Rokkestenen

Rokkestenen

Mangen en diamantjæger har forsøgt at vippe Rokkestenen af diamanten. Det må være lykkedes på et tidspunkt at bortføre den lille, men kostbare ædelsten, for Rokkestenen – dens beskytter – holdt op med at rokke engang i 1960’erne. I foråret 2000 medvirkede billedhuggeren Preben Boye til, at Rokkestenen igen kunne leve op til sit navn, men det holdt ikke længe. I 2001 blev der igen arbejdet med stenen, og siden da har Bornholms mest kendte sten kunnet rokke, som den skal.

Geologi

Rokkestenen i Paradisbakkerne består af båndet gnejs, der findes nordfor som faststående grundfjeld. Den er med andre ord en lokal vandreblok.

Grundfjeldet i Paradisbakkerne består af migmatitisk gnejs, der er mørkegrå og stribet med karakteristiske lyse flammer af finkornet granit. Migmatitisk betyder blandingsbjergart, og betegnelsen knyttes til Paradisbakkernes klippegrund, fordi den netop består af både granit og gnejs.

Det er svært at se Rokkestenens strukturer og bestanddele, fordi den er tæt begroet med lav. Men i de små Præstebo Stenbrud og Bertelegård Stenbrud mindre end en kilometer nord for Rokkestenen er der rig mulighed for at se migmatitten på friske brud og uforvitrede flader.

Stenens størrelse

Rokkestenen i Paradisbakkerne er en smal sten på højkant. Geologen Ussing giver allerede 1913 et bud på vægten, idet han skriver: ”Rokkestenen … hviler paa Granitklipperne paa en saadan Maade, at en enkelt Mand uden Anstrengelse kan sætte den i en vuggende Bevægelse, skønt den vejer henved 35000 Kilogram”.

Den måler 5 x 3,5 x 2,5 m og har en anslået vægt på 35 tons ifølge Lidegaard i hans bog 'Danske sten i sagn og tro' fra 1994. På informationstavlen ved stenen står målene 4 x 3 x 2 m, og der nævnes vægten som mellem 30 og 35 tons.

Foto: Henrik J. Granat

Sagn

Ifølge en overlæge Zahrtmann troede alle bornholmere tilbage i 1800-tallet på, at øens rokkesten lå på en uslidelig, hård og stor diamant.

Om Rokkestenen i Paradisbakkerne fortælles dog også, at den er kastet fra Sverige mod Åkirke.

I fortællingen om 'De underjordiske' lyder følgende:

"Da kirkeklokkerne i Bodilsker begyndte at ringe, kunne trolden i Pedersker ikke holde larmen ud. Han tog derfor en stor sten og smed efter kirketårnet, men han var ikke så god til at sigte. Stenen røg helt til Paradisbakkerne og landede der, hvor den nu ligger”.

 

 

Henrik J. Granat, GEUS

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de Bornholm – Gesteinsliste – Paradisbakke-Migmatit

Bornholms Regionskommune: Rokkestenen. Informationstavle ved Rokkestenen.

Hansen, F. (2010): www.367ture.dk, 367 ture i Bornholms natur: Rokkestenen – i Paradisbakkerne.

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2005. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 47.

Groth, L. (2013): Store sten i Danmark. Forlaget Meloni, 1. udgave, 1. oplag. 32 sider.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde Aktuell, Sonderheft 6, Hamburg/Greifswald oktober 2005. Stein 77.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 22.

Butzbach, J. (2000): Bornholm gennem 1700 millioner år. William Dams Boghandel A/S, 88 sider. Side 30 og 65.

Krause, K. (1999): Groβgeschiebe in Dänemark. Der Aufschluss 50 (3): 161-170, 11 Abb. Heidelberg.

Gravesen, P. (1996): Geologisk Set, Bornholm, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Redaktion Steen Andersen, Skov- og Naturstyrelsen og Geografforlaget, 208 sider. Side 14-15 og 74-79.

Nielsen, A.V. (1991): Store sten i Danmark. DGU information 1991/2, side 1-3.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 118.

Stub-Jørgensen, C. (1959): Vandreblokke på Bornholm. Jul på Bornholm, Colbergs Eft. Bogtrykkeri, Rønne. Side 4-9.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i Folkeoverleveringen. Danmarks folkeminder nr. 39, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 172.

Ussing, N.V. (1913): Danmarks Geologi i almenfatteligt Omrids. Danmarks geologiske Undersøgelse, III. Række, Nr. 2, Tredie Udgave ved Poul Harder. 372 sider, 3 tavler. Side 174 med foto af Rokkestenen.

Sarauw, G.F.L. (1912): Vore store sten (vandreblokke), deres registrering og fredning. Medd. Dansk Geologisk Foren. 4, side 111-112.

Rokkestenen består af båndet gnejs

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Rokkestenen

Rokkestenen har flere indhuggede inskriptioner. Den tydeligste – 16/11 75 LM – henviser til en tidligere ejer, Lars Munk på Bækkegård i Ibsker, der købte bakken med Rokkestenen i 1875.

Rokkestenen er næsten helt dækket af lav, så det er svært at iagttage bjergart, mineraler og gnejsens strukturer.

Fund og fortidsminder

Det fredelige Danmarkskort

Paradisbakkerne og Fælled samt Præstebo Stenbrud er udpeget som nationale geologiske interesseområder. Områderne kan du læse om i bogen 'Geologisk Set Bornholm' fra 1996.

Besøg Rokkestenen

Rokkestenen kan findes i Paradisbakkerne, Ibsker Sogn, Bornholm. Paradisbakkerne ligger på Østbornholm. Et godt udgangspunkt for en gåtur i Bakkerne er p-pladsen Klintebygård ved Lisegårdsvejen, der er en nordlig afstikker fra Klintebyvejen, der løber syd for Paradisbakkerne. Fra p-pladsen udgår flere afmærkede stier rundt i området og forbi Rokkestenen. Stenen findes let med vandretursfolderen 'Vandretur – Paradisbakkerne' i hånden.

Paradisbakkerne er privat skov. I private skove må du være fra klokken 6 om morgenen til solnedgang og kun gå eller cykle på veje og stier – undtagen stier, der kun er trampet. Læs mere om adgang til private skove.

Der brydes muligvis stadig i Præstebo Stenbrud og Bertelegård Stenbrud. Spørg på gårdene om tilladelse til besøg.