Geoturisme

Tag på sejlture i Godthåbsfjorden, og lær om fedtstenens spændende geologi og historie på forskellige lokaliteter.

I Nuuk-området er fedtstenen gennem 3000 år blevet brugt til lamper, vandkar og gryder. Fedtsten af høj kvalitet findes i klipper, som er op til 3,7 mia. år gamle, og som er nogle af verdens ældste sten. Disse sten er ofte stribede med grålig farve og er markeret med teksten 'Orthognejs, ca. 3,7–3,6 mia. år' på det geologiske kort nedenfor.

Arkæologiske udgravninger viser, at de tidligste kulturer, der var bosat i området, byttede fedtsten for skind, sandsten, drivtømmer og hvalbarder. Man kan sige, at fedtstensbruddene var Grønlands første miner.

For turismeoperatører er der et stort potentiale i at vise den spændende geologi og historie frem på sejlture i Godthåbsfjorden. På kortet herunder kan du se, hvor kulturminder og de aktive brud ligger.

Fedtsten findes i Nuuk-området som talrige små forekomster. Områder markeret med en grøn firkant er kulturarv og må ikke bruges til minedrift. Klik på billedet for stor udgave.

Fredede forekomster

Udtagninger i fedtsten, som er ældre end 100 år, er kulturarv og dermed fredede. Det er ikke tilladt at bryde fedtsten i en zone på 20 meter rundt om det fredede område.

Aftryk på de særlige destinationer

Når man sejler i Nuup Kangerlua/Godthåbsfjorden, kan man besøge lokaliteter, hvor der er aftryk fra udtagning i fedtsten fra forskellige kulturer.

Typen af aftryk afslører ofte, hvem der har udtaget fedtsten på stedet, og hvad den skulle bruges til. F.eks. afslører små runde eller ovale aftryk med en udtagningsteknik, der ligner en vifte, de tidligste Inuit-kulturers udtagninger til lamper. Lidt større ovale eller runde aftryk til gryder eller større lamper kan være tegn på en senere kultur såsom Tidlig og Sen Thule-kultur.

På Uummannaq-øens nedlagte boplads i Nuup Kangerlua er der spor efter 2-300 små lampeaftryk i en fedtstensknold tæt på den nedlagte bygd.

Tranlamper. Øverst en halvmåneformet tranlampe fra tidlig Thule-kultur. Venstre skål: Dorset-kultur. De to skåle til højre: Saqqaq-kultur. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv

Tranlampe, sen Thule-kultur. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv

Nordboerne havde en anden teknik til udtagning af fedtsten, der minder om et sildebensmønster i stenene. De udtog ofte fedtsten i større blokke, som bl.a. blev brugt til vandkar og husfacader. I dag kan man stadig se disse aftryk i fedtstensforekomster i fjorden.

Aftryk fra Nordbo-minedrift af fedtsten. Aftrykket viser en mere sildebensformet teknik end Thule-kulturens.

Aftryk af udtag til tranlampe eller gryde fra Thule-kulturen, Uummannaq Ø. Aftrykket viser en cirkulær teknik til udtagning.

En anden lokalitet er Kuussuaq overfor Kapisillit, hvor Nordboere har udtømt en fedtstensforekomst. Aftrykkene i stenene ligner et Nordbo-ansigt, og den udtømte forekomst danner et hul, der minder om et badekar. Derfor går lokaliteten under navnet ’Nordboernes badekar’. Disse lokaliteter er særligt egnede turistdestinationer pga. den geologiske historie i området, den kulturelle historie og fedtstensbruddene og deres aftryk.