Hundborgstenen

Et langt, sejt træk over mere end 80 år skulle der til, før ideen om frigravning af Hundborgstenen blev til virkelighed. En gæv landmand, en direktør for Danmarks Geologiske Undersøgelser, Fredningsnævnet for Thisted Amtsraadskreds og Skov- og Naturstyrelsen talte og skrev forgæves om frigravning og den formidlingsmæssige værdi, før en geolog i andet forsøg havde succes med at skabe genklang for ideen. Thisted Kommune bevilgede pengene. En lodsejer lagde jord til løjerne. Dygtige entreprenører og store maskiner gjorde arbejdet færdigt den 17. september 2020. Hundborgstenen ligger i dag frit på overfladen nær toppen af randmorænebakken Hundborgbuen med vid udsigt over Thy og i klart vejr udsyn helt til Mors.
163 tons vejer kæmpestenen, og den består ikke af grøn kryptonit, men af grågrøn larvikit.

Hundborgstenen tæt på
Hundborgstenen gennemskæres af et pegmatisk bånd, hvor mineralkornene er ekstra store. I båndet, der er cirka 5 cm bredt, ser du grønlig feldspat og sort augit (klinopyroxen). Foto fra nuværende nordside af Henrik J. Granat

Geologi

Hundborgstenen består af bjergarten larvikit. Det har været kendt, siden daværende direktør for Danmarks Geologiske Undersøgelse, dr.phil. Hilmar Ødum besigtigede den frigravede kæmpesten 21. juni 1938. Ødum forklarede desuden for Thisted Amtsavis, at bjergarten larvikit kun findes som faststående fjeld i omegnen af Larvik på vestsiden af Oslofjorden i Sydnorge. Stenen kaldes derfor en ledeblok, og den fortæller meget præcist om indlandsisens bevægelse fra Larvik-egnen til Thy.

Larvikit er en almindeligt forekommende strandsten langs de nordjyske kyster, hvor den findes sammen med den teglrøde og plettede rhombeporfyr. Begge bjergarter opstod i forbindelse med vulkanisme i den tidligste del af Permtiden, som varede fra for 299 til for 251 millioner år siden. Larvikitten størknede langsomt i dybet og udviklede store mineralkorn. Rhombeporfyren strømmede ovenud af aktive vulkaner og størknede hurtigt som lavastrømme på overfladen. Rhombeporfyrens teglrøde grundmasse består derfor af mineralkorn så små, at de knap kan skelnes med lup. Begge stentyper blev langt senere plukket op af indlandsisen og fragtet til det nordlige Jylland i sidste istid under isfremstød fra nord.

Flere af de nordjyske kæmpesten består af larvikit, heriblandt Dynen ved Frederikshavn, Stenum Stenen i det vestlige Vendsyssel, Gråstenen nord for Rold Skov og Boelsstenen i Kattegat mellem udløbet af Randers Fjord og Mariager Fjord. Jyllands største sten, Mørupstenen, består af larvikit og ligger så langt sydpå som syd for Herning i Midtjylland. 

Efter frigravningen i 2019 blev der boret en prop ud, som var 3 cm lang og havde en diameter på 2 cm. Stenprøven blev sendt til GEUS i København. Her blev den ene halvdel skåret ud i en blok på cirka 2x3 cm, hvorfra der blev lavet et såkaldt tyndslib, der er en 0,03 mm (30 my meter) tynd skive. Et tyndslib bruges til at bestemme bjergartens indhold af forskellige mineraler. Tyndslibet lægges i et polarisationsmikroskop, hvor det gennemlyses og betragtes gennem polaroidfiltre, som får de forskellige mineraler til at lyse op med karakteristiske farver. Forstørrelsen i mikroskopet betyder, at selv de mindste mineralkorn kan bestemmes.

