Stenum Stenen

Den Grå Ko

Stenums store sten står stolt foran Tolstrup-Stenum Friskole i Vestvendsyssel som symbol på fællesskab og sammenhold og på, hvor meget man kan, når man løfter i flok.
Den mægtige Stenum-sten lå førhen som vartegn og pejlemærke vest for byen. Toppen blev sprængt af til landevejsfyld og brobygning. Senere sprængtes under terræn, fordi den lå i vejen for vejen til Løkken og sidenhen for ploven. Vendsyssel Tidende kunne den 1. juni 1937 annoncere, at stenen var væk. Men folk fra Stenum og omegn vidste bedre, og i 1982 blev bundstykket gravet frem og rejst på højkant i Stenum. Den sprængte bagside er et excellent sted at se og studere larvikit i mørk udgave. De centimeterstore krystaller serveres lige i øjenhøjde!

Geologi

Bjergarten, som Stenum Stenen består af, studeres nemt i øjenhøjde for både store og små på den sprængte bagside af stenen. Stenum Stenen består hovedsagelig af grå feldspat. Feldspatkornene er 1 til 2 cm store og ofte aflange. Stenen betegnes dermed som grovkornet. Mellem feldspatkornene sidder sorte mineralhobe, der er 2 til 5 mm store. De består hovedsagelig af augit, men der kan også indgå mindre andele biotit og hornblende. Kvarts ser du intet af. Bjergarten kaldes larvikit, fordi den findes som fast fjeld ved Larvik syd for Oslo.

Larvikit klassificeres i den nyeste litteratur som bjergarten monzonit i den overordnede klassifikation af magmatiske bjergarter.

Dynen i Frederikshavn og Gråstenen ved Rold Skov består af lys larvikit. Hundborgstenen består af grågrøn larvikit. I Stenum Stenen ser du larvikittens mørke variant.

Stenens rejse til Stenum

Stenums kæmpesten kom sandsynligvis med Kattegat Isstrømmen, der flød hen over Oslo-området og Larvik på sin vej til Vendsyssel og Himmerland. Larvikit og den velkendte rhombeporfyr er en slags bjergarternes bror og søster, da de er født af samme vulkan. Larvikitten størknede langsomt i dybet, mens rhombeporfyren strømmede ud på overfladen som lava og størknede hurtigt. Vulkanerne omkring Larvik var aktive i den geologiske tidsperiode Perm, der varede fra for 290 til for 250 millioner år siden. Kattegat Isstrømmen bragte sten – heriblandt sten af larvikit og rhombeporfyr – fra Oslo-området til Danmark for 29.000 til 27.000 år siden i slutningen af Weichsel Istiden.

Historie

Den følgende beretning om Stenum Stenens storhedstid, skalpering, begravelse og genopstandelse bygger på to skrifter fra bogen 'Vor egns historie' af den lokalhistoriske gruppe i Tolstrup-Stenum. Bogen blev skrevet i årene frem til Stenum Stenens frigravning i 1982, og afsnit om stenens historie nåede lige akkurat at komme med:

  • Et afsnit skrevet af Uffe Kjærsgård med titlen 'DEN LÅ GEMT I STENUMS JORD … – en beretning eller et eventyr om Stenum-stenen'
  • samt et afsnit med levnedsbeskrivelse af Alice Juul Olesen. Hendes forældre købte i 1936 Rykind/Nørgård, på hvis jorder Stenum Stenen lå.

Stenums store sten stod markant over det omgivende terræn vest for nuværende Stenum og har givetvis været pejlemærke og mødested helt tilbage til rensdyrjægernes tid, da landskabet lå åbent, efter indlandsisen langsomt havde sluppet sit tag i landet og var smeltet bort. Siden invaderede skoven, men derefter herskede heden i det jyske, og Stenum Stenen sås igen på lang afstand i det åbne landskab til hjælp for mennesker på vej. Frem til 1840’erne stod Stenum Stenen stadig intakt og mægtig på Stenumhede. På det tidspunkt blev kæmpestenen på Stenum Vesterhede sandsynligvis kaldt 'Den Grå Ko'.

