Undergrundens varme kilder

På baggrund af det høje niveau af indsigt i Danmarks undergrund og grundvand, som DGU efterhånden havde bygget op, begyndte der at flyde stadig flere udredningsopgaver til.

Ud over nitrat-overvågningen og opgaven med at udpege egnede depoter for radioaktivt affald deltog hydrogeologerne for eksempel i undersøgelser af nedsivning fra lossepladser og i udpegning af depoter for flyveaske fra kraftværkerne.

Desuden var geotermi, altså udnyttelse af varme i jordskorpens dybere lag, kommet til.

Som tommelfingerregel stiger temperaturen med 30 grader for hver kilometer, man bevæger sig ned under jordoverfladen. Det skyldes den varme, der hele tiden vandrer fra Jordens meget varme, flydende kerne ud mod overfladen.

Varmen kan udnyttes ved, at man pumper varmt vand fra dybe lag i undergrunden op, ‘høster’ en del af varmen i en såkaldt varmeveksler og derefter pumper vandet, som nu er noget køligere, ned i undergrunden igen.      

Vel at mærke skal man sørge for at pumpe det afkølede vand ned et godt stykke væk, så det ikke kommer til at afkøle vandet der, hvor man udvinder varmt vand fra.  

Læs også DONG får eneret til geotermi    

Udnyttelse af geotermi

Flere steder i udlandet var man begyndt at udnytte geotermi, og i DGU vidste man, at der var vandførende sandstenslag i den rigtige dybde mange steder i Danmark.

Især geolog Olaf Michelsen brændte for sagen, og i 1981 kunne han på DGU’s vegne fremlægge en kortlægning af de potentielle geotermiske ressourcer i Danmark.