Overordnet set klassificeres bjergarten som en grovkornet monzonit. Grovkornet, fordi de fleste korn har størrelser mellem 5 og 30 mm. Monzonit, fordi bjergarten består af omtrent lige dele kalifeldspat og plagioklas og indeholder mindre end 20 pct. kvarts. Larvikit er en af flere monzonitiske bjergarter, men larvikit er speciel ved ikke at have de to feldspattyper kalifeldspat og plagioklas. I stedet domineres bjergarten af en enkelt såkaldt ternær feldspat, der er en blanding af kalifeldspat og plagioklas og indeholder de tre grundstoffer calcium, kalium og natrium udover aluminium, silicium og ilt i dens kemiske formel. Fra tyndslibet er mineralsammensætningen vurderet således:

  • Ternær feldspat (ca. 75%)
  • Augit - Klinopyroxen (18%)
  • Biotit (4%)
  • Magnetit (2%)
  • Kvarts (2%)
  • Apatit (<1%)

Et bånd skærer Hundborgstenen og deler den i to omtrent lige store dele. I båndet når mineralkornene størrelser på flere centimeter og kaldes pegmatit. Pegmatit opstår af restsmelte, der størkner som det sidste og afkøles langsomt og derfor har haft god tid til at danne store mineralkorn. Båndet består hovedsagelig af mineralerne grønlig feldspat og sort augit (klinopyroxen). Den sorte augit har tydelige kantede krystalflader.

Larvikit findes i flere farvevarianter. Omkring Larvik og på de nordjyske strande kan du være heldig at finde lys grå, grågrøn, blågrå og mørk larvikit. En rødbrun udgave kaldes tønsbergit, og det består Nøvlingstenen syd for Aalborg af. Hundborgstenen tilhører den grågrønne variant, idet en del af feldspatkornene er grønne. Grå og grøn feldspat flettende ind i hinanden med sorte pletter af augit ses tydeligt på stenens nuværende vestside, og grønt springer i øjnene fra det pegmatitiske bånds ekstra store mineralkorn på stenens nuværende nordside. Om den grågrønne variant er en sjælden eller udbredt variant blandt larvikitterne langs østsiden af Oslofjorden vides ikke i skrivende stund. Den er blandt andet observeret ved Hovedvej E18 nordvest for Larvik og nord for Porsgrunn.

Larvikit er især kendt for sit smukke blålige farvespil, som skyldes tilstedeværelsen af mikroskopiske afblandingslameller i feldspatterne, og som giver anledning til såkaldt labradoriscens. Tilsammen med bjergartens øvrige fysiske kvaliteter betyder det, at larvikit brydes som facadesten i Larvik-området og eksporteres til hele verden.

Pegmatitbånd, krystalflader og ternær feldspat

Hundborgstenens nuværende nordside skæres diagonalt af et bånd kaldes pegmatit, hvor mineralkornene når størrelser på flere centimeter. Den sorte augit (klinopyroxen) har tydelige kantede krystalflader. Det grønne er ternær feldspat.

Grå og grøn feldspat

Grå og grøn feldspat flettende ind i hinanden med sorte pletter af augit ses tydeligt på stenens nuværende vestside.

Tre ternære feldspatkorn med perthit-striber

Tyndslibsbillede i krydspolariseret synsfelt. Udsnittet viser en sammensat grænse mellem tre ternære feldspatkorn, som har perthit-striber. Grænsezonen omfatter en hob af biotit og chlorit (tv.) og en finkornet sammenvoksning af feldspat og kvarts (midt). Målestok nederst til højre. 200 µm=0,2 mm. Tyndslibsbilledet er 3,3 mm bredt.

Krydspolariseret og planpolariseret

Tyndslibsbillede opdelt i krydspolariseret (tv.) og planpolariseret (th.) synsfelt. Rundet (anhedralt) korn af titanholdig augit (klinopyroxen) omvokset af ternær feldspat. Augitkornet indeholder sorte nåleagtige (acikulare) lameller af pigionit (orthopyroxen) dannet under afkøling af bjergarten. Kornet er vokset som en tvilling med et spejlplan, der forløber langs den hvide stiplede linje.

Der ses indeslutninger af tidligere udkrystalliseret titanholdig magnetit (med biotit-korona) og skarpkantede (euhedrale) sekskantede (heksagonale) korn af apatit. Målestok nederst til højre. 200 µm=0,2 mm. Tyndslibsbilledet er 3,3 mm bredt.