I disse år blev chausseen anlagt, som den nye vej mellem Aalborg og Hjørring kaldtes. Gården, på hvis marker stenen lå, skulle levere 8 læs skærver til Åbakke i Serritslev Sogn. Stenum Stenen fik for første gang hammer, mejsler og menneskelig virkelyst at føle! Siden tog man hugne sten fra Stenum Stenen til en ny bro ved Nørre Mølle i Tolstrup Sogn, da jernbanen mellem Aalborg og Frederikshavn anlægges.

Rester af broen ses stadig ved viadukten på vejen fra Stenum til Brønderslev.

 

luftfoto
Udklip af luftfoto optaget 1999 med Nørregård i centrum en kilometer vest for Stenum Stenens nuværende placering. Den nye vej mod Løkken går syd om Nørregård. Den gamle oppløjede vejs forløb anes som en stribe i afgrøden. Stenum Stenen lå et sted på denne stribe vest for Nørregård. Kortudsnit fra HistoriskAtlas.dk.

Et bump på vejen

Da vejen fra Stenum til Løkken skulle anlægges, lå Stenum Stenen i vejen. Et par tilkaldte svenske stenhuggere lykkedes med at få den seje kæmpesten sprængt ned i niveau med terrænet, og vejen førtes henover. Kæmpestenens tid som vejviser var forbi. Nu var den blot et bump på vejen, som kunne mærkes, når man kørte over den tidligere så stolte sten.

Vejen forløb nord om gården Rykind eller Nørgård (kaldes Nørregård på nutidige kort). Men i 1937 skulle en ny Løkkenvej føres syd om gården. Den forladte vej blev pløjet op, men en dag stødte ploven på den store sten. ”Vi skal lige have denne her kløj op,” sagde gårdmanden og greb en skovl. Der blev nok gravet en del, før stenen blev fundet for stor at flytte med. Omkredsen blev målt til 20 m, og vægten blev anslået til 200 tons. Et borehul sås i siden, og 33 kilehuller vidnede om tidligere tiders aktivitet.

Byens vognmand Peter Nielsen og sønner blev tilkaldt. Sprænghuller blev hugget med hammer og mejsel. 40 til 50 tons blev sprængt af med det moderne sprængstof Aerolit og kørt til Hammer Bakker. Til sidst lå en stenskål tilbage i 2 meters dybde, og yderligere sprængning blev opgivet, da man var bange for, at den nærliggende Nørregård skulle tage skade. Hullet blev fyldt, og stenen dækket. Vendsyssel Tidende kunne den 1. juni 1937 annoncere, at stenen var væk.


Stenum Stenens endeligt omtales i Vendsyssel Tidende fra tirsdag den 1. juni 1937. Artiklen er gengivet med venlig tilladelse fra Det Nordjyske Mediehus. Artiklen, der står side 9 og 10, slutter med ordene:

”Vognmand Peter Nielsen har snart sprængt den i smaa Stykker med Aerolit. Og til Vinter vil den blive slaaet i Skærver.”

Genfund af stenen

I vinteren 1981/82 dukkede Stenum Stenen op igen på Stenum Skole. Ikke bogstavelig talt, men som samtaleemne i en studiekreds ledet af overlærer Hans Thomsen. Gårdejer Keld Larsen tog initiativet og inviterede sammen med sin kone Tove og datteren Lene Kragh til møde på Mellergård den 3. maj 1982. Her dementeres meddelelsen i Vendsyssel Tidende: Stenen var ikke væk. Bundstykket var tilbage, blot begravet på Alice og Peter Juul Olesens mark. Og de fremmødte blev enige om, at den skulle findes efter høst. Smedemester Per Andersen ledede eftersøgningen fra ladet på en lastbil med et jernspyd. I første omgang forgæves. Men rygtet gik, og Alices søster Lilli Hansen tog turen fra Vrensted til Stenum og kunne udpege stedet, hvor hun seks år gammel for 37 år siden legede på den store sten. Lørdag den 4. september 1982 gravede Knud Andreassen og hans gummiged stenen frem, og Keld Larsen kunne fortælle om stenen fra gummigedens grab.

