Tsunami

Store jordskælv og jordskred under oceanerne kan forårsage tsunamier. En tsunami opstår, hvis et jordskælv med voldsom kraft flytter et stort stykke af havbunden opad eller nedad. Det kraftige stød sætter vandet i bevægelse fra havbund til havoverflade og skaber nogle bølger, der er langt mere kraftfulde end vindskabte bølger.

Tsunamier er anderledes og langt kraftigere end almindelige vindskabte bølger. Vindskabte bølger har bølgelængder på 100-500 meter, men forekommer kun i havets overflade. Tsunamibølger har derimod bølgelængder på 100-500 kilometer og strækker sig hele vejen fra havoverfladen til havbunden. En dykker vil derfor altid mærke en tsunami, men normalt ikke en vindskabt bølge.

Der sættes derfor langt mere vand i bevægelse ved tsunamibølgerne end ved almindelige bølger. En tsunami bevæger sig væk fra jordskælvet i koncentriske ringe og består af mange bølger, der kommer efter hinanden. På det dybe hav er en tsunami kun svage krusninger på overfladen, som sjældent når en meters højde, men ved kysten rejser tsunamien sig som en mur af vand.

På det åbne ocean, hvor vanddybden er stor, er en tsunamis bølgehøjde mindre end en meter, men forøges hurtigt, når den nærmer sig lave vanddybder.


På det åbne ocean, hvor vanddybden er stor, er en tsunamiens bølgehøjde mindre end en meter, men forøges hurtigt, når den nærmer sig lave vanddybder. Tsunamien sætter havet i bevægelse hele vejen fra havoverfladen til havbunden. Når bølgen rammer kysten, bliver dens energi koncentreret på meget mindre dybde, så der opstår dramatisk høje, destruktive og livstruende bølger.

Kilde: International Tsunami Information Center (ITIC). Tegning: Henrik Klinge Pedersen, GEUS.

Tsunami nærmer sig kysten, senariet er som ved Sumatra Jordskælvet.

Tsunami nærmer sig kysten, scenariet er som ved Sumatra-jordskælvet.

Kilde: Geoviden 4/2005, Lars Nielsen, Geologisk. Institut, KU. Tegning: Carsten E. Thuesen, GEUS.

Tsunamiens hastighed afhænger af vanddybden. Jo dybere vandet er, desto hurtigere bevæger bølgen sig. Den forreste del af en bølge bremses, når den kommer ind i det lavvandede område nær kysten. Men resten af bølgen er stadig på dybt vand og bevæger derfor hurtigt. De næste bølger i rækken bevæger sig også med høj hastighed, og i takt med, at de kommer ind mod kysten, vælter bølgerne ind over hinanden. På den måde 'stables' vandet inde ved kysten, med det resultat at en kraftfuld mur af vand skyller ind over land. En tsunami bevæger sig med 500-1000 km/t på det åbne ocean, dvs. så hurtigt som et jetfly. Nær kysten bevæger tsunamien sig med 30-50 km/t.

De lokale havdybdeforhold er derfor afgørende for, hvor ødelæggende en tsunamibølge bliver. Ændrer havdybden sig hurtigt, og har man en stejl kyst, vil tsunamibølgen stort set blive i oceanet. Langsomme havdybdeændringer og flade kyster betyder, at bølgen ikke bliver stejl, men at vandet bare stiger og stiger, som det skete nogle steder på Sri Lanka.

I Thailand og det nordlige Indonesien ændrede havdybden sig netop sådan, at vandet blev 'stablet'. Man mener at tsunamibølgerne var op til 20 meter høje, da de ramte Sumatra den 26. december 2004. Langs Thailands kyster var tsunamien formodentlig op til 5 meter høj.

Undersøg den dynamiske jord nærmere:

Kan vores viden bruges til noget?

Tsunamiens ødelæggelser set fra satellit

Tsunamien i det indiske ocean observeret fra satellit. Figuren viser at ca. 2 timer efter jordskælvet er tsunamien stadig 60 cm høj og på vej over det Indiske Ocean med ca. 800 km i timen. Samtidig passerer de to højdemålingssatellitter TOPEX og Jason-1 tilfældigvis hen over bølgen og kunne registrere den.

Tsunamien i det Indiske Ocean observeret fra satellit. Figuren viser, at tsunamien ca. 2 timer efter jordskælvet stadig er 60 cm høj og på vej over det Indiske Ocean med ca. 800 km i timen. Samtidig passerede de to højdemålingssatellitter TOPEX og Jason-1 tilfældigvis hen over bølgen og kunne registrere den. Og med satellit kunne man registrere havets højde langs det 4000 kilometer lange spor i det Indiske Ocean. På grund af tsunamiers lange bølgelængde og ringe højde på dybt vand vil et skib næppe registrere tsunamibølgen, men satellittens højdemålinger kan tydeligt se tsunamien fra rummet.

Kilde: NOAA

Ved Sumatra-jordskælvet i 2004 benyttede man for første gang satellitbilleder til at kortlægge katastrofens omfang. Herved blev man i stand til bedre at koordinere nødhjælpen. Dette er kolossalt vigtigt, da store områder var blevet afskåret fra resten af verden på grund af katastrofen.

Før

Foto af Sumatra før jordskælvet i 2004

Kilde: CRISP, National University of Singapore IKONOS image © CRISP 2004.

Efter

Foto af Sumatra efter jordskælvet i 2004

Kilde: CRISP, National University of Singapore IKONOS image © CRISP 2004.

Satellitfoto fra Ikonos-satellitten. Billederne viser ødelæggelserne i Banda Aceh i det nordlige Sumatra tæt på jordskælvets epicenter. Billederne er taget før og efter tsunamien, og ødelæggelserne ses som de mørke områder.