Hundborgstenen med hul i
En lokal stenhugger borede en prop ud til undersøgelse i GEUS. Foto: Henrik J. Granat

Kulturspor

Små huller fra tilløb til sprængning ses i det, der var stenens top, da den endnu lå begravet.

I 1938 blev et stykke brækket af langs en naturlig revne. Stykket, der var cirka 1 x 2 m, blev sprængt, og brudstykkerne forsvandt hjem til folk på egnen. Hundborgstenen har en konkav side, hvor der ligesom mangler noget. Muligvis herfra stammer det sprængte stykke.

En lokal stenhugger fik lov at bore en prop ud til nærmere undersøgelse, da stenen lå frigravet i 2019. Hullet blev boret i det, der var underside og nederst, da stenen endnu lå uforstyrret. Stenprøven blev sendt til GEUS, som fik lavet et tyndslib af den. Når et tyndslib fremstilles, skæres en tynd skive af stenprøven. Skiven slibes yderligere ned til en tykkelse på 30 µm (0,03 mm). Lys kan trænge gennem så tynd en skive. Tyndslibet placeres under mikroskop og gennemlyses, hvorved stenens forskellige mineraler kan bestemmes.

Fra stenprøve til tyndslib

Halveret prop til venstre. Udskåret blok i midten 2x3 cm. Tynd skive stenprøve slebet ned til 0,03 mm og monteret på en glasplade klar til mikroskopering. 

Fund af stenen

Forår–forsommer 1938: Gårdejer Jens Hedegaard graver stenen med skovl og spade fri, sandsynligvis med hjælp fra sin søn Arne Kloster Hedegaard, der senere overtager gården og jorden. De når undersiden af stenen i 4 meters dybde og måler størrelsen til 4 x 6 x 5 m.

Juni 1938: Stenen besigtiges af direktøren for Danmarks geologiske Undersøgelse, dr.phil. Hilmar Ødum, der citeres i Thisted Amts Tidende 22. juni 1938: ”Jeg mindes ikke noget steds at have set større sten, der er mere geologisk interessant end Hundborgstenen.” Ødum bestemmer bjergarten til larvikit og taler for fredning.

Maj 1939: Fredningsnævnet for Thisted Amtsraadskreds afsiger kendelse: ”Hundborg-Stenen, beliggende paa Matr.Nr. 28b Hundborg By og Sogn, fredes, saaledes at den skal forblive henliggende uforandret i sin naturlige tilstand.” Kendelsen indeholder retningslinjer for frigravning og offentlig adgang. Erstatning til gårdejer Jens Hedegaard sættes til 1400 kr., hvoraf udreder Statskassen 2/3 og Thisted Amtsfond 1/3.

November 1939: Overfredningsnævnet ophæver fredningen med begrundelsen ”at de med dennes (Hundborgstenens) Frilægning m.v. og Fredning forbundne, ikke ubetydelige Udgifter i nogen Grad staar i Misforhold til Omfanget af den Interesse, som må antages at være forbundet med Fredningen, Hvorfor Overfredningsnævnet maa mane, at denne bør ophæves”.

Forud for den kedelige kendelse havde et udvalg af Overfredningsnævnet taget turen fra København og besigtiget stenen og stedet. Et medlem skulle angiveligt have udtalt: ”Så kan man lige så godt frede et pæretræ”. Det var sandsynligvis sønnen på gården og senere ejer Arne Kloster Hedegaard, der huskede de kække ord. Det er nok også Arne, der har beskrevet besøget med ordene ”Han ankom iført knickers, sixpence og en halv brandert.” Arne var 15 år i 1939. Han har helt sikkert hjulpet sin far med frigravning i 1938 og måske været med, da Overfredningsnævnet aflagde besøg. Historien om besøget fra København er nok blevet fortalt flere, måske endda mange, gange, og den er ikke blevet dårligere med tiden.

Vinter 1939/1940: Planer om sprængning opgives, og stenen dækkes til igen.

1988: Geologistuderende Søren Torp læser om Hundborgstenen i Thisted Dagblad. En artikel, som blev til på grund af skriveri fra en norsk avis, der havde fattet interesse for den norske stump grundfjeld, der var flyttet til Thy.