En ting er at grave jord væk over og rundt om en meget stor sten. Noget andet er at få en 35 tons tung sten vristet fri og løftet op af et 2 meter dybt hul og siden kørt til Stenum. Særligt når pengekassen er tom! Man fik alligevel hyret en stor kran fra Redningsringen og en blokvogn til opgaven. Den 28. oktober 1982 kom stenen op af sit hul efter hårdt arbejde, der strakte sig ud på natten. Lørdag den 20. november 1982 blev Stenum Stenen indviet af viceborgmester Gerda Pedersen foran flere end 100 fremmødte Stenum-borgere ved det, der dengang hed Tolstrup-Stenum Skole. Herefter bød Borgerforeningen indenfor til en kop kaffe, og foreningens formand, Lilly Ledet Pedersen, sagde tak på byens vegne. Keld Larsen fortalte stenens historie og om økonomien bag opgravning og flytning. Til slut afsang skolens kor under ledelse af lærer Poul Hansen en sang digtet om Stenums store sten.

 

Genfortalt i 2021

Sognerådet for De Fire Kirker i Vestvendsyssel inviterede til foredrag i Kirkeladen i Stenum den 5. oktober 2021. Keld Larsen, der var initiativtager i 1982, fortalte ved denne lejlighed igen om Stenum Stenens rejse og herunder også økonomien, der var forbundet med frigravning og flytning:

Regningen fra Redningsringen for hævning og flytning lød på 31.947,45 kr. Pengekassen hos Stenudvalget var imidlertid tom, men med opfindsomhed blev pengene skaffet under mottoet: Mange bække små … Der var tilskud fra Brønderslev Kommune, Kreditforeningen Danmark, Sparekassen Nordjylland, Tolstrup Husflidsskole, Provinsbanken, Andelsbanken og Handelsbanken. Det største beløb kom dog fra private. Hele 19.060,36 blev der indsamlet.

Omkring 18 tons af stenen brækkede af under frigravningen. Mange stykker blev solgt og pryder sandsynligvis stadig gårdspladser og indkørsler i omegnen. Der står for eksempel en meterstor stump i centrum i rundkørslen syd for skolen.

Poul Egebak fra Tømmerby fik den ide at sætte små stenstykker på træplader og sælge dem som souvenirs. Guldsmed Hansen og Søn i Brønderslev lavede smykker af stenen. For hvert solgt smykke gik 10 kr. til Stenudvalgets pengekasse. Kirkesølvet i Stenum Kirke blev stjålet i 1984. Kors af Stenum Sten kom til at pryde den nye disk og kalk efter Pastor Gravers ide og Guldsmed Hansens håndværksmæssige mellemkomst. Hvad kiloprisen lød på dengang for mørk larvikit, vides ikke i skrivende stund. Stenum og omegn viste sin opbakning, også når det gjaldt økonomi, og på et tidspunkt var regningen betalt.

Stenumsangen blev sunget ved foredrag i Kirkeladen, Stenum 5. oktober 2021. Det er muligvis samme sang, der blev sunget af skolens kor ved indvielse af Stenum Stenen på dens nye plads 20. november 1982.

 

Den Grå Ko, Store Gråko og Gråko

Stednavnet Stenum kommer mest sandsynligt fra 'ved stenene' eller 'bebyggelsen ved stenene', jævnfør 'Vendsysselsk ordbog' fra 1974. Står flertalsformen til troende, har flere markante sten været med til at give stedet sit navn.

For at finde de oprindelige historier om hele tre – måske endda fire – markante store sten i omegnen af Stenum er der søgt tilbage i den ældste litteratur, fra dengang sagn var samlerobjekt, og de mundtlige overleveringer blev skrevet ned. Stenenes navne og til en vis grad også de sagn, der fortælles om dem, er meget ens og giver anledning til forvekslinger. Tre stens navne lyder som listet herunder med deres oprindelige stavemåde efterfulgt af en nutidig stavemåde, sogn og indberetters navn samt litteraturhenvisning med årstal:

  • Store Graako = Store Gråko, Børglum Sogn, Chr. Nielsen, Vendsysselske Årbøger, 1933
  • den graa Ko = Den Grå Ko, Stenum Sogn, Melkior Nielsen, Danske Sagn, Ny række, 1931
  • Gråko = Gråko, Vrensted Sogn, A. Olsen, Danske Sagn, III, 1895
Der står uomtvisteligt 'syd for Stenum' om stenen i Melkior Nielsens beretning om Den Grå Ko. Udklip fra 'Danske Sagn', Kristensen (1931).

