I begyndelsen husede man det meste i naboejendomme til domicilet på Thoravej. I DR-journalisterne Jørgen Flindt Pedersen og Erik Stephensens præmierede tv-udsendelse ’Det Sidste Stik’ klagede DGU-direktør Ole Berthelsen sin nød over personale- og pladsmangel. "Vi har ikke råd til flere reoler og folk til at passe på det", sagde han. Der var bl.a. gået rotter i en del af prøverne. Derpå kom der omsider midler til mere ordnede arkiv- og lagerforhold.
Geolog Finn Nyhuus Kristoffersen, der gennem årene havde sørget for at systematisere de fortrolige rapporter, som DGU’s geologer havde fået udleveret, blev sat i spidsen for at opbygge både et undergrundsarkiv og et lager for boreprøver fra efterforsknings- og produktionsboringerne. Det hele skulle pga. af fortroligheds-
bestemmelserne skilles ud fra Borearkivet med de ikke-fortrolige vandforsynings-
boringer.
Først lejede man en nedlagt landbrugsejendom i Ølstykke, senere lagerejendomme på Dortheavej og i Titangade nær domicilet på Nørrebro. Her blev der også indrettet faciliteter, så gæster og ansatte kunne komme og undersøge de prøver, de måtte få adgang til.
Den fornyede aktivitet efter nyordningen med A.P. Møller – Mærsk medførte, at DGU modtog langt flere boreprøver og seismiske data, end tidligere. Men efterhånden som rå og bearbejdede data blev indberettet i elektronisk og digital form, blev arkivfunktionerne mindre pladskrævende. Kun prøverne fylder til stadighed mere og mere.