Borehuller ses flere steder. En riller er hugget ud på oversiden. Og et stort stykker ses kløvet fra ved siden tættest ved Midtervej. Hele østsiden af stenen er kløvet af og væk. Mange anstrengelser er gjort for at dele stenen i mindre stykker, som kunne køres derfra og bruges.
Sten er et råstof, der blev og bliver brugt til brosten, gravsten, grænsesten, kantsten, kilometersten, milesten, mindesten, syldsten, trappesten – find selv på mere! - og ikke mindst skærver til vejfyld. Hvad Klosterskovens sten skulle anvendes til, ved vi ikke. Skovens tidligere ejer af Svenstrup Gods, hvorunder Klosterskoven engang hørte, Christian Wedel-Neergaard fortæller, at de lokale gårde hentede byggematerialer i skoven. Og han gætter på, at kæmpestenen er sprængt med dynamit i 1900-tallet engang. En lokal på gåtur i skoven mente, at stenen var sprængt for at blive brugt til skærver til vejfyld.
I en meterstor sten ved siden af, ses en hugget rille, og kilen sidder stadig tilbage i den dannebrogsfarvede rød- og hvidprikkede granit.
Rigtig mange af landskabets store sten forsvandt i midten af 1800-tallet, da jernbor og dynamit var opfundet. Efterspørgslen efter granit og gnejs steg, da man begyndte at belægge købstædernes gader med brosten og senere skulle bruge skærver til at binde landsdele og byer sammen med landeveje. Respekten og frygten for landskabets kæmper blev langsomt overtaget af lysten til at bruge de muligheder, den nye teknik gav, og samtidig tjene til dagen og vejen ved at bruge af de råstoffer, landskabet bød på.