Historien om Den Grå Ko

Melkior Nielsen fra Hæsum Mose citeres i Evald Tang Kristensens optegning over 'Danske Sagn som de har lydt i folkemunde' fra 1931 for denne efterretning:

Der ligger en stor Sten syd for Stenum, der kaldes den graa Ko. Den har en Kjæmpe, som stod ovre på Tise Bakke kyld derover, og der er Mærker i den af en haand med fem Fingre, dem satte han, da han tog ved den. Stenum Sogn, Børglum Herred.

Hvis Melkior Nielsen har husket forkert, hvad angår verdenshjørne, og Den Grå Ko i stedet lå vest for Stenum og ikke 'syd for Stenum', som angivet i hans beretning, kan Den Grå Ko godt have været navnet på Stenum Stenen, før den blev sprængt. Men tager vi 'syd for Stenum' bogstaveligt, må der have eksisteret to markante sten i landskabet: en sten syd for og en vest for Stenum.

Vest for Vrensted og Vrensted Kirke ligger ganske rigtigt lavbundsarealer, der givetvis blev kaldt Kæret, hvor Gråko og Gråkalv skulle have ligget. Udsnit af det høje målebordsblad fra sidste halvdel af 1800-tallet. HistoriskAtlas.dk.

Historien om Gråko

Sagfører A. Olesen fra Vrensted indberetter om Gråko til Danske Sagn III (1895):

”I Kjæret omtrent 200 alen vesten for Vrensted kirke ligger en vældig stor sten, der bliver kaldet Gråko. En kjæmpe, som boede ovre i de höje omtrent en mil fraliggende Tise bakker har kastet stenen for at slå Vrensted kirke i grus; men han tog galt sigte, og stenen ramte ikke. I selve stenen ses endnu tydelige mærker af kjæmpens fingre.”

200 alen er lig med 125 m. Sagnet om Gråko er næsten enslydende med sagnet om Den Grå Ko syd (eller vest?) for Stenum. Gråkos videre skæbne ligner Stenum Stenens og Store Gråkos, idet den angives at være sprængt til vejmateriale i 1870. I nærheden skulle der endsige have ligget en mindre sten med navnet Gråkalv.

På kortudsnittet mødes tre sogneskel (i rød cirkel) i den sydlige del af Skrolleshede omtrent lige langt fra de tre byer Vollerup, Stenum og Børglum. Store Gråko kunne godt have ligget, hvor nutidens Hjortnæs Plantage ligger eller umiddelbart nord for. Udsnit af det lave målebordsblad fra første halvdel af 1900-tallet. HistoriskAtlas.dk

Historien om Store Gråko

Chr. Nielsen fortæller i Vendsysselske Årbøger fra 1933, at der lå en mægtig sten midt på Skrolleshede en halv mil fra de tre byer Vollerup, Stenum og Børglum, ikke langt fra hvor tre sogneskel mødtes. En halv mil svarer til knap 3,8 km. Stenen kaldtes Store Gråko. Den lå på en lille forhøjning og udgjorde et naturligt midtpunkt på Skrolleshedes åbne flade, som den ragede fire alen op over. Fire alen svarer til 2,5 meter. En alen kommer som bekendt fra underarm og svarede til afstanden fra lillefingerspids til albue.

På Kulturstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder sammenfattes Chr. Nielsens beretning i disse poetiske vendinger:

”Gamle vejspor søgte mod den, her holdt man rast, her legede og støjede hyrderne, her samledes sandtørvsgraverne og fortalte historie, og her mødtes unge elskende og dyrkede kærlighedens glæder”.

At Store Gråko har været centrum for både krig og kærlighed, er helt sikkert. Et gammelt rim lyder således:

Da Vollerup Hyrder med Stenum spæd

vilde storme den store Graako,

fik de braadne Pander, og mange græd,

Mens Børglum og Fristrupper lo!

Børglum og Fristrup har åbenbart slået fra sig, når hyrderne fra Vollerup og Stenum ville indtage kæmpestenen. Og med god ret! Store Gråko lå tilsyneladende på deres side af sogneskellet.

At kærlighed blev erklæret og forsikringer om evig troskab blev givet ved den store sten på Skrolleshede, vidner dette vers fra datiden om:

Og Pigen hun læned sig trygt til mit Bryst,

Mens vi sad ved den store Graako.

Og der lovede hun at være min trøst

I mit Hjem, i mit Hus, i mit Bo!