April 1992: Fornyet interesse og avisartikel i Thisted Dagblad af en Clauson-Kaas med forslag om frigravning inklusive tegning af, hvor flot det kunne blive.

1997: Fundet og bjergningen af Skæringstenen nord for Aarhus giver anledning til, at Skov- og Naturstyrelsen ved geolog Steen Andersen sparker en eftersøgning i gang af store sten i hele landet under overskriften ”Ring til Steen!”. Geolog Søren Torp, der har kendt til Hundborgstenen siden 1988, griber bolden og indrapporterer Thys to kæmpesten – den begravede Hundborgsten og Skyumstenen – til Skov- og Naturstyrelsen. Interessen for Danmarks store sten blusser op det år, og Søren Torp udnytter medvinden og gør ”en rimelig stor indsats for at Hundborgstenen skal graves fri” i samarbejde med Steen Andersen. Der bliver rettet henvendelse til Viborg Amt, Thisted Kommune og sikkert flere, men som bekendt uden frigravning til følge.

2008: Larvikit bliver kåret som Norges nationalbjergart.

 

Hundborgstenen udner jorden
Stilhed før stormen! Kun en stenflise og et flag viste, at her lå en af Danmarks største sten begravet. Foto fra 9. april 2019 af Søren Torp, Niras

Frigravning og flytning

August 2018: Hjemmesiden www.kæmpesten.dk åbner og puster fornyet liv i interessen for de største sten i Danmark. Om det var udslagsgivende for, at Søren Torp igen talte for Hundborgstenens frigravning, og at Thisted Kommune bevilgede 500.000 kr. til projektet, vides ikke. Men i …

Juni 2019: … skriver projektleder René Meldgaard Nielsen fra Thisted Kommune en pressemeddelelse, hvori der blandt andet står: ”Fredag den 14. juni kl. 07.00 starter gravemaskinerne fra entreprenørfirmaet Koldby Entreprenører A/S det tunge arbejde med at grave fri omkring Hundborgstenen.

14. juni 2019: Der bliver flyttet 1000, måske 1500, kubikmeter jord den dag, før Hundborgstenen ligger fritlagt igen i et kæmpe krater omtrent på dato for den første frigravning med håndkraft for 81 år siden. Folk og børnehaver, aviser og tv-stationer, geologer, kommunalansatte og landmænd følger gravearbejdet i solskin under blå himmel med drivende skyer.

 

Hundborgstenen graves ud
Store gravedag 14. juni 2019. Foto: Henrik J. Granat

3. juli 2019: Hundborgstenen laserscannes med det formål at bestemme volumen og derfra beregne vægten. Scanningen når frem til 60,4 kubikmeter og en vægt på 163 tons.

30. juli 2019: Thisted Kommune inviterer igen til leg med kæmpesten med ordene: ”NU BLIVER HUNDBORGSTENEN FLYTTET. Tirsdag d. 6. august kl. 11.00 går det helt store maskineri i gang lige udenfor Hundborg. Det er nemlig Hundborg-stenen, den formodede sjettestørste sten i Danmark, der skal ud på en lille rejse.

5. august 2019: En mindre rampe er blevet gravet i dagene op til som forberedelse. Smede smeder en slæde af jern, som Hundborgstenen skal væltes ned på, før den skal trækkes op ad hullet og yderligere 50 meter til et lille naturareal.

6. august 2019: Hundborgstenen får rem på og bliver trukket omkuld. Men den lander ikke som planlagt på jernslæden, som dens videre færd skal foregå på. Det lykkes Koldby Entreprenør og Redning Danmark at trække stenen de første 20 m, før de pakker sammen hen imod kl. 23.30.

12. august 2019: Vores Vejr på DR1 vil gerne love tørvejr til Hundborgstenen, så maskiner og mænd kan stå fast. Men efteråret 2019 udvikler sig til det vådeste i mands minde.

23. august 2019: Hundborgstenen får sin egen sang offentliggjort på Facebook-siden for 'Hundborgstenen'. Skrevet af Diana Leth Gregersen og foræret til Hundborgstenens Venner. Melodi: Jeg ved hvor der findes en have så skøn; af J.A.P. Schulz.

