Konsulenter for brobyggere

Endnu en gang, og karakteristisk for DGU, viste det videnskabelige arbejde sig hurtigt at have mere end akademisk interesse. Den nye viden om undergrunden blev inddraget i undersøgelser, som skulle afdække mulighederne for linjeføring af broer over bælterne.

Gamle lillebæltsbro

Den gamle Lillebæltsbro til bil- og togoverførsel mellem Fyn og Jylland blev indviet den 14.maj 1935.

Undersøgelsen var på ingen måde DGU’s debut inden for geotekniske undersøgelser. Allerede i 1921 havde DGU-medarbejderen Ellen Louise Mertz gennemført et studieophold i Stockholm. Mens det i Danmark dengang var ukendt at kombinere ingeniør­videnskab og geologi, havde Sverige oprettet en kommission med deltagelse fra begge faggrupper efter en serie alvorlige jord- og dæmningsskred i 1914.

Ellen Louise Mertz fik adgang til kommissionens resultater og var således godt rustet til at tage opgaven på sig, da Statsbanerne (i dag DSB/Banedanmark) i 1922 henvendte sig til DGU for at få geologisk assistance i forbindelse med bygningen af den første Lillebæltsbro.

Samarbejdet mellem DGU og Statsbanerne fortsatte i årene derefter, og i 1930 etablerede man endda et fælles geoteknisk laboratorium bemandet med Ellen Louise Mertz og en ingeniør fra Statsbanerne. Laboratoriet deltog i forundersøgelserne for samtlige otte broer, som blev bygget i 1930’erne i Danmark. Senere, i 1943, oprettede Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) et egentligt Geoteknisk Institut (i dag GEO), der også fik Ellen Louise Mertz tilknyttet som geologisk ekspert.

Storebæltsbro

Storebæltsbroen blev endelig indviet den 14. juni 1998. Her udførte DGU geotekniske undersøgelser allerede i 1963. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS

Netop Geoteknisk Institut skulle i 1963 finde den bedste linjeføring for en bro over Storebælt, og ikke mindst på baggrund af den megen forskningsaktivitet i DGU var det nærliggende, at de to institutioner samarbejdede.

I alt var 15 DGU-medarbejdere involveret i undersøgelsen i større eller mindre grad. Nogle fulgte selve borearbejdet, som foregik på en boreplatform hen over sommerhalvåret i 1963, andre arbejdede i DGU’s laboratorier med at analysere prøver fra boringerne og sammenligne dem med prøver i Borearkivet, mens andre igen havde deres gang i Geoteknisk Instituts laboratorier.

Som mange endnu husker, skulle der en langstrakt politisk proces til, inden Storebæltsforbindelsen endelig kunne indvies i 1998. Den geotekniske undersøgelse fra 1963, som byggede på i alt 13 boringer, indgik som en del af grundlaget hele vejen.

Allerede året efter, i 1964, blev DGU involveret i en tilsvarende undersøgelse i Øresund, hvor Geoteknisk Institut gennemførte 19 boringer med henblik på at belyse mulighederne for en fast forbindelse til Sverige.

Læs også Vokseværk i Borearkivet