Ikke sært, at Store Gråko rummer gode minder for godtfolk i landsbyerne omkring Skrolleshede. Chr. Nielsens minder om Store Gråko går 50 år tilbage – altså til 1880’erne. I 1930’erne var stenen borte, men pladsen skulle på det tidspunkt – altså i 1930’erne – stadig ligge nogenlunde velbevaret.

Store sten var et råstof. Store Gråko på Skrolleshede nord for Stenum led samme skæbne som Stenum Stenen vest for Stenum i slutningen af 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet og har sandsynligvis leveret skærver til hovedvejen eller jernbanen eller begge.

'Stor Graae' står der med skråskrift ved signaturen tre små kantede polygoner på Original 1 matrikelkortet optegnet 1802, præcis som Chr. Nielsen skriver om Store Gråko i Vendsysselske Årbøger fra 1933: På Skrolleshede mellem byerne Børglum, Stenum og Vollerup. Blå rammer = forstørrelse af kortets titel, røde rammer = forstørrelse af pletten med teksten Stor Graae. Fra Historiske kort på Nettet: https://hkpn.gst.dk. Original 1 kort, Børglum By, Børglum, Gyldig 1813–1857, målestok 1:4000.

Tale om forskellige sten

Navneforvirringen og forvekslingsmulighederne synes tydelige. Den Grå Ko, Store Gråko, Gråko! Stenum Stenen er fredet under navnet Den Grå Ko, som det ses på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder. Og sagnet, der gengives på samme hjemmeside, bliver oprindelig fortalt om Den Grå Ko, der ifølge overleveringen lå 'syd for Stenum'. I Vendsyssel Tidende fra 1937 står det trykt sort på hvidt, at Stenum ”Stenen har aldrig haft et navn”. På Fund og Fortidsminder tilknyttes desuden endnu et sagn, hvis oprindelse ikke har kunnet opspores i litteraturen, nemlig, at ”Stenen er kastet af en trold fra Gjøt efter Thise Kirke”.

Mads Lidegaard er vel også undskyldt, når han i sin bog om Danske Sten fra Sagn og Tro fra 1994 knytter historier fra egnens forskellige store stene til den ene, der findes tilbage og står rejst i Stenum under navnet Stenum Stenen. Det er kendt fra blandt andre Hamborggårdstenen og Mørupstenen, at sagn og historier kan vandre og fortælles om andre sten i nærheden, hvis en sten forsvinder, og sagnet er blevet hjemløst.

Blandt de historisk interesserede i Stenum og folkene bag Tolstrup-Stenum Lokalhistoriske Arkiv samt de folk, der var med, da Stenum Stenen blev gravet op, er der i 2021 stadig overvejende enighed om, at Stenum Stenen fra Nørgård på Stenumhede og Store Gråko fra Skrolleshede er to forskellige sten, selvom deres navne og historier ligner hinanden.

Stenum, Børglum og Vrensted sognes grå køer har en navnebror i Dronninglund Storskov, ikke så langt fra hvor Troldstenen Dronninglund ligger. Ligesom der i Hirtshals ligger en Den grå Ko, men den skulle være mere rødlig end grå.

Stenum Stenen ikke den fra Skrolleshede

Fra Aalborg Stiftstidende fredag den 7. december 1984 under rubrikken 'Spørg bare? ved Finn Jensen'. Artiklen er gengivet med venlig tilladelse fra Det Nordjyske Mediehus. Artiklens foto af Stenum Stenen, som den så ud i 1982, findes i Tolstrup-Stenum Lokalhistoriske Arkiv og vises i stor opløsning på arkiv.dk.

 

 

Tekst og feltbeskrivelse: Henrik J. Granat, GEUS

Stor tak til

  • Susanne Kristensen, menighedsrådet ved de4kirker i Vendsyssel
  • Keld Larsen, Stenum
  • Leif Christensen, Tolstrup-Stenum Lokalhistoriske Arkiv for hjælp og oplysninger

Wilske, H.:  www.skan-kristalin.de - Norwegen – Gesteinsliste - Larvikit https://skan-kristallin.de/norwegen/gesteine/magmatite/larvikit/larvikit_text.html

Larsen, K. & Granat, H.J. (2021): Foredrag om Stenum stenen og andre kæmpesten i Danmark. Tirsdag den 5. oktober kl. 19 i Kirkeladen, Stenum.

Tolstrup-Stenum Lokalhistorisk gruppe (1982-1983): Vor egns historie.