August eller september 2019: En prøve bores ud af Hundborgstenen af en lokal stenhugger. Prøven har form som en prop 3 cm lang med en diameter på 2 cm. Stenproppen sendes og modtages i GEUS 11. september 2019. GEUS skal lave et såkaldt tyndslib (en 0,03 mm tynd skive), som kan gennemlyses, og selv de mindste mineraler kan bestemmes under mikroskop. Beskrivelsen af tyndslibet sker i december 2020.

2. september 2019: Thisted Kommune annoncerer:” I morgen kl. 12 prøver vi igen – nu skal Hundborgstenen flyttes for alvor, og vi har rigget det helt store udstyr til. Børn og voksne er velkomne”.

3. september 2019: Redning Danmark gør endnu et forsøg, men de store maskiner kan ikke rokke stenen, der er kørt fast i siltholdigt mudder og pløre.

 

Hundborgstenen flyttes
Den 3. september 2019 gør Redning Danmark et forgæves forsøg på at flytte kæmpen, men de store maskiner kører fast i siltholdigt mudder og pløre. Foto: Søren Torp, Niras
Hundborgstenen graves ud
17. september 2020: Hundborgstenen trækkes og skubbes i mål på toppen af bakken. Foto: René Meldgaard Nielsen, Thisted Kommune
Hundborgstenen under vand
Vinteren 2019/2020 lå Hundborgstenen i vand til halsen heldigvis iført orange redningsbælte og med sort markeringsbøje på toppen. Foto fra 18. februar 2020 af Michael Nielsen / Thy drone foto

December 2019–marts 2020: Hundborgstenen ligger som en ø i en sø med kun den øverste meter oven vande. Den bærer stadig sit orange bånd fra sensommerens forgæves flytningsforsøg, men som nu mere minder om en redningskrans, der skal hindre den stolte kæmpesten i at drukne.

Juni 2020: Der rumsteres omkring Hundborgstenen. Jernslæden fra sidste flytteforsøg bliver fjernet. Rampen bliver gravet bredere, mindre stejl og ført helt ned til stenen.

3. september 2020: Kæmpestenen kommer fri af mudderet og op på en ny slæde. Og flytter sig endnu en meter.

16. september 2020: Hegn bliver sat op om gravepladsen med skilte om adgang forbudt og hilsen fra Thisted Kommune, Koldby Entreprenører A/S og SOS Dansk Autohjælp. Optimisme og spænding svirrer. Tredje gang er lykkens gang!

17. september 2020 klokken lidt over et: Øjeblik ... Det meddeles lige nu fra entreprenørens og kommunens forenede styrker at Hundborgstenen i Thy har overgivet sig og er flyttet. Jeg gentager …” fortæller en opdatering på Facebook-siden med navnet 'Hundborgstenen'.

Hundborgstenen flyttes
Hundborgstenen den 7. oktober 2020, hvor arealet omkring stadig er under retablering. Gravhøjen Brandhøj i baggrunden. Foto: Henrik J. Granat

7. oktober 2020: Hundborgstenen opmåles og fotograferes til denne hjemmeside af geolog fra GEUS.

Hundborgstenen i oktober 2021, hvor gangstien og kæmpestenen flot kommer til sin ret. Foto af Henrik J. Granat.

Ultimo april 2021: Det støjer igen fra maskiner og mænd omkring Hundborgstenen. De sidste jordbunker fjernes. P-pladsen planeres. Og hvidt stenmel udlægges i flot kontrast til den bare sorte muld.

5. maj 2021: Maskinerne er borte. Lærken kan igen høres synge over markerne. Anlægget står færdigt med P-plads og stenmelsbelagt snoet gangsti op til og rundt om kæmpestenen, som konkurrerer om opmærksomheden med en fantastisk udsigt fra Hundborgbuen og sydover.

Marts 2022: Dorte Gad fra Thisted Kommune tager de første indledende armbøjninger til formidling af Hundborgstenens historie på plancher, der skal stå ved stenen.  Søren Torp NIRAS, Jan Rasmussen Museum Mors og Henrik J. Granat GEUS bliver bedt om at bidrage.

