DONG får eneret til geotermi

I forbindelse med kortlægningen af geotermi-potentialet i Danmark fra 1981, måtte DGU dog erkende, at der var to store ubekendte.

Den første var, at man langt fra over hele landet havde udført seismiske undersøgelser, der kunne vise den nøjagtige placering af dybe sandstenslag, som er velegnede til geotermi. Den type undersøgelser havde man stort set kun udført de steder, hvor der var håb om at gøre fund af olie – og det var ikke nødvendigvis de samme områder, som var geotermisk interessante.

Den anden ubekendte var, at selv der, hvor man vidste, at der var et dybt sandstenslag, kunne man ikke vide, hvor tykt laget var, og om det var vandførende. De oplysninger kunne selv ikke de bedste seismiske undersøgelser give. Man var nødt til at have information fra boringer.                    

Den eneste spiller, som udviste en vis interesse, var det statsejede Dansk Olie & Naturgas (DONG), som derfor uden videre kunne få koncession på udnyttelse af geotermisk energi i Danmark.

DONG investerede hurtigt, i 1984, i et anlæg ved Thisted, som fortsat er i drift, men derefter skulle der gå lang tid, før koncessionen igen blev udnyttet.

Det skete først i 2005, da DONG Energy etablerede et geotermisk anlæg ved Margretheholm på Amager. Derudover havde selskabet ikke aktuelle planer om at udnytte koncessionen, som blev endeligt opgivet i oktober 2010. Det skete efter ønske fra Energistyrelsen, som havde konstateret, at en række kommuner i Danmark var begyndt at vise stor interesse for geotermi. Blandt andet er der fremskredne planer i Viborg, Skive, Struer, Hjørring, Tønder, Åbenrå og Sønderborg.

Kortlægningen, som DGU-geologerne gennemførte og offentliggjorde i 1981, var altså nok forud for sin tid, men forgæves var den ikke.

Læs også Geofysikerne rykker ind