GEUS opbevarer og formidler havbundsdata indsamlet af GEUS eller andre operatører: sedimentdata gennem Jupiter-databasen og seismiske og akustiske data gennem Marta-databasen.
Kortet viser
Sedimentkortet viser fordelingen af havbundssedimenter i de danske farvande. Det er et geologisk kort, der hovedsageligt er baseret på seismiske og akustiske baggrundsdata kalibreret ud fra sedimentprøver. Der er en meget ujævn fordeling af data fra den danske havbund – nogle steder ligger data meget tæt, andre steder meget spredt. Tolkningerne er derfor baseret på interpolationer mellem datapunkterne, men den geologiske viden om dannelsesforholdene sammenholdt med præcise kort over dybdeforholdene har været anvendt til at tegne grænserne mellem sedimenttyperne. Endvidere har biologiske informationer (udbredelsen af bundlevende alger, ålegræs og muslinger) været anvendt som supplement til de geologiske data, idet de giver indirekte indikationer om det substrat, der knytter sig til de enkelte arters tilstedeværelse. Klassifikationerne på kortet er et udtryk for et gennemsnit af havbundens sedimenter i de øverste ca. 0,5 m.
Konfidens
Der er ikke foretaget en systematisk indsamling af havbundsdata i de danske farvande, som man gør i mange af vores nabolande. Datadækningen er derfor afhængig af eksistensen og tilgængeligheden af data. Ved anvendelsen af sedimentkortet er det derfor vigtigt at konsultere Marta-databasen for at få overblik over datatætheden bag kortet. Den varierende tæthed af sejllinjer og sedimentprøver er et udtryk for sedimentkortets konfidens i et givet område. Anvendelsen af kortet skal altid vægtes op imod tætheden af baggrundsdata.
Sedimentklasserne
Klassifikationerne på kortet er et udtryk for et gennemsnit af havbundens sedimenter i de øverste ca. 0,50 m. Hver sedimentklasse er defineret ud fra specifikke kornstørrelsessammensætninger. ‘Moræneler’ er dog et blandingssediment, ligesom klassen ‘Sedimentært grundfjeld’ dækker over flere millioner år gamle aflejringer af forskellig oprindelse.
De anvendte klassifikationer er:
- Moræneler: Blandet sedimenttype af glacial oprindelse. Ofte helt/delvist dækket af mindre end 0,50 m sten, grus, groft sand og/eller sandet mudder udvasket af moræneleret.
- Sand, grus og småsten: Blandingssediment med lagtykkelse over 0,50 m. Dannet af udvasket moræneler, smeltevandssedimenter eller fossile kystdannelser.
- Sand: Ensartet bund af løst sand. Meget velsorteret. Fremstår ofte med strøm- eller bølgeribber som et resultat af omlejring og transport af bundstrømme og/eller bølgeaktivitet.
- Sandet dynd/dyndet sand: Blandingssediment; meget variabelt forhold mellem sand og dynd. Aflejret på kanten af bassinområder, eller som et tyndt dække på dele af erosionsområderne.
- Dynd/marin lergytje: Blødt, finkornet sediment med mere end ca. 10 % findelt organisk stof og med højst nogle få vægtprocent sandkorn, ofte med muslingeskaller og planterester. Meget højt vandindhold. Findes i akkumulations- og bassinområder i indre danske farvande.
- Kvartært ler: Hav-, smeltevands- eller sø-ler og tørv vekslende med indslag af sand/silt. Eventuelt med tyndt dække af restsedimenter (sand, grus, småsten). Ler-/tørvelaget kan være Yoldialer (Kattegat), Baltisk Issøler eller Ancylusler (Østersøen) og holocænt ler (Nordsøen).
- Sedimentært grundfjeld: Findes fremeroderet omkring Bornholm, ved Øresundstærsklen, ud for Vestkysten og foran kalkklinter.