,5 m.

Den lyse højmosetørv må være gravet væk på marken med stenen, for tørven omkring Troldestenen består af mørk brun velomsat tørv med kun få erkendelige plantedele. Knud Larsen, der havde sin gang på stedet i 1920’erne, fortæller, at stenen dengang i tørvegravningens begyndelse kun stak en halv meter op. Man aner en vandret linje på stenen omkring 1,8 m, hvor lavdækket ændrer sig. Den linje kunne godt markere tørvelagenes maximale højde. Der er grund til at tro, at der er gravet omkring to meter tørv væk omkring stenen, der på forunderlig vis er vokset med samme takt.

Man kan forledes til at tro, at Biersteds kæmpesten bliver kaldt en troldesten, fordi den ligner en trold med øre og underbid. Navnet har stenen dog fordi, den indgår i en lokal anekdote, hvori Gjøl-trolden i raseri kaster den efter Thise Kirke. Foto Henrik J. Granat

Sagn

Der findes ikke sagn beskrevet om Biersteds Troldesten i bøgerne ”Danmarks Kæmpesten i Folkeoverleveringen” og ”Danske Sten i Sagn og Tro”. Forfatterne Schmidt (1932) og Lidegaard (1994) har givetvis ikke kendt til stenen, der først har vokset sig stor, da afvanding og tørveskær sænkede terrænet omkring den. Der fortælles dog en lokal anekdote om Gjøl-troldens raseri og tre troldestene på egnen: Gjøl-trolden blev edderspændt rasende, da man begyndte at bygge kirketårnet i Thise. Det spærrede for hans udsigt, og derfor tog han tre store sten og kastede mod kirken. Men han overvurderede sine kræfter, for den første sten landede ved Biersted. Den næste sten, som bærer troldens fingeraftryk, endte ved Sandelsbjerg og den sidste ved Stenum.

Stenens historie er overleveret fra generation til generation gennem mere end et århundrede. Før 1900 tilhørte parcellen et landbrug i Nørhalne, og ejeren var Ane Cecilie Larsdatter. Hendes barnebarn Knud Larsen fortalte, i hans barndom i 1920’erne blev der skåret tørv ved parcellen, der dengang henlå som mose med lyng. Stenen tittede dengang kun en halv meter op over terræn, men man kunne alligevel se langt, hvis man stod op på den, for der var ingen beplantning på Store Vildmose. Knud Larsens oldebarn Tor Klitgaard Larsen har sammen med Jane Møller Larsen genfortalt historien i 2018 til denne hjemmeside.

 

 

 Feltbeskrivelse: Thomas F. Kokfelt, GEUS

Tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Tak til: Biersted-Nørhalne Lokalhistoriske Forening samt Thorlaif Nielsen for tilladelse til at vise fotografi fra Arkiv.dk her på dette site

Arkiv.dk: Den store sten i Store Vildmose. Forklaring til foto B296 taget mellem 1955 og 1965. arkiv.dk | Den store sten i Store Vildmose.

Wilske, H.:  www.skan-kristalin.de: Norwegen – Gesteinsliste - Larvikit

Jammerbugt Kommune: Store Vildmose fortæller historien, Pindstrup Mosebrug. Infotavle ved rasteplads tæt på kæmpestenen.

Larsen, J.M. og Larsen, T.K. (2018): Mail med beretning om stenens historie fra år 1900 til i dag.

Børresen, A.K. og Heldal, T. (2009): Larvikitt, Unik, vakker og eksklusiv, Norges nasjonalstein. Geopublishing AS, Norsk Geologisk Forening. 152 sider. Side 20-39.

Houmark-Nielsen, M. m.fl.(2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 153.

Andersen, S. og Sjørring, S. (1992): Geologisk set, Det nordlige Jylland, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Geografforlaget, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Side 84-89.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 209-211.

Trolde Sten er grovkornet og hvid på overfladen. Bjergarten klassificeres som larvikit, men uden labradoriserende effekt

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Trolde Sten Biersted

Stenen er dækket af grå lav med enkelte pletter af æggeblommegul lav. Mos ses hovedsagelig på nord- og nordøstsiden tæt ved jordoverfladen.

Kæmpestenen er 5,5 m bred målt øst til vest. Og 4,0 m bred målt nord til syd. Højden over terræn er 3,3 m, og den måler 15,5 m i omkreds ved jordoverfladen.

I september 2019 blev der gravet og boret ned langs stenens nordside. Stenen begyndte at runde ind 65 cm under terræn, men først 120 cm under terræn stødte boret på den moræneaflejring, stenen nødvendigvis må have fodfæste i.

Derved forøges stenens mindsthøjde til 3,3 + 1,2 m = 4,5 m. Benyttes formlen for en omdrejningsellipsoide, fås en volumen på 52 kubikmeter og en vægt på 140 tons. Vildmosens kæmpesten er således tæt på at være blandt Danmarks 10 største sten.

Navnet Trolde Sten står på nærliggende infotavle om Store Vildmose og Pindstrup Mosebrug.

Besøg Trolde Sten Biersted

Trolde Sten Biersted befinder sig i Store Vildmose, Biersted Sog i Jammerbugt Kommune. Kæmpestenen ligger i Vendsyssel mellem Aalborg, Aabybro og Brønderslev i den sydlige del af Store Vildmose. Fra Hirtshalsmotorvejen tages afkørsel 9 mod vest ad vej 549 mod Aabybro. Efter Nørhalne svinges mod nord ad Holtebakkevej og siden mod vest ad en grusvej – Ringvejen – ved industribygninger til Pindstrup Mosebrug. Efter godt 500 meter ses stenen mod syd, og få hundrede meter længere nede ad grusvejen findes en P-plads med informationstavler og borde/bænkesæt. Her er det oplagt at stille bil eller cykel og få lidt viden om udnyttelsen af tørveforekomsterne i Store Vildmose, før du nærmer dig stenen til fods.

Stenen ligger på privat dyrket mark 200 m fra offentlig vej. Du må spørge markens ejer om lov, hvis du vil gå over sphagnummen for at komme helt hen til kæmpestenen.