GEUS besøger Hundborgstenen
Geologerne Merete, Paul, Ole, Peter, Julie, Trine og Henrik - alle fra GEUS – besøger Hundborgstenen 21. april 2022. Foto Henrik J. Granat

21. april 2022: Syv modige geologer fra GEUS besøger Hundborgstenen udstyret med tov, gåpåmod og store forventninger. De seks når toppen 3,6 meter over terræn, og en enkelt bliver nede med kamera og forstuvet tommel. Den usædvanligt store forsamling af GEUS-geologer ved den imponerende store Hundborgsten skyldes, at den igangværende snart landsdækkende jordartskortlægning dette år foregår i Thy. 

6. april 2024: Hundborgstenen fik endnu engang besøg af geologer fra GEUS - her i blandt dronefører Camilla Bech Kristensen, der med sin 249 gram store drone optog film og billeder. Seks dage senere - den 12. april - klassificerede samme hold geologer sidste jordprøve til jordartskortlægningen af Thy. Men det er en helt anden historie.

Hundborgstenen set fra oven
Hundborgstenen set fra oven. Den pegmatiske åre, der set fra jorden får stenen til at ligne en smiley, deler hele stenen i to som et overskåret rundstykke. Droneoptagelser: Camilla Bech Kristensen, AAU.

Fremtiden for Hundborgstenen

Der har været planer om at få kæmpestenen op på et stålstillads, så den kan stå i samme stilling, som den lå i den thylandske moræneler. Skulle det lykkes, bliver Hundborgstenen et fantastisk vartegn på toppen af Hundborgbuen, hvorfra der er vid udsigt over landskabet.

Tekst: Henrik J. Granat og Thomas F. Kokfelt, begge GEUS

Feltbeskrivelse: Henrik J. Granat, GEUS

Tyndslibsbeskrivelse: Thomas F. Kokfelt, GEUS

Fotografer: Henrik J. Granat, GEUS; Søren Torp, Niras; René Meldgaard Nielsen, Thisted Kommune; Michael Nielsen / Thy drone foto; Camilla Bech Kristensen, Aalborg Universitet

Tak til geolog Søren Torp, NIRAS for hjælp, vejledning og en række uundværlige oplysninger om Hundborgstenens rejse

TV MIDTVEST (september 2020): Endelig er Hundborgstenen på plads. Nyhedsudsendelse: 19:30, 17. sep. 2020

Poulsen, D.G. (september 2020): Endelig er Hundborgstenen på plads: - Det er jo helt vildt fantastisk. TV MIDTVEST 17. sep. 2020, kl. 15:04.

Hundborgstenen – en vandreblok i Thy (2020): Facebookgruppe, offentlig, oprettet 20. juni 2020, administratorer Peter og Bent.

Hundborgstenen (2019): Facebookgruppe, offentlig, oprettet 24. juni 2019, administrator Søren.

Morsø Folkeblad (2019): Så kom stenen frem i lyset. Morsø Folkeblad side 6, lørdag 15. juni 2019, Morten Kyndby Holm.

NORDJYSKE Stiftstidende (2019): - Det er sgu da en lækker sten…! NORDJYSKE Stiftstidende side 8, lørdag 15. juni 2019, Morten Kyndby Holm.

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de – Schweden – Gesteinsliste –  Grågrøn Larvikit

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de – Schweden – Gesteinsliste – Larvikit

Børresen, A.K. og Heldal, T. (2009): Larvikitt, Unik, vakker og eksklusiv, Norges nasjonalstein. Geopublishing AS, Norsk Geologisk Forening. 152 sider. Side 20-39.

Heldal, T., Kjølle, I., Meyer, G.B., Dahlgren, S. (2008): National treasure of global significance. Dimension-stone deposits in larvikite, Oslo igneous province, Norway. In Slagstad, T. (ed.) Geology for Society, Geological Survey of Norway Special Publication, 11, pp. 5–18.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 6.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 10.

Thisted Dagbald (1997): Hundborg-stenen – en ny, gammel attraktion. Avisartikel af Hans Peter Kragh, tirsdag 18. november 1997.

Andersen, S. (1997): Flere danske kæmpesten. Geologisk Nyt 3/97, side 4-5.

Andersen, S. & Sjørring, S. (1992): Geologisk Set, Det nordlige Jylland, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Lokalitet 15 Hundborgbuen, side 108-109.

Thisted Dagblad (1992): 30. april 1992

Thisted Dagblad (1992): Hundborg-stenen. Artikel af Clauson-Kaas, Onsdag 15. april 1992

Noe-Nygaard, A. (1991): Larvikitter i kvaderstenskirker. Miljøministeriet, Danmarks Geologiske Undersøgelse DGU. 32 sider.

Thisted Dagblad (1988): Gigant-sten på mark i Hundborg. Thisted Dagblad 30/7 1988.

Overfredningsnævnet (1939): Udskrift af Overfredningsnævnets kendelsesprotokol. År 1939, den 30. november. Underskrevet Frederik V. Petersen.

Fredningsnævnet for Thisted Amtsraadskreds (1939): Udskrift af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for Thisted Amtsraadskreds. År 1939, den 19. maj, eftermiddag kl. 5. Underskrevet O. Begtrup-Hansen, K. Vestergaard, Jens Yde.

Thisted Amts Tidende (1938): Den store Hundborgsten er en geologisk Sjældenhed af Rang. Thisted Amts Tidende 22/6 1938.

Thisted Amtsavis (1938): Kæmpestenen i Hundborg bør fredes. Thisted Amtsavis 22/6 1938.

Udforsk stenen

Læs mere om Hundborgstenen

Hundborgstenen

Hundborgstenen måler 6,8 m på længste led. Den er 4,9 m bred og 3,6 m høj. Omkredsen måler 18 m målt i brysthøjde. Hundborgstenen blev laserscannet nogle dage efter frigravning. Størrelsen blev opgjort til 60,4 kubikmeter, hvilket gav den en vægt på 163 tons. Kun Hundborgstenen blandt kæmpesten har haft æren af en laserscanning. For størstedelen af kæmpestenene i denne samling bruges formlen for en omdrejningsellipsoide til at anslå vægt og volumen. Sættes Hundborgstenens mål for højde, længde og bredde ind i denne formel, får du en volumen på 63 kubikmeter og en vægt på 169 tons. I Hundborgstenens tilfælde må brugen af ellipsoideformlen siges at ramme meget præcist. Hundborgstenen er da også afrundet og omtrent ellipseformet set fra flere sider. Fra nogle vinkler minder den om Piet Heins superellipse.

Daværende direktør for Danmarks geologiske Undersøgelse Dr. Phil. Hilmar Ødum citeres i Thisted Amtsavis 22. juni 1938 ”det ville da være naturligt, om vi straks døbte den Hundborgstenen.”

Det har den heddet siden. Hundborgstenen og Hundborgbuen har navn efter byen Hundborg, der ligger lige midt i Thy.

Besøg stenen

Find vej til Hundborgstenen

Hundborgstenen ligger ved Brendhøjvej midt i Thy mellem Limfjord i øst og Vesterhav i vest, Nissum Bredning i syd og Hanstholm Knuden i nord.

Fra Thisted følger du Vorupørvej gennem Sjørring og videre mod Hundborg, til du møder Brendhøjvej og skilt mod Hundborgstenen. Kæmpestenen ligger 15 km fra Thisted centrum.

Fra Vilsundbroen og Mors fortsætter du mod vest. Derefter mod nord ad Oddesundvej og igen mod vest ad Kallerupvej. Kallerupvej ender i et T-kryds med udsigt til randmorænebakkerne, der udgør den mægtige Hundborgbue. Tag mod sydvest til Brendhøjvej, der snor sig op ad bakken til Hundborgstenen næsten på toppen. Turen fra Vilsundbroen er 12 km.

National cykelrute 2 fra Hanstholm til København kommer meget tæt på Hundborgstenen - den kan du læse mere om ved at klikke her

Der er fri og offentlig adgang til Hundborgstenen 24/7. Der findes P-plads og infotavle ved stenen.