Dansk-amerikansk mistillid

Motivet til at svindle med et indkøbt saltstykke havde Ravlin. Den almindelige optimisme, som 'fundet' af saltstykket udløste, indbragte ham en koncession på den videre efterforskning i Danmark ud over den toårige periode, han allerede havde opnået.

Dermed steg værdien af DAPCo, og i 1938 kunne Frederick Ravlin sælge selskabet til Gulf Refining Co., formentlig med en pæn fortjeneste. 

Frederick F. Ravlin

Rigsdagsudvalg på besøg ved Harteboringen.
Frederick F. Ravlin er nummer to fra højre og statsminister Thorvald Stauning nummer to fra venstre.
Foto: Sole Munck, GEUS.

Selvom det først senere blev dokumenteret, at det oprindelige saltfund var et fupnummer, var de danske geologer tidligt blevet mistroiske. Den dårlige stemning lyser ud af et brev skrevet i slutningen af 1936 fra DGU-direktør Victor Madsen til Statsministeriet:

Den danske Regering maatte være interesseret i, at Efterforskningen efter Olie i vor Dybgrund udførtes saa raskt som muligt, hvilket aabenbart ikke laa Hr. Ravlin på sinde, idet han den 14. Novbr. 1936, havde standset sin Boring ved Harte i en Dybde af kun 961 m og var rejst til Amerika, og det saaledes kunne have lange Udsigter med vigtige geofysiske Maalinger, som skal danne Grundlag for Olieefterforskningen, hvilken Nølen den danske Stat ikke kunne være tjent med.