  • Alice Juul Olesen, Titel ukendt. Side 151-152
  • Uffe Kjærsgård: DEN LÅ GEMT I STENUMS JORD …… - en beretning eller et eventyr om Stenum-stenen. Side 208-213.

Børresen, A.K. og Heldal, T. (2009): Larvikitt, Unik, vakker og eksklusiv, Norges nasjonalstein. Geopublishing AS, Norsk Geologisk Forening. 152 sider. Side 20-39.

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-2-2005.pdf

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 283 sider. Side 161, 163 og 164.

Espegaard, A. (1974): Vendsysselsk Ordbog IV. Side 66

Nielsen, C. (1933): Den store Graako. Vendsysselske Aarbøger, Udgivet af Historisk Samfund for Hjørring Amt, Express-Trykkeriet (Th. Jørgensen). Side 132-134.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 224-225.

Kristensen, J.E.T. (1931): Danske sagn som de har lydt i folkemunde, Ny række, Samlede og for størstedelen optegnede af Evald Tang Kristensen, III. Afdeling, Kjæmper, kirker, kilder, andre stedlige sagn, skatte. Woels Forlag (Cai M. Woel). Side 11.

Kristensen, E.T. (1895): Danske Sagn, som de har lydt i folkemunde, udelukkende efter utrykte kilder. Tredje afdeling. Silkeborg Ny Bogtrykkeri (Kr. Johansen). 494 sider. Nr 130 side 28-29.

Kort over Børglum Byes Ejendomme udi Hjørring Amt, Børglum Herred og Sogn (1802): Opmaalt 1802 af Lundbye, Udskiftet 1805 af Schibstedt, Copiert 1809 af Hedde. Fra Historiske kort på Nettet:  https://hkpn.gst.dk, Geodatastyrelsen, Styrelsen for Geodata og Effektivisering, Matrikelkort, Original 1 kort, Børglum By, Børglum, Gyldig 1813 – 1857, målestok 1:4000

Den Grå Ko består af larvikit. Mellem grå aflange feldspatkorn, der er 1 til 2 cm lange, sidder mindre sorte mineralhobe

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Stenum Stenen

Beretninger fra flytningen i 1982 nævner en vægt på 35 tons. Stenen må være vejet i forbindelse med hævning og flytning.

Stenum Stenen måler 4,8 x 1,8 m, og den er 2,7 m høj, som den står i Stenum i dag. Sættes de tal i formlen for en omdrejningsellipsoide, får du en volumen på 12 kubikmeter og en vægt på 33 tons, idet larvikit vejer 2,7 tons per kubikmeter.

Skal vi gætte på størrelsen af den oprindelige sten, nævner samtidige fra 1840’erne, at ”Stenen rager op som en klippe i landskabet”. En sten så stor, at den har givet navn til en by, når mindst 1,5 m op over terræn – sikkert mere.

Fra frigravning i 1937 fortælles om en omkreds på cirka 20 m af den sten, der var skalperet ned i niveau med omgivende terræn. Længde og bredde af en cirkel 20 meter i omkreds er 6,4 m.

Fra frigravning i 1982 fortælles, at den dybeste rest lå som bunden af en skål cirka 2 m under overfladen. Hvis du dertil lægger højden over terræn, som her anslås til mindst 1,5 m, bliver stenens samlede højde mindst 3,5 m. Vægten af en afrundet blok larvikit 6,4 x 6,4 x 3,5 m ligger omkring 200 tons. En kæmpesten med de måltal vil opnå en sjetteplads blandt Danmarks største kendte sten på land. Du kan se listen over de 10 største kæmpesten i Danmark her.

Stenen er fredet. Læs mere på Fund og fortidsminder.

Besøg stenen

Stenum ligger i Vestvendsyssel ved vejen mellem Brønderslev og Løkken. Og byens kæmpesten står rejst ved Tolstrup-Stenum Friskole, hvor Tømmerbyvej og Bogfinkevej munder ud i Løkkenvej. Mulighed for at parkere en bil findes bag skolen med indkørsel fra Tømmerbyvej. Det er også her, der står en kubikmeter stor stump af Stenum Stenen.

Der er offentlig adgang til Stenum Stenen i Stenum. Den står rejst i hjørnet af et lille offentligt græsareal ved skolen med et par træer samt blomster og buske plantet foran stenen.