Det var velkendt, at jord med lavt kalkindhold gav ringere udbytte. Derfor var mange landmænd interesserede i at sprede mergel, som er en kalkholdig art ler, på deres marker.
I 1906 bestilte Hedeselskabet den første undersøgelse af et mergelleje ved Rindum nær Ringkøbing hos DGU, og i den følgende periode helt op til starten af Anden Verdenskrig var det en vigtig opgave for DGU at finde forekomster af mergel.
Brunkul var et andet vigtigt råstof i undergrunden. I DGU’s barndom kendte man kun lokale forekomster i Midt- og Vestjylland, og da brændværdien var beskeden, tog ingen særlig notits af dem.
Det billede ændrede sig ved udbruddet af Første Verdenskrig. På det tidspunkt var dampmaskiner blevet almindelige i elværker og lokomotiver samt i væverier og andre former for industri. Dampmaskinerne blev fyret med importeret kul, men ved krigens udbrud svandt importen ind. Det gjorde brunkullene interessante, og DGU fik til opgave at gennemføre et stort antal boringer i Midtjylland.