Økonomisk succes giver bagslag

Man må dog ikke tro, at GEUS blot kunne bede om de midler, man mente at have brug for, da Svend Auken var ressortminister i perioden fra 1993 til 2001. Tværtimod blev geologerne ved skæbnens ironi ofre for deres egen succes.

I mange år havde det været kutyme, at en del af de geologiske undersøgelser blev finansieret af indtægter fra konsulentopgaver. Traditionen var indstiftet helt tilbage ved de første undersøgelser af mergellejer for landbruget i starten af 1900-tallet.

Senere var der kommet konsulentarbejde for firmaer, der udvandt sten og grus, samt for brøndgravere og ikke mindst hele olieeventyret, hvor man ganske vist ikke kunne rådgive koncessionshaverne om den danske del af Nordsøen. Men ellers havde man frit slag.

I de første mange år havde de eksterne indtægter kun været et supplement til finanslovsbevillingerne. Hvis indtægterne blot så godt og vel kunne dække udgifterne ved at udføre de eksterne opgaver, var man tilfreds. Man havde jo udført en samfundsnyttig opgave og som regel også indhentet ny viden om undergrunden ved samme lejlighed.

Men op gennem 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne steg efterspørgslen efter geologisk viden i en grad, så en væsentlig del af medarbejderstaben efterhånden reelt var lønnet af konsulentarbejde og andre eksterne bevillinger.

Styrken ved konstruktionen var, at GEUS kunne overkomme en lang række aktiviteter, som man ellers ikke havde magtet. Svagheden var, at nogen kunne få den ide at skære ned på finanslovsbevillingen, når det nu gik så godt med at skaffe penge udefra.

Og det var netop den ide, som nogen – regeringen – fik.

Læs også Farvel til ‘Moselaboratoriet’