Havknudestenen

Havknudestenen
Foto: Henrik J. Granat

Det ingen ejer, ejer kongen, står der i Jyske Lov fra 1241. Havknudestenen ligger i vandkanten yderst på Djurslands næse på nippet til at slippe matriklens ejerskab. Så: Værsågod Kong Frederik. Om føje år er deres majestæt 50 tons grovkornet granit rigere!

Stenrig er også stranden, hvor kæmpestenen ligger som nærmeste nabo til Katholm Gods. Det smukt voldgravsomkransede gods har givet navn til strandens langt mindre, men blandt geologer betydeligt bedre kendte, Katholmblokke. Katholmblokkene findes knytnævestore og fulde af fossiler blandt strandens sten nedenfor Havknudes klint.

Stenens størrelse

Et målebånd blev trukket over ryggen på Havknudestenen en dag i september 2022. Den måler 6,1 m i længden og 3,5 m i bredden. Højden blev vurderet til 1,8 m med en vis usikkerhed, da bølger drillede de to målemænd. Med de nævnte mål anslås volumen til 20 kubikmeter og vægten til 52 tons.

Havknudestenen bliver målt
Omkredsen blev bestemt til 14,1 m. Foto Henrik J. Granat

Geologi

Havknudestenen er særdeles grovkornet med lakserøde mineralkorn af kalifeldspat korn op til 10 cm store. De fleste korn er dog mindre og en hel del af dem ser ud til at være trukket lange. De røde plamager svømmer i en grå matrix, der ved nærsyn opløser sig i glasklare korn og rødbrune korn. Sådan ser stenen ud på sin sydside, nederst, hvor bølgerne når op, og strandens rullende grus har glatslebet siden.

På nordsiden har overfladen form som trappetrin ned fra stenens flade ryg. Det bløde glimmermineral biotit ser ud til at ligge i sytrådtynde bånd, der adskiller de hårdere mineraler af feldspat og kvarts.

De meget store krystalkorn gør stenen til en pegmatit, og en mineralsammensætning domineret af feldspat og kvarts gør den til en granit. Det stedvist lagdelte udtryk giver mistanke om trykpåvirkning, og at Havknudestenen bør kaldes en gnejs. Men da lagdelingen kun optræder stedvist, og mineralerne ikke viser tegn på knusning og ensretning, ender klassifikationen på en granitisk pegmatit. De langtrukne mineraler skyldes givetvis bevægelser i magmaet tæt på størkningstidspunktet.

Havknudes klint består af moræneler afsat under isfremstød i sidste istid Weichsel-Istiden fra nordøst og siden fra øst. Havknudestenen stammer mest sandsynligt fra det sydsvenske grundfjeld. 

Havknudestenen ved havet
Foto: Henrik J. Granat

Ledeblokke

På den stenede strand under Havknudes klint finder du let ledeblokke bragt til stedet fra både nord, nordøst og sydøst vasket fri og gavmildt lagt til skue lige til at samle op. Spættet Rhombeporfyr, nupret Kinnediabas, gråstribet Skolithossandsten og højrød Rapakivi lyser op på en baggrund af afrundet flint.

Til de mere sjældne men på stedet almindelige strandsten hører de mørke grøngrå Katholmblokke. Den finkornede hårde muddersten med de mange fossiler har navn efter Katholm Gods. Finder du samme stentype på Anholt kaldes den Anholt-skifer.

Den fossilrige ledeblok stammer fra Jura-tidens aflejringer, der findes på bunden af Kattegat i nærheden af Anholt. Herfra har NØ-isen plukket den op og spredt den i et sydvestrettet bælte til Djursland og Østjylland, over Samsø til de Nordfynske kyster. Jura-tiden har givet navn til Jurassic Park, selv palæontologer ved, at de fleste af filmenes dinosaurer levede i den efterfølgende Kridt-tid. Der er fundet en tand fra svaneøglen Plesiosaur i en Katholmblok fra Havknude. 3,8 cm cm lang. Søpindsvin finder du let ved Havknude. Men en dinosaurtand giver alligevel strandturen et skær af storvildtjagt. Katholmblokkene indeholder dog mere almindeligt runde fossile muslinger af arten Cyrena.

ledeblokke
Katholmblok til højre med kuglerunde aftryk af muslingen Cyrena. Rød Rapakivi til venstre med sortrandede lysegrå øjne af kvarts. Rapakivi er en særlig granittype, der stammer fra Østersøegnene og sydlige del af Finland. Den røde er således rejst 1000 km med en af istidens gletsjere! Foto: Henrik J. Granat

 

Jens Reddersen, Nationalpark Mols Bjerge, Anne Mette Nielsen, Skive Kommune og Henrik J. Granat, GEUS

Gs, Grenåbladet (2022): 52 tons herreløst vraggods flyder på Djurslands Østkyst. Grenåbladet 5. oktober 2022, side 6. 52 tons herreløst vraggods flyder på Djurslands østkyst-Grenåbladet-5okt2022.pdf

Mikkelsen, P.F., Pam, S., Boel, T. DR.DK (2022): Ferievaner fra tiden med corona bider sig fast: Ny vandrerute på Djursland skal lokke endnu flere turister til. DR.dk 27. maj 2022 Ferievaner fra tiden med corona bider sig fast: Ny vandrerute på Djursland skal lokke endnu flere turister til | Indland | DR

Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune (2022): Djurslandskort Djurslandskort22_WEB.pdf (norddjurs.dk)

Madsen, S. (2022): Lær at elske RAPAKIVI. Davinde Stenmuseum, 193 sider.

Smed, P. (2016): Sten i det danske landskab, 4. udgave, Højers Forlag, 271 sider. side 243.

Pedersen, S.A.S og Petersen, K.S (1997): Djurslands geologi. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse GEUS, Miljø- og Energiministeriet. 96 sider + jordartskort. Side 25 og 39.

Baartmann J.C. & Christensen, O.B. (1975): Contributations to the interpretations of the Fennoscandian Border Zone. Danmarks Geologiske Undersøgelse, II. Rk. Nr. 102, 47 sider. 

Henrik J. Granat, GEUS


Skarv gør Havknudestenen til en hvidskidesten, når ikke bølger og regn holder den ren. Foto: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Havknudestenen

Havknudestenen har sit navn fra Havknude, som den trekantede skovklædte moræneknold hedder syd for Grenå, hvorfra kæmpestenen er vasket ud af.

Besøg stenen

Adgang

Der er fri adgang langs stranden firetyve/syv. Stranden er stenet nogle hundrede meter på begge sider af den store sten.

Adgang med bil besværes af, at der på Skovlystvej, som løber parallelt med kysten, er adgang forbudt for motorkøretøjer.

Skoven på Havknude er privat og hører under Katholm Gods. I private skove må du færdes til fods og cykle på egnede veje og stier i private skove fra klokken 6 til solnedgang. For cykling på stier gælder det, at stien skal være egnet til cykling med almindelig cykel. Læs om reglerne i private skove. Hvad må du i skoven? | Gå nye veje - Stop skilteskoven (gaanyeveje.dk)

slot, privat grund
Hertil og ikke længere. Katholm Gods ligger malerisk for enden af en bro over voldgraven. Foto: Henrik J. Granat

Find vej

Havknudestenen ligger på en øde kyststrækning mellem Grenå Strand og Glatved Strand. Til fods nås Havknudestenen ved at følge Djurslandsstien langs Djurslands østkyst. Djurslandskort22_WEB.pdf (norddjurs.dk) Enten fra Glatved Strand fem km syd for, hvor der er P-plads. Eller nordfra fra Grenå Strand, hvor nærmeste P-plads ligger ved en toiletbygning ved Katholm Strandvej godt fem km nordfor stenen.

Fra P-plads ved Katholm Gods kan du forkorte gåturen til fire km. Det er tilladt at gå forbi godset, som i øvrigt er et kig værd. PRIVAT skilte viser, hvor der er adgang forbudt.

Du er velkommen på Skovlystvej til fods og på cykel. Du kan cykle ad Skovlystvej til et lille skur i vandkanten godt halvanden kilometer syd for Havknudestenen.


Sten ved indgangen til Havknudes skov. Følger du skovvejen ligeud mod øst, kommer du til Havknudeklinten, der med behændighed kan forceres. Stenen ved skovvejen vejer 17 ton ifølge folk på Katholm Gods. Foto: Henrik J. Granat