Her blev der for alvor brug for de mange data og den store viden, som GEUS har opbygget gennem årene, og markedsføringen blev sat i system.
På det tidspunkt havde de mangeårige geologiske undersøgelser udført af både statslige og private aktører afsløret mange store mineralforekomster, som sikkert for længst ville have været udnyttet kommercielt, hvis ikke råstofferne befandt sig i nogle af de mest øde og uvejsomme egne i verden.
Grundfjeldet i Nordvestgrønland og Vestgrønland udgør den østlige forlængelse af det canadiske skjold, som indeholder talrige mineralforekomster. Geologerne har længe kendt til de store mængder jernmalm i bunden af Godthåbsfjorden samt til forekomsterne i samme region af mineralet chromit, som indeholder både krom og jern.
I starten af 1990’erne opdagede man i Canada en ny type diamantførende struktur i grundfjeldet, og diamantfeberen bredte sig hurtigt til Grønland, hvor der blev fundet beslægtede vulkanske bjergarter i et stort område i Vestgrønland.
Diamanter findes blandt andet i den vulkanske bjergart kimberlit, som er udbredt i området sydøst for Maniitsoq. I alt er der indtil nu indsamlet 900 diamanter, hvoraf de fleste dog er så små, at de i sig selv er værdiløse, men erkendelsen af deres tilstedeværelse kan måske på længere sigt vise sig at være penge værd.
En række GEUS-geologer har gennem årene gennemført omfattende forskning i kimberliters og diamanters geologi og petrologi. Senest har seniorforsker Troels Nielsen påvist, at der i Maniitsoq-området findes ægte kimberlit med det dertil hørende diamantpotentiale.
Der er også blevet gjort interessante fund af mineraler med metallet krom mellem Nuuk og Paamiut, ligesom området indeholder udnyttelige forekomster af rubin, safir og andre ædelsten.
Læs også Enorm forekomst